31 august 2010

De femibyens strikkemagasin #2#

 

 

I første udgave af Defemibyens strikkemagasin skrev jeg om Eskimimi, og det garn hun går og farver derhjemme. I dagens udgave af strikkemagasinet handler det om Cardigans.

 

 

Jeg har længe gerne ville strikke mig en cardigan. ALLE mulige og umulige opskrifter har været til vurdering, og blevet dømt ude med hård hånd. Det er egentlig ikke fordi jeg er synderligt kræsen, de fleste af dem er smukke og spændende, men mine strikkefærdigeder får som regel det sidste ord i den sag. På Ravelry kan man se min forkærlighed for cardigans ved det, at den kategori er rigest repræsenteret i favoritboksen.  NOJ hvor er der mange jeg gerne ville lave. Problemet er bare at de enten er for indviklede med mønstre eller flerfarvestrik, ELLER de er på engelsk. Det er jo en ting jeg ofte øv’er over herinde, men det skal jeg nu nok komme efter. På et tidspunkt ;)

 

SNC12004_resize

 

I sommer tog jeg så fat i et af de hæfter, der er vedlagt Hendes Verden et par gange om året. Der var en model jeg syntes kunne være et godt og let sommerprojekt, dog med enkelte justeringer, såsom at jeg har strikket den uden stjerner på skulderen. Jeg begyndte med at følge opskriften, men ret hurtigt stod det klart at denne cardigan skulle blive en test af alle mulige påfund, og nu er den så i stedet udråbt til grundmodel for kommende cardigans af den art der kan varieres i det uendelige.   Jeg har skrevet ned undervejs hvad jeg har ændret, hvad der er godt og mindre godt, mål og maskeantal er også justeret så den passer til min krop.   Denne testmodel har nu en fremtid som hjemmetrøje, for man godt kan se at den er kikset her og der. 

 

 

SNC11538_resize

Den grå farve er Kauni og striberne er forskellige rester fra Holst og Svit. Den kombi er sådan set ok, og så alligevel ikke for tykkelsen af garnet er ikke den samme, og derfor er maskerne løsere på striberne, hvilket jeg ikke bryder mig om.

 

SNC11536_resize

 

Jeg løb selvfølgelig tør for den grå lige inden jeg skulle lave afslutninger på ærmer og hals, så i stedet har jeg brugt Svit. Kanten er en variation af et hulmønster der er på de strømper jeg også er i gang med. Det ser faktisk rigtigt fint ud, bortset fra at farven ikke huer mig.. Den er lige et nummer FOR lys i forhold til resten, men når det er sagt så er selve ærmerne blevet vildt gode og de sidder præcis som ønsket. Strikkefastheden er helt fin og regelmæssig.

 

SNC11535_resize 

Selve trøjen er strikket på rundpind og så klippet op bagefter. En metode jeg synes fungerer godt, men jeg skal da lige øve mig lidt mere i at få en pæn kant strikket på bagefter. Jeg gik jo bare igang og samlede masker på hver række. Først bagefter ku jeg se at det var alt alt for mange, og nu ved jeg at man kun skal have en maske på ca hver fjerde række, på den måde bliver ribben pænere.  Ribkanten fornede er for løs efter min smag, så næste gang skal den strikkes på endnu mindre pinde.  Halsen ku jeg ikke blive enig med mig selv om. Opskriften angiver en hæklet løsning, men min hækling så helt forkert ud, så der er slet ikke nogen. På den næste skal jeg have styr metoden med at hækle en kant på.

 

Jeg har som sagt strikket rundt, og har så sat ærmerne på, for derefter at fortsætte med resten af skuldrene. Rundt og rundt gik det og jeg er godt tilfreds med indtagningerne, det ser både rigtigt og fint ud, så den ændrer jeg ikke på.

 

SNC11104_resize

Ja ok..  faktisk begyndte jeg som beskrevet med at strikke frem og tilbage, men det blev jeg hurtigt træt af. Jeg strikker bare ikke pænt vrang på tynde pinde, så vupti blev der lige taget en hurtig beslutning. Jeg fortsatte med ekstra masker i midten til at klippe i, og det fungerede fint. Jeg har umådeligt svært ved at holde mig slavisk til en opskrift, fuldstændigt ligesom med madopskrifter..  (Jeg har dog været dygtig, og har indtil videre holdt mig slavisk Central Park Hoodie, som jeg jo er igang med nu).  Sådan en uvasket trøje ser bare så kedelig ud, men efter vask på 30 gr og tørring er den nu fin og ny at se på. Maskerne har samlet sig og der er ingen ujævnheder der springer i øjenene.

 

SNC11771_resize

Nu mangler bare at presse ribkanten der er strikket på, og så at det bliver koldere. Sådan en ulden trøje er stadigt væk alt for varm for mig.

