30 juli 2010

Det handler om strik (og særligt sensitiv..)

 

 

Det er ved at være længe siden at jeg har postet om strik. Jeg har ikke ligget på den lade side, men der har været så meget andet, der har fyldt mine linier herinde. Jeg skammer mig lidt over at skrive det, men også i dag er jeg ikke særligt frisk. Det er som om jeg ikke kan rejse mig igen, efter sidste uges mange sociale oplevelser og denne uges tredages migræne. Træt er hele tiden nøgleordet, og i dag har jeg så også ondt i maven. Derfor ligger jeg stadig på langs, orker ikke noget og hvad mere er..

Jeg har ikke LYST til noget.

Allerhelst kunne jeg ønske mig at være alene, når jeg har det sådan, for min dårlige samvittighed over ikke at være en hurra og aktiv mor og kæreste, når nye højder og tynger mine skuldre helt ned til gulvet.  Jeg har været bombarderet med telefonopkald og problemer, der skulle tales om i timevis fra et af mine børn, noget jeg selv mener jeg burde kunne klare, jeg bør jo være til rådighed 24/7 ikk..?  Både nat og dag har mobilen ringet, men nu kan jeg bare ikke mere.

Nedenstående er lånt fra en artikel i et nyhedsbrev jeg fik forleden. Det handler jo om mig, og den diagnose jeg også har. Når jeg læser det, bliver jeg passende mindet om, at der er en grund til at jeg går ned med flaget…

**************

Er du også særligt sensitiv?“..er du også særligt sensitiv? Omkring hvert femte menneske har et nervesystem, der er mere fintfølende end andres. De oplever og bearbejder påvirkninger på en mere deltaljeret og nuanceret måde end andre mennesker og opfatter indtryk, følelser og stemninger, som andre måske ikke lægger mærke til.
Særligt sensitive mennesker er ikke så robuste og er i højere grad disponeret for at føle sig udmattede og stressede. For dem handler det derfor om at lære at tage vare på sensitiviteten, som også indeholder mange særdeles positive elementer…”

“…en bog, som giver læseren en grundig forståelse for, hvad det vil sige at være særligt sensitiv. Med bogen følger konkrete råd og værktøjer til, hvordan man skaber de bedste rammer for sin sensitivitet, og hvordan man forebygger og håndterer overstimulering..”

(Ord og illustration er lånt herfra: http://www.kvindeguiden.dk/default.asp?thdid=24631&bid=12311&page=)

********************

Her springer ordet OVERstimulering lige i øjnene på mig, for det er jo sådan det er. Alt for mange indtryk, alt for meget at absorbere.

Nå, men strik var egentlig det jeg ville skrive om lige nu. Strik som gør mig så godt og som får mine nerver til at hvile og slappe af,  og min hjerne til at holde ferie fra det der ellers kører rundt i ring. Jeg har en masse at fortælle, garn og projekter jeg vil dele med jer, men nu får det alligevel vente til jeg har pauset lidt. Indtil da kommer her et sneakpeak:

SNC11106_resizeSNC11103_resize

SNC11099_resize  

Ja jeg siger ikke mer.. ;-)

8 kommentarer:

  1. Tak for bog tip. Og mht. strik, selv om jeg ikke kan, får jeg lyst til at sætte sådan en kulørt kruv frem, det gir sgu stemning :o)

    God dag Henriette!

    SvarSlet
  2. Kære P. selvtak :-) Og det skulle du tage og gøre, det er så smukt i sig selv med sådan en omgang farver, syntes jeg.

    Måske du endda en dag tager fat i et nøgle og begynder at eksperimentere lidt ;)

    Knus og i lige måde til dig

    SvarSlet
  3. Uha kender udemærket det der med ikke at ha lyst til noget som helst, ikke på grund af dovenskab --nej man har bare ikke mere energi , så er det lige man er tvunget til at lytte lidt indaf ikke !!Supersmukt sjal du har strikket--er vild med den farve ;-) og sweateren ser flot ud
    KH
    Helle

    SvarSlet
  4. Hej Helle :-)

    Tusind tak, jeg er også ret vild med lime.

    Knus
    Henriette

    SvarSlet
  5. Overstimulering, det var også det, jeg var nået frem til. Easy - easy, og nu tager jeg et langsomt bad :-)

    SvarSlet
  6. Det var lige godt, jeg har lige sendt et indlæg ud på bloggen ang. Susanne Møberg, som jeg efterhånden har læst en del bøger med, de er rigtigt godt skrevet og let læselige, jeg føler ikke at jeg selv er sensitiv, men mange af Susannes bøger har givet mig mange gode værktøjer.
    Håber at du må få det bedre Henriette.
    God bedring.

    SvarSlet
  7. I dag prøver jeg ikke at lade mig stimulere mere end højest nødvendigt :-)

    Rigtig god lørdag og skal du ud og svømme mon?

    Knus
    Henriette :)

    SvarSlet
  8. Hej Michael. Nej hvor pudsigt :-)

    Det er interessant og oplysende læsning, og jeg selv skal virkelig lære at kende mine grænser og sige fra.. over for mig selv.

    God lørdag og tak :-)

    SvarSlet