Så blev det søndag og lidt om den kvindelige anatomis mysterier

 

Lad mig begynde med at takke for de seneste indlægs kommentarer. De er læst og jeg skal nok svare når jeg får lidt mere energi, i fald der skulle være nogen der rent faktisk læser mine svar. Det glæder mig at der trods min sløve indsats herinde, stadig er lidt læsere tilbage :)

Lørdag blev brugt til dels at fejre min elskedes fødselsdag, helt uden de store armbevægelser, men dog med flag, lagkage og lækker mad til aften, dels at lave så lidt som muligt.  Vi sluttede af med at samles om film i sofaen. Som altid når det er i vores forhold, sker der uventede og underlige ting, så jeg sender lige en advarsel om utugtigt indhold i næste afsnit.. ;)))

 

En romantisk afslutning endte med at jeg  nu sidder her sammenbøjet og med de vildeste smerter i underlivet. Og nej.. vi er ikke ude i noget med kinky øvelser på lagnerne, mere noget i retning af en overvejelse om lægebesøg i morgen mandag.

Som de fleste kvinder ved, kan der indimellem opstå smerter af uforklarlige årsager i underlivet. I aftes midt i en hyrdestund, sker der et eller andet inden i mig, og jeg får så sindsygt ondt at jeg hyler højt, krummer mig sammen og der bliver jeg sådan set liggende, fastlåst og med noget der minder om smerter som efter slag indvendigt. Det siger sig selv, at stemningen med det samme ændrer sig fra uhmm til hmm???, men uanset hvordan jeg vender og drejer mig er resultatet det samme. Vidste jeg ikke bedre ku jeg forledes til at tro at min kæreste havde sparket mig godt og grundigt i underlivet, nogenlunde lige der hvor livmoder, æggestokke og andre vitale dele befinder sig.

Jeg ku godt få den tanke at den søde og ellers kærlige skat, har ramt plet og sat noget i gang. En uventet fødsel måske.

Jeg har nemlig for et par år siden haft lign smerter og de endte med en spængt cyste og senere ved operation, fjernelse af endnu flere, hvoraf den ene var på størrelse med en golfbold og i øvrigt fyldt med hår,negle og knoglerester. En såkaldt tvilling. Dengang fik jeg at vide at der sagtens kunne dannes flere i tiden fremover, og noget siger mig at jeg har sådan en nu igen. Et puf i den forkerte retning har måske skubbet til den og her sidder/ligger jeg så.

Det er kun en tanke, jeg ved det jo ikke, men faktum er at jeg ikke kan rette mig ud uden at det gør sk.. hamrende ondt. De planer vi har for i dag bliver uden mor her.

Jeg kan i parantes bemærke at jeg sådan i det skjulte har haft lidt småondt de sidste par gange efter vi har hygget os, men det har jeg slået hen. Forklaret for mig selv at det nok bare er tilfældigt, og det der indimellem kan forklares med følsomme indre dele i forbindelse med cyklus i en kvindekrop.  Det er jo set før og bla bla, men jeg må nok tage det lidt mere alvorligt og lige få det chekket. Indtil da må min elskede nøjes med at ae mig blidt på kinden, styre sin begejstring og lære at en kvindekrop ikke sådan at forstå. Det gør ikke engang jeg selv..

 

Ellers går det fint. Jeg tager en dag ad gangen, får langsomt flyttet endnu en lille bunke, fjernet endnu en nullermand, tænkt endnu en ( bekymret ) tanke om datteren der nu skal stå på egne ben. Det kræver al min stålsathed IKKE at ringe konstant for at sikre mig, at hun har det godt. Forleden helt ud af det blå intet, kom der tusind tanker om alle mulige ting der kunne ske hende, og jeg fik helt ondt i maven. Det kommer i den grad bag på mig faktisk. Jeg har været godt forberedt, har været parat til hendes flyven fra reden, og så alligevel er jeg ramt af en følelse af afmagt over at hun ikke længere er min lille pige, og over at jeg ikke kan skrue tiden tilbage og ændre på de ting jeg har gjort forkert. Jeg vil bare så gerne at hun får et godt liv.