Jeg fandt lyng i går. Desværre ikke som vandringskvinde i naturen, men i Netto til den rørende pris af 10 kr stk. Nu står de og pynter på altanen sammen med resterne af sommeren, og i spændt forventning om hvad der følger senere af efterårspynt.
Jeg håber på kogler, evigtgrønt, græskar og lys til lanternen.
Det kommer lidt efter lidt, men allerede i aftes var der lige den der stemning af efterår og hygge som jo er så dejlig. Jeg har bikset en hængetingest sammen, som med et fyrfadslys i også kan ( forhåbentligt..) glæde de der måtte kikke op, når de går forbi. Nedenunder kurven med glasset, hænger en krog til fuglenes kugler, og i den en sejlgarnssnor med knuder på, som de kan gynge i. Nu håber jeg bare at de kan snuse sig frem til den, for der er ikke mange småfugle på denne side af huset desværre. Om ikke andet er den fin at kigge på hele vinteren.
Indendøre ligger min kålorm. Den vokser ganske langsomt og ender til sidst som noget der kan varme enten min hals eller min bagdel. Navnet har Donald æren for, han mener nemlig ( og helt ret har han ), at kanten minder særdeles meget om denne her:
Og helt ærligt.. er det ikke utroligt at Mini Mochi lige har formået at få min numsevarmer til at kantes af en pelset kålorm hva? ;-) Du er herlig Donald og jeg takker for inspirationen hihi.
Vanter er jeg også igang med. For allerførste gang faktisk. OG også for første gang strikker jeg efter en engelsk opskrift. Et lille overskueligt projekt og bevæbnet med div oversættelser alle vegne fra, går det faktisk strygende. Indtil videre i hvert fald..
Varme vidunderlige vamsede vanter :-))
Chokoladebrun Cascade og Magic Loop, så bliver det ikke nemmere.
Min Hoodie er stødt ind i nye problemer, så med alle delene næsten klar til næste træk, venter jeg lige på at kunne få besigtiget mål og mønster af eksperterne i min strikkeklub. Den skal nok blive færdig i tid til vinteren, men lige nu er den i skammekrogen.
Lørdagen venter og jeg er ikke utilfreds med det :-)
Hvis du havde fundet lyngen i naturen skulle du have været yderst veludrustet for at have kunnet hjembringe planter på rod. Så mon ikke du får mest ud af at have fundet dem i Netto.
SvarSletHænge-tingesten er blevet rigtig fin. Er den lavet helt fra bunden eller er det ombygget genbrug?
Hej Tante :-)
SvarSletJa det ved jeg godt hihi. Det er også nemmere, men jeg tænkte nu også mest på at det er smukkere at opleve lyngen i naturen, end nede på Nettos stativ ;)
Jeg har bikset tingesten sammen af løse dele, der har ligget og været arbejdsløse en tid nu. Syntes lige den manglede der.
Tak for din hilsen og rigtig god weekend
Henriette
Ha ha, en kålormsbluse. :-)
SvarSletLyng er smukke.
For et par år siden købte jeg planter til altankassen, som kunne stå hele vinteren. Det var en fryd hver gang, vi kom derud. Jeg kan ikke lige huske, hvad de hedder, men det er de der med lilla, lyserøde og hvide blade.
Jeg må gøre det samme i år, for jeg kan slet ikke acceptere, at sommeren allerede er forbi.
Når lyngen kommer i butikkerne, så er det efterår :0)
SvarSletMen de er smukke og jeg tror jeg også vil se at få pyntet op med lidt af dem udenfor.
Rigtig god lørdag og knus!
Hva' så Kålorm....det er da meget sjovt at den ligner en larve...flotte farver....jeg holder også meget af lyng, de pynter så dejligt udenfor......hav en god lørdag...
SvarSletDe der blomster, er sådan nogle kålagtige nogen. Vender tilbage, når jeg er kommet på navnet. :-)
SvarSletSå skønne varme og stemningsfyldte billeder.. jeg anede ikke en kålorm var så smuk.. :-)
SvarSletHa' en dejlig lørdag aften Henriette og knus til dig.
Vidunderlige vamsede varme vanter :) Det er godt!
SvarSletDet er en smuk strikket kant, den kålorm :)
Det her er sådan et smukt indlæg - hyggeligt, og billederne er fantastiske. Jeg kan godt lide efteråret.
SvarSletHej Nette. Nemlig du.. Eget design og helt uden sommerfugl indeni hihi :)
SvarSletJeg ved godt hvilken plante du taler om, kan heller ikke huske navnet, men den passer fint til lyngen og altanen, så den skal jeg da huske.
Rigtig god søndag og tak.
;))
Det skulle du tage at gøre Kari :-) Rigtig god søndag
SvarSletKnus Henriette
Hihi Hej Reje :-))
SvarSletTak skal du have. Rigtig god søndag
Kh Henriette
Hej Inge. Tak og nej den her faktisk smadder nuttet ikke :-) Og den bliver vel til en sommerfugl på et tidspunkt mon ikke ??
SvarSletKnus og dejlig søndag:)
Tak Donald ;))
SvarSletKære Dragonfly tusind tak for de søde ord :-)
SvarSletDet kan jeg også..
Knus til dig:)