 

 

 

SNC11399_resize

Jeg lovede egentlig at skrive om gadgets også, men det får vente. Her står allerede en hel masse, så hold øje med næste nummer at Defemibyens strikkemagasin. ;-))

11 kommentarer:

  1. Hi hi, jeg er da vist fast abonnent på magasinet. Henriette, jeg er dybt imponeret over din vedholdenhed og at du formår at skabe dig "din" cardigan på den systematiske måde.

    Jeg kan godt forstå du bare mangler lidt kulde til den nu...

    Klem fra
    mette, der hækler poncho lige nu

    SvarSlet
  2. Godmorgen Mette :)

    Tak skal du have, jeg tror bare stædigheden ramte mig midlertidigt hihi.

    Må man se ponchoen?? Et kæmpe arbejde der ligger i sådan en ikk..

    Rigtig god dag og knuus
    Henriette :)

    SvarSlet
  3. Jeg synes da, den trøje er blevet fin. Jeg kan ikke se, hvorfor den ikke skulle måtte bruges uden for huset. :-)
    Jeg ved det selvfølgelig ikke, men har striberne ikke artet sig lidt anderledes efter vask, sådan forskelen ikke virker så voldsomt? Sådan oplever jeg nemlig ofte, det er.
    Jeg tror, jeg ville have lavet ribben langs kanten noget bredere, så den rigtig kom til sin ret. Det tror jeg også havde gjort noget ved det problem med, at du synes, der er for mange masker. For det lyder voldsomt, hvis du kan skal have en maske ved hver 4. række. Jeg har normalt min. ved hver 2, når der er tale om glatstrik som her.
    Forresten synes jeg ikke, at det gør noget, der er forskel på garnkvaliteterne. Jeg er vild med sammensætninger og kan rigtig godt lide, når den forskel træder tydeligt frem.

    Og vil du ikke godt være sød ved dig selv, og sætte dig en time en aften og prøve at strikke med to farver? Du strikker pænt og jævnt i forvejen, og jeg er derfor ret sikker på, du vil få et godt resultat ud af det. Samtidig vil det være en hel ny verden af muligheder, der åbner sig for dig. ;-)

    SvarSlet
  4. spændende at fölge med i dit magazin. din tröje er blevet rigtig fin og smart at du skriver ned notater til fremtidig brug. ang en ribkant strikket på tværs af glatstrik, det bedste resultat får du hvis du strikker op 3 masker for hver 4 omgange, 1 maske hver 4. omgang bliver alt for lidt.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  5. Ja, os der ikke kan strikke syn BARE det er pænt, det du har lavet. Du, jeg sendte en mail til dig igår, mon du har fået den?

    SvarSlet
  6. Kære Nette. Tak for tippet, med ribben, fedt at få tilbagemeldinger, for det er noget jeg kan bruge :-)

    Uha tror du jeg kan?? Altså strikke pænt med flere farver??

    Jeg følger din bøn og prøver søreme at lege lidt med flerfarvestrik. Det gik jo helt galt da jeg gik i gang med det store tusindfryd sjal, ALT for store ambitioner havde jeg der, og jeg har ikke rørt det siden.

    Tak kære og mange knus
    Henriette :-))

    SvarSlet
  7. Tak skal du have Frida, det er lidt sjovt at rapportere på denne måde :-)

    Også tak for tippet til dig, nu har jeg flere løsninger omkring rib at gå efter, det er herligt.

    Knus og kh
    Henriette :)

    SvarSlet
  8. Kære Prophecy, jeg ved det godt, men du kender det der med selvkritik ik.. ;)

    Nej jeg har ikke fået din mail! Det var da underligt??? Prøv igen gider du.

    Tak og mange knus
    Henriette :)

    SvarSlet
  9. Jeg gider ;o) Har rpøvet igen nu, udfra den adresse du har under "Hvem skriver", selv om den er kryptisk, så måske er det adressen jeg skriver forkert.

    SvarSlet
  10. Jeg synes da den er blevet super flot, den kan du godt have på i byen, jeg har kun prøvet flere farver i mønster 1 gang med 2 farver, det gik da også ok. Tror vi er meget selvkritiske, jeg er ihvertfald. Hvis du strikker en anden så ville jeg nok også vælge en bredere rib foran, men jeg synes du skal lade den være som den er nu på den her, for den er jo så fin ;o)Kh Helle

    SvarSlet
  11. Hej Helle.

    Ja det handler nok meget om perfektionisme og det er vel lidt fjollet.

    Jeg ændrer ikke på denne, men jeg vil helt sikkert lave en bredere rib næste gang, så bliver den også mere markant, det kan jeg godt lide :-)

    Tak for din kommentar
    Knus

    SvarSlet