Jeg har sparet på kræfterne i dag, for i aften skal der nemlig fejres 1 års fødselsdag i strikkeklubben. Der går rygter om en æblekage og andet hyggeligt, så middagsmaden bliver skippet for mit vedkommende hehe.
Jeg forstår ikke rigtigt at der allerede er gået et helt år, men ved tilbageblik i bloggens historie, mødtes vi første gang den første torsdag i sept så jo, den er god nok.
Vi hejser flaget og ser frem til det næste år med strik og sludren :)
Jeg har også besluttet at høre en anden læge ad om denne hersens redelighed med diagnosen, der blev taget af bordet på et sekund. Jeg VIL altså være sikker i min sag, især fordi jeg flere steder kan læse mig til, at det kræver en reel kikkertundersøgelse før man kan be- eller afkræfte, om det er Endo der giver smerterne. Lige nu tager jeg dog lige tingene roligt, for de næste to uger er sansynligvis ikke så bekvemme at få den slags undersøgelser i. Jeg har faktisk ikke engang fortalt det til John endnu.. Det handler jo også lidt om HANS fornøjelsesliv ik ;-) Måske jeg siger det i aften. Måske måske
Nu vil jeg hvile og siden pakke taske til en aften i behageligt selskab.
Ved du hvad, jeg checkede lige adressen - det er garanteret den samme læge jeg var til. Ventede i 1½ time i venteværelset, og det brokkede jeg mig over - jeg havde immervæk et vuggestuebarn der skulle hentes til tiden. Han var SÅ arrogant og belærte mig om det virkelige liv. Jeg kunne have kvalt ham... mine underlivssmerter var iøvrigt tvangstanker, ifølge ham. De er siden blevet bedre, tror selv det er indledningen til menopausen. Måske skulle jeg bare have onduleret ham dengang, hva?
SvarSletHåber du får en dejlig aften :-))
SvarSlet