23 september 2010

Jeg ved det..

 

 

…godt!  Jeg har skrevet om fænomenet masser af gange og stadigt er jeg ikke blevet klogere.

 

 

Aftenens arrangement giver mig mavepine og jeg har stresset over det lige siden jeg vågnede. Hvorfor? .. spørger jeg mig selv, er det sådan og hvorfor skal jeg igennem den samme åndssvage rutsjetur hver eneste gang der er aftaler i udsigt, som ligger ud over det vante og velkendte??

 

Torsdag er “luftedag”,  for der tager Pernille mig med ud at gå, og jeg begyndte med at aftale tid og sige ja, men ti min efter måtte jeg melde afbud fordi min mave gjorde ondt og en ubegrundet træthed skyllede hen over mig. Fornuftigt nok måske, da jeg ved at aftenen bringer efterfølgende dage med enorm udmattelse, men ærgeligt fordi jeg dybest set hellere ville have gået tur og sludret i ro og sol, fremfor det jeg nu skal.

 

Ingen andre end mig selv kan jeg bebrejde.  Det er og bliver mig selv der har sagt ja, og grunden til at jeg sagde ja dengang for halvanden måned siden, skyldes simpelthen at jeg virkeligt prøver hårdt på ikke at isolere mig for meget herhjemme. Prøver at have et eget liv, udenom den  lille verden min kæreste og børnene udgør. For simpelthen ikke at gå i stå, for at opleve andet end det vante, for at komme ud af den forbandede dør, for at få luftet andet end mit bløde tøj, for at vise at jeg stadigt KAN, og for at hilse på gamle veninder der har været store støtter for mig dengang jeg blev syg.

 

Mange gode grunde, men ingen af dem får  mig til at føle glæde eller forventning. Kun desperation og tanken om hvor længe der skal gå før jeg kan tillade mig at tage hjem igen.

 

SUK

 

Og så ved vi jo alle INCL mig selv, at nå jeg endeligt kommer afsted viser det sig også, at jeg får dejlige timer og gode smil med i købet.

 

Så hvorfor er jeg så hamrende utilpas ved det???

7 kommentarer:

  1. Kære dig, jeg har intet svar, andet en det du selv skriver _ at alt uvant gør der utilpas og nervøs.
    Jeg er selv tilbøjelig til at foretrække min egen lille verden, specielt efter en dags job. Så kender følelsen - og har i år valgt, at lade det være sådan. Giver efter for - at jeg ikke vil presse mig. For måske næste år at gøre det anderledes, for som dig, tror jeg også på, det er godt at holde sig igang (eller er det blot noget vi skriver fordri andre har det sådan?)

    Hvad skal man gå efter? Følelserne, eller hvad man mener er godt? Presse sig selv eller lytte til sig selv. Jeg ved det ofte ikke.

    SvarSlet
  2. Hmmm undskyld... Men hvor er det altså dejligt at læse at du har det sådan..........

    For sådan har jeg det også.... ! Nok også derfor jeg er ved at... bib mig ihjel hver tirsdag når jeg skal afsted til dans og undervise... Det kræver MEGET hver gang... Men det er jo sjovt... når jeg er i gang !!!

    Har ikke let ved at tage... eller rettere lukke nogen ind... Altså... tæt ind på mig..

    Er røv dårlig til at give folk lov til at blive min ven... Er blevet skuffet, for mange gange...

    Men... jeg, prøver.... og jeg overvinder min skræk... Men ikke hver gang... Og det er også ok.

    Håber du får en dejlig aften, når den først kommer i gang.

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  3. Pyha, Henriette, du er ikke alene. Ikke at det kan hjælpe eller glæde dig.
    Noget af det, jeg gør, når jeg skal sådan noget frivilligt-som-jeg-gerne-vil-kunne-men-som-giver-mig-ondt-i-maven, aftaler jeg med mig selv, at jeg kun skal være der fx 1 time. Det fortæller jeg så de andre, så de ved, at jeg måske går tidligt.

    Når den time er gået, vurderer jeg så, om jeg bør blive eller om jeg skal tage hjem igen. Nogen gange tager jeg hjem og andre gang lykkes det mig at blive (og være træt i dagene efter).

    Selv min håndarbejdsaften hver 14. dag laver jeg den aftale med mig selv, fordi jeg egentlig ikke tør/orker/har lyst, men fordi jeg ved, at det måske gør mig godt. Og som regel ender det med, at aftenen bliver et godt frikvarter fra alt det derhjemme...

    Jeg vil krydse fingre for, at du kommer afsted i aften og også kommer til at nyde den - du fortjener det!

    Kram fra
    mette

    SvarSlet
  4. Hvordan gik det?
    Kram fra
    mette

    SvarSlet
  5. Hovedet på sømmet Prophecy... Det handler meget om hvad andre mener er godt for mig og for os der går hjemme generelt. Jeg lytter og prøver at tage rådene til mig, men det er ikke altid at min egen fornemmelse er enig.

    Tak for ordene og rigtig god weekend
    Knus :)

    SvarSlet
  6. Kære Julemig, tak for dine ord. DEt hjælper at andre også kender til det problem. Jeg fik en god aften, men er jo dødtræt nu ;)


    Mange knus og god weekend
    Henriette

    SvarSlet
  7. Kære Mette, jo tak det gik godt nok, og var hyggeligt, men også anstrengende.

    I dag er jeg flad og ville ønske at vi ikke skulle på den lange køretur i morgen;(

    Rigtig god dag og knus
    Henriette

    SvarSlet