03 september 2010
Rolig fredag med indlagt nus af marsvin
Nå, men altså i dag er helliget rolige timer og marsvin der skal have rene senge ( og numser ). De skal med andre ord skiftes hele bundtet, og derefter have en tur under den lunkne vandhane, hvilket de tager højest forskelligt.
De er blevet voksne de kære pelsede, og deres nysgerighed er mindre dominerende desværre. Som med mennesker bliver også de som voksne, fornuuuufftige og glade for at slaaappppe af. Der er ingen grund til at spjætte mere end højst nødvendigt, sæt nu man skulle komme til at bruge for meget energi..
De er stadigt ret så morsomme og især Cupcake og Chokofant ved liiige hvordan de skal snøre deres mor. Cupcake tager jo som sædvanligt bare for sig af alt, hvad der kommer inden for rækkevidde ud fra den devise, at hvad mor kan lide kan jeg nok også :-) Glad og fro hapser han løs af det meste, og bliver på det nærmeste lidt stødt over at opdage at leverpostej eller hakkebøffer IKKE er marsvinekost. Hvad ligner det?? Fornærmet lunter han tilbage til sin plads i teltet, og der kan han så ligge og nedstirre mig hele måltider igennem, med et blik der ikke efterlader tvivl om at han IKKE er tilfreds. HA! han er så morsom altså.
Samme teknik ligger i Lakridsen. Altså den med nedstirring. Han gør det bare stående som en stenstøtte og med hele kroppen klar til at springe, HVIS NU jeg alligevel skulle bøje mig for marsvinemagten, og hente lidt af den gode salat I ved nok.. Den der sprøde og saftige en, der er så dejlig at gnaske på. Hans enestående talent består i tålmodighed. Vi taler her om hele kvarter og halve timer som statuen Lakrids! IMPOnerende..
Chokofant er der tilgengæld INTET nedstirrende over. Hans teknik handler om at råbe og skrige så meget, og så højt, at det kan høres helt over på den anden side af søen. Når Kæresten står op sker intet. Han kan nusse og klø kræet bag ørene uden anden reaktion end et blik, der mest af alt siger: skrid pomfrit du spærrer for udsigten… udsigten til mors dyne altså. For når den begynder at bevæge sig SÅ er det tid til mad J U B I I I I ;) Jeg har forsøgt at snyde ham, men den går ikke, han er kvik og giver hals så snart mit hår begynder at vokse frem fra gemmerne. Jojo Chokofant kender sine virkemidler, så fyldt blære og forfrosne lemmer er IKKE grund nok til, at udskyde dagens fest længere. Først når maden er serveret er der ro i lejren igen.
Næsten altså..
For pigerne som jo er Miras, og bor i et værelse for sig, i sikker afstand fra ivrige han-marsvin, de kan udemærket høre at der sker noget derude i den store verden. Når jeg går over dørtærsklen med salaten fremme, er de ved at falde helt ud af buret. To små fruer står med overkroppen helt ude over kanten og munden på vid gab. Piv siger de forsigtigt og der skubbes og mases for at få det bedste stykke..
Alle er de nogle grisebasser, så rent vand, skånsom sæbe og bløde håndklæder er nødvendigt ind i mellem, men de er ikke alle lige begejstrede for mors kærlige håndvask af pelsen. Lakridsen stikker af, og kan snildt gemme sig helt inde i mine ærmer, så også jeg bliver pjaskvåd. Ikke ti vilde heste kan få ham ud igen, og jeg må helt af med trøjen for at få ham vasket færdigt. Cupcake er et kapitel for sig som i alt hvad han gør, og ikke på vilkår om han skal have vand på sig. Nul putte og NIKS Sulejma. GLEM det. Generelt tror han jo at han er en hund, men i tilfælde af vand forvandles han til en kat. Han piver og karter rundt som en stukken gris ( HA!) og ligner en, der har haft en nærdødsoplevelse. Tilgengæld er det godt at putte hos den udmattede mor bagefter, godt pakket ind i det varme håndklæde, og allerhelst skal jeg nusse og nulre ham helt tør. Det lille pus. Det er hårdt det liv, det er det altså. Giver du ikke en hel agurk hva, mor? sån som trøstepræmie…
Chokofant, Karamel, og de to piger er tilgengæld græsk katolske over en badetur. Alle gør de sig helt slappe i kroppen og hænger med alle fire ben som døde sild i mine hænder. Deres blik udviser den dybeste kedsomhed og sender signaler om, at jeg skal rubbe neglene for det er altså bare for meget, med alt den postyr for lidt rene numser. Herregud da.. Men efter seancen er de alligevel lidt rystede og kan sidde længe med bebrejdende blikke og bare kikke på mig. Nærmest som om de venter på, at jeg kommer med føntørren eller noget. AD våd pels mor, det byder du os bare ikke… Billeder af våde marsvin er ikke aktuelt, da jeg simpelthen ikke kan nå af fange seancen. Vi taler her om mutti på speed for at undgå, at de stikker af i alle retninger. Pheww!!
Jojo selvom de nu er voksne er de stadigt underholdene og kan finde på de mærkeligste ting.
Jeg elsker de kræ det gør jeg altså :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, de er skønne - og forskellige - sådanne små kræ.
SvarSletDa vi havde marsvin var de også straks på mærkerne når de opdagede at jeg var vågnet - og hylede vildt og inderligt til der var friske grøntsager i skålen.
De er ny gået til de evige jagtmarker - eller hvor marsvin nu går hen og er blevet efterfulgt af katten Oscar.
Han har så sandelig også regnet ud hvordan han skal styre os -
Når han synes at jeg har sovet længe nok kommer han ind i soveværelset og miauver - har jeg ikke reageret efter et par miau går han hen og begynder at "lege" med farmors fine broderede vægophæng (HF-Vild gulerod) - SÅ kan det nok være at mor kommer ud af fjerene.
Når "hans far" kommer hjem mener Oscar det er tid til en gåtur i snor - altså når de har kælet færdigt - først miauver han venligt men bestemt, senere højere og meget bestemt og virker det ikke - ja, så farer han i benet på JP og bider -
SÅ KAN HAN LÆRE DET - KAN HAN.
Dette var herlig lesning Henriette. Du er god til å skrive, var det kanskje dette du arbeidet med før? Å skrive? Ha en riktig god helg.
SvarSletKnus Kristin
Hihihihi... et eller andet sted føler jeg nu at jeg er gået glip af et eller andet, fordi jeg har næget mine unger et marsvin....
SvarSletMen da de totalt tabte interessen for deres kaniner efter 10 dage, har jeg ikke rigtig haft lyst til smådyr....
Dine/Jeres lyder nu ret så underholdene !!!
Rigtig god weekend
Hyggehygge
Marianne
Som sædvanligt så nyder jeg meget at læse dine levende beskrivelser af jeres liv med marsvin... Skønt... :o)
SvarSletKnuss
Der skal en hel særlig ro til at kunne opleve så meget ved lidt. Fantastisk og misundelsesværdigt.
SvarSletTak for en herlig marsvinegodnathistorie :) De har bare hver deres skønne personlighed.
SvarSletKram fra
mette