I dag SKAL jeg altså gennemføre.. (og lidt om lithium)

 

 

… min tid hos tandlægen!

Gang på gang og om og om igen, har jeg aflyst og rykket og flyttet og udskudt, den tid jeg fik for længe siden.  Det er nummer to rodbehandling jeg fik først på året, der skal arbejdes videre på, men nu går det bare lige så godt. Ingen smerter og ingen problemer har jeg haft, så jeg orker næsten ikke , at skulle igennem næste fase. Den kræver som altid bedøvelse og det er jo en helt ingeniøropgave at få den til at virke. Hver eneste gang..

Jeg har heldigvis husket ikke at tage min medicin, og det skulle gerne gøre processen lidt nemmere, for slet ikke at tale om mindre smertefuld. Jeg skal møde en halv time før, for at få dosen til at virke ordentligt. Ihh guder altså

Hver gang det er tid, så overvejer jeg seriøst at gå over til flydende kost. Uden tænder i munden ville det måske også få mig til at spise lidt mindre hehe.

Jeg har sovet fantastisk og så godt at jeg næsten ikke kan vågne op igen. Kender I det?  Enten er man træt fordi man sover for lidt, eller osse fordi man har sovet for meget!  At være menneske er ikke let uden vejledning syntes jeg. En vejledning til sindet gad jeg også godt eje forresten :-)

Jeg læste i dag en artikel om nogle kloge hoveder der har forsket i depression kontra vægt. De kunne have sparet sig ( og med garanti en masse penge ), og bare ringet til mig. Jeg bliver så harm når jeg læser den slags, for det lyder nærmest som om det kommer bag på dem, at man tager på i vægt når man er deprimeret! Jeg mener..  enhver patient der er på psykofarmaka kan fortælle om vægtøgning i den forbindelse, og enhver patient vil også meget gerne skrive under på, at det IKKE altid handler om overspisning. Ofte er det selvfølgelig begge dele der spiller ind, men faktum er bare at meget af dem medicin vi får tilbudt ødelægger stofskiftet og forbrændingen. Jeg selv mærkede en helt tredje effekt også, dengang jeg var allermest syg. Der fik jeg nemlig ( meget modvilligt at samme grund ) ordineret Lithium. Det rene helvede at indtage. Virkningen handler om at nedsætte hastigheden af tankerne der snurrer. Lithium gør simpelthen en handlingslammet, så samtidigt med at man indtager medicin der “feder”, så ved ens fornuft godt at man skal være mere aktiv ( noget der er helt umuligt med en depression i udbrud), men litiummet gør at man IKKE kan HANDLE på det..  Ergo man bliver passifiseret og sløv og tager på og på. Når man er på lithium kan man tænke en tanke. Det tager en time måske at opfatte at man har tænkt den, men der kan gå   d a g e   før man får handlet på den. HVIS man altså gør det. Oftest glider den nemlig over i glemslen inden den er registreret, der hvor hjernen lægger sine huskesedler og to-do lister.

Sidst men ikke mindst gik jeg helt i selvsving da jeg læste dette sidst i artiklen:

Citat: “Derfor understreger forskerne, at psykiske sygdomme bør tages alvorlig” Citat slut.

HVAD FANDEN TÆNKER DE PÅ???

Ja gu edder hule helvede og sgu skal det da tages alvorligt! Hvad tror de det er??  en sommerlejr?? tror de det er noget vi selv og frivilligt opfinder for at få lidt mere fritid??  Hold da kæft jeg er så gal som en rabiesangrebet ræv.

Jeg ryger op i det røde felt og tanken om lithium ku ligge lige for, for mine nærmeste, når jeg rammer loftet i harme.

Nu køler jeg så lige af igen, tænker på solen der igen giver mig lys i øjenene og glæde i hjertet. Tænker på den vandmelon jeg købte i går og som smagte så godt, at jeg næsten ikke ville dele ud af den. Den var ligeså grøn udenpå og rød indeni, som det indlæg jeg skrev i går. UHHMMM og slurp og smask :-))

 

 

Gad vide hvilken farve min dag får idag??