Røg i mit retreat

 

Det har indtil videre været en søndag med anstregende oplevelser. Kender I det..?  Alt går ikke efter planen og man overvejer om det havde været bedre at blive i soveværelset, og vente på at næste dag begynder bedre.

Nå, men jeg har som altid været tidligt oppe, allerede kl syv var chokofant på pletten med besked til hende der damen med salaten, om at NU var det altså tid til morgenmad.

Jeg sætter mig ind ved mit skrivebord og tænder for computeren, lytter på den sjove rislen af vandkøleren, der signalerer at maskinen går igang. Jeg er klar med kaffen til at læse lidt nyheder, blogs og post.Godt tilbagelænet sidder jeg med benene oppe på bordet, og vågner stille og roligt lige indtil jeg fornemmer at der stiger R Ø G !!!! op fra under bordpladen. Først tænker jeg, at jeg har været klodset og tabt en glød på min strikkede trøje for lugten er totalt besynderlig, sådan lidt ulden eller syntetisk i det. Da det ikke forsvinder ( og ja.. jeg reagerer altså langsomt på det tidspunkt af dagen ), og lugten bliver værre og værre, kigger jeg ned og ser til min store skræk at min elskede og HELT NYBYGGEDE harddisk er ved at gå i brand.

Hva’ faen?

På ti sekunder er jeg inde og ruske i min dybt sovende og sagesløse kæreste, der aldeles i adamskostyme bliver flået gennem lejligheden for at forklare mig, hvad det er der sker med min arbejdsstation.

Han vågner heller ikke op på et sekund generelt, men her må jeg sige at hans øjne og hjerne gjorde en undtagelse, for ganske rigtigt kunne han konstatere at “jojo, det der lugter godtnok som brændt elektronik”. Han fik lige chekket om jeg havde slukket for kalorius, hvilket jeg naturligvis da havde, for helt uden evner er jeg altså heller ikke, og så luntede han gudhjælpemig ind i seng igen.

Nu har vi så siden hen fået syn for sagen og jeg har endnu engang fået bekræftet, at han altså har nogle vildt stærke hænder..  Jeg skal spare de ærede læsere for detaljerne, men en dims er skuet for godt fast til en dut, med det resultat at vandet er sevet lige så langsomt ud og ind og ned i motherboard!!, tvkort!! og netforsyning!! OG guderne må vide hvor ellers.

Behøver jeg sige, at der er længe til jeg kommer til at bruge den igen?

I mellemtiden tog jeg en rask beslutning, for jeg har forelsket mig i et nyt betræk til min ynglingsstol. Ikea har nu også et chokoladebrunt et af slagsen, og det passer jo lige herind til mit retreat om vinteren. Jeg har opbevaringskasser i samme farve og sammen med de plaider og puder jeg har på lager i skabet, og de nymalede koksgrå vægge ved bogreolerne, ja så KAN jeg simpelthen ikke komme gennem vinteren og julen uden. VEL???  HVA?  ;)   OBS!  Jeg skriver “jeg” fordi det her er helt klart, at John er græsk-katolsk over farven på min stol, han mener man sidder lige godt i den om den er gul grøn eller blå. Men der tager han grundigt fejl gør han.  Ik?

Mig ud i bilen med bukser der ikke kan lukkes, og afsted til det svenske mirakelhus efter betræk og en ordentlig kurvfuld stearinlys i farver og med dufte der passer fruen. Vi er helt i bund og har kun lidt fyrfadslys tilbage fra sidste sæson, og de holder ikke længe som aftenerne ser ud nu.

Tre kvarter, og en masse spildt benzin senere var jeg hjemme igen.

TOMHÆNDET!

Aldrig tidligere er det sket, og John var noget bekymret over det, skulle jeg lige hilse at sige. At være i Ikea uden at lægge en krone er helt utænkeligt normalt, men for det første var betrækket ikke på lager, ØV , og for det andet havde jeg det faktisk vildt elendigt i maven, så jeg tog sgu hjem igen.  Det er hermed bekræftet at jeg ikke er helt frisk, hvis nogen skulle være i tvivl. Kun sygdom eller død kan få mig til at komme ud derfra uden en eneste lille bitte dimsedut, eller flere uundværlige effekter til køkkenet.

Har man kendt mage?  NEJ det har man ikke, og hvad ligner det at mangle varer på en åben søndag i begyndelsen af mdr??  Ja jeg spørger bare gør jeg. 

Resten af i dag tror jeg bare jeg vil sidde og kigge ind i væggen. Mon så ikke det hurtigt bliver mandag?