Jeg prøver igen

 

 

 

Dagen igår begyndte ad h.. til, fumlende og famlende og i næsten søvne. Ved et-tiden ringede min telefon med en besked om, at jeg var savnet hos Anika, min negledame. Hun mente bestemt at jeg havde en tid NU, og jeg kunne slet ikke huske at have set en sms med tid og dato, så der sad jeg i nattøj, sort i sindet og var i hvertfald ikke på vej ud af døren.

Nu er det sådan at hun har til huse uden for min opgang og ti skridt til højre, så hun beordrede mig mildt til at komme i klunset og rubbe neglene ( hihi ). Det tør jeg jo ikke sidde overhørig, for hun er en dame med et travlt og snævert program, mange mange fruer og frøkener lægger deres hænder i hendes, så på fem mirakuløse minutter var jeg ude af døren.

Den næste time gik så med nussen og stille sludren om en fælles bekendt, der er havnet i en fælde af de grimme, en af dem der handler om vold og kontrol, og vores bekymring er til at tage at føle på. Problemet er jo at det er uendeligt svært, for ikke at sige umuligt at gøre noget. Man kan ikke trænge igennem med fornuft og kloge ord, ikke rent fysisk gå ind og flytte hende væk, ikke indgyde hende mod til at fjerne sig fra manden. I stedet kan vi fra sidelinien se på at et ægteskab nu er under opsejling, hendes selvstændige erhverv droppet til fordel for en tilværelse som hjemmegående med hans børn fra et tidligere forhold, og vi er magtesløse.

 

Ikke nogen særligt rar tanke..

 

Da jeg var færdig der, rullede lavinen med flere uforudsete ting, og jeg måtte smide hvad jeg havde i mine ellers tomme hænder, for at komme kæresten til undsætning i Ikea. Belæsset med kommode i papindpakning og andre store og små ting, var kortet i udu ved kassen og gode råd dyrere, end de varer han havde hentet efter en lang arbejdsdag for at glæde mig. Kortet er i mit navn, og proceduren er klar. Er det ikke mig der står med kortet og identifikation i tilfælde af strejke, ja så…

Mig ind i bilen, af sted i myldretidstrafikken på Roskildevej, en youghurt som middel mod koncentrationsbesvær og knurrende mave, og i en bil der har en kæmpe lænestol liggende i baggagerummet, hvilket vil sige OVER DET HELE, da min bil jo er lille og kun lige kan rumme sådan et møbel. Den stol skal retur til udlåner, da datteren ikke syntes om den.. 

Vel ankommet fik jeg et kæmpe knus og en svingtur og kys i massevis.  Benzin til mit bål og jeg kunne pludselig godt overkomme turen hjem igen :)  Faktisk så godt at jeg vejs ende rundede tanken, og fik givet dytten en forårsomgang i vaskehallen. DET var tiltrængt skulle jeg hilse og sige.

 

 

 

I dag skal jeg så bare ha afleveret den pokkers stol på Østerbro, men det klarer jeg nu nok. Det går bedre og jeg tager min dag i små bidder. Solen skinner og det ligner noget der kunne få mig til at smile endda..