19 maj 2010

Jeg prøver igen

 

 

SNC19335_resize

 

Dagen igår begyndte ad h.. til, fumlende og famlende og i næsten søvne. Ved et-tiden ringede min telefon med en besked om, at jeg var savnet hos Anika, min negledame. Hun mente bestemt at jeg havde en tid NU, og jeg kunne slet ikke huske at have set en sms med tid og dato, så der sad jeg i nattøj, sort i sindet og var i hvertfald ikke på vej ud af døren.

Nu er det sådan at hun har til huse uden for min opgang og ti skridt til højre, så hun beordrede mig mildt til at komme i klunset og rubbe neglene ( hihi ). Det tør jeg jo ikke sidde overhørig, for hun er en dame med et travlt og snævert program, mange mange fruer og frøkener lægger deres hænder i hendes, så på fem mirakuløse minutter var jeg ude af døren.

Den næste time gik så med nussen og stille sludren om en fælles bekendt, der er havnet i en fælde af de grimme, en af dem der handler om vold og kontrol, og vores bekymring er til at tage at føle på. Problemet er jo at det er uendeligt svært, for ikke at sige umuligt at gøre noget. Man kan ikke trænge igennem med fornuft og kloge ord, ikke rent fysisk gå ind og flytte hende væk, ikke indgyde hende mod til at fjerne sig fra manden. I stedet kan vi fra sidelinien se på at et ægteskab nu er under opsejling, hendes selvstændige erhverv droppet til fordel for en tilværelse som hjemmegående med hans børn fra et tidligere forhold, og vi er magtesløse.

 

Ikke nogen særligt rar tanke..

 

Da jeg var færdig der, rullede lavinen med flere uforudsete ting, og jeg måtte smide hvad jeg havde i mine ellers tomme hænder, for at komme kæresten til undsætning i Ikea. Belæsset med kommode i papindpakning og andre store og små ting, var kortet i udu ved kassen og gode råd dyrere, end de varer han havde hentet efter en lang arbejdsdag for at glæde mig. Kortet er i mit navn, og proceduren er klar. Er det ikke mig der står med kortet og identifikation i tilfælde af strejke, ja så…

Mig ind i bilen, af sted i myldretidstrafikken på Roskildevej, en youghurt som middel mod koncentrationsbesvær og knurrende mave, og i en bil der har en kæmpe lænestol liggende i baggagerummet, hvilket vil sige OVER DET HELE, da min bil jo er lille og kun lige kan rumme sådan et møbel. Den stol skal retur til udlåner, da datteren ikke syntes om den.. 

Vel ankommet fik jeg et kæmpe knus og en svingtur og kys i massevis.  Benzin til mit bål og jeg kunne pludselig godt overkomme turen hjem igen :)  Faktisk så godt at jeg vejs ende rundede tanken, og fik givet dytten en forårsomgang i vaskehallen. DET var tiltrængt skulle jeg hilse og sige.

 

 

 

SNC19329_resize

I dag skal jeg så bare ha afleveret den pokkers stol på Østerbro, men det klarer jeg nu nok. Det går bedre og jeg tager min dag i små bidder. Solen skinner og det ligner noget der kunne få mig til at smile endda..

8 kommentarer:

  1. Et lille pip fra sidelinien, fra en hvis energi også ligger lavt pt....
    Husk på dagen i går.... Læg den i den skuffe der hedder noget i stil med "Jeg kan hvis det skal være".....
    For selvom at dagen var startet helt af H til, så formåede du alligevel at smutte i tøjet og få ordnet negle og snakke bekymret om den fælles bekendte, hvilket ellers kan dræne en fuldkommen for energi...
    Du kastede dig i bilen og kom kæresten til undsætning i Ikea og fik vaske bilen oveni købet....

    Det er fandeme flot klaret, på en dag der ellers ville være brugt i ro :-D

    Klap dig selv på skulderen..... Du er simpelthen for sej :-)

    SvarSlet
  2. Din negledame er en engel! - Hun kender dig og vidste åbenbart, at du bare lige skulle have et lille skub! (bevidst eller ubevidst)
    Din dag blev bedre, end du havde turdet drømme om, og pludselig kom du i fuld vigør, den dame er guld værd!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare godt at du har nogle skønne mennesker tæt på dig, der forstår at skubbe blidt til dig... :o) Dejlig læsning... :o)
    Knuss

    SvarSlet
  4. dejligt at du alligevel fik noget ud af dagen, håber idag også bliver god. men uha, sikke en situation ang jeres bekendte, det er svært at stå udenfor og så udmærket kunne se hvad det er der foregår uden at kunne göre noget. det eneste er vel bare ikke at trække sig væk, at hun hele tiden ved at der er nogle der er parat til at stötte, når hun når dertil at ville tage imod. for kvinder der vil ud af sådan en situation er det sværeste ofte at de gennem forlöbet er blevet helt og aldeles isolerede fordi alle har givet op.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  5. Klap dig selv på skulderen; godt gået.....

    SvarSlet
  6. Flot at du kom ud af døren - og klarede resten i flot stil.
    Stort knus til dig :-)

    SvarSlet
  7. Kæmpe tak til jer alle sammen, En fælles hilsen får I her, men jeg er så glad for de ord I skriver til mig :)

    Jeg ønsker jer alle en dejlig pinse og håber på skønt vejr til hele Danmark.. lyder sgu lidt dronningeagtigt, men jeg håber virkelig at vi kan få en varm og solrig pinse.

    Knus Henriette :)

    SvarSlet