12 oktober 2010

Ensomt mørke

 

 

 

 

Jeg er på vej ind i mørket…

Dag for dag kan jeg se en lille smule mindre ( og det skyldes ikke kun de manglende briller!!!), toget er standset og holder nu helt stille.  Det holder stille i en tunnel så mørk at der ikke kan skimtes bare det mindste lys.

Jeg selv er også mere eller mindre gået helt i stå. Med min erfaring kan det undre, at jeg ikke har set signalerne tidligere, ikke har handlet på det og på den måde forhindret depressionen i at få overtaget, men det er sådan det er gået og nu sidder jeg i suppedasen. Alle symptomer er klokkeklare og til at pege ud:

Manglende initiativ og handlekraft

Manglende mimik og liv i ansigtet

Manglende kræfter

Manglende livslyst

Manglende aktivitet

Manglende fremdrift og frem for alt

Manglende tro

Fordi jeg har været der før, ved jeg at der er hjælp at hente, men det kommer til at tage tid at komme ovenpå igen. Ikke så lang tid som dengang jeg var ubehandlet heldigvis, men dog alligevel alt for langt set i forhold til, at jeg har et liv jeg rigtigt gerne vil leve.

Jeg ved at jeg har ting og mennesker at leve FOR, men der hvor jeg befinder mig lige nu tror jeg ikke på det. Tror ikke på at jeg er elsket, at jeg vil være savnet, at jeg har en plads i verden omkring mig, hverken her i blogland eller IRL.  Der hvor jeg er lige nu lyder der en stemme som med klar røst erklærer, at den jeg er ikke har sin berettigelse, og at jeg forringer mine omgivelsers livskvalitet. Jeg mærker angst i mange former snige sig ind på mig. Angst for at gå ud, for at blive forladt, for at konfronteres med livet og mine begrænsninger, og angst for at blive endnu mere dårlig.

Jeg ved det… kan godt se det når det bliver skrevet ned med ord her, at det er helt galt, men det er jo netop depressionens værste vartegn. Jeg mister min fornuft.

Vigtige ting bliver ikke gjort. Klagebrevet er så overvældende en ting for mig, at jeg ikke kan samle mig om at sætte ordene sammen på den rigtige måde. Selve dette at skulle være utilfreds sån helt officielt får angstens sved til at springe, så det er jeg nødt til at finde hjælp til et eller andet sted. Kæresten er ikke god til ord, ellers ville han selvfølgelig gerne. Telefonopkald til efterskoler og andre steder bliver udskudt i det uendelige, jeg kan nemlig heller ikke formulere mig med lyd på. Hakker og stammer og bliver reduceret til en ynkelig figur uden gennemslagskraft. DET opnår man ikke noget med..

Tandlægen i dag er aflyst, lægen i går blev aflyst og flyttet til torsdag meget sent på dagen, vasketøjet står i stabler, ligeså gør nullermænd og opvask, men det får være. Det eneste jeg kan holde mig selv fast i er strik.

Så det gør jeg. Øver indviklede mønstre og teknikker. Ovenikøbet fra opskrifter på engelsk!  Jeg kaster mig ud at VILLE kunne, og som det eneste kan denne beskæftigelse holde alt andet ude.

Jeg bliver i min seng og står først op ti min inden kæresten træder ind ad døren. Lader som om… Hver dag. Gad vide om han har gennemskuet mig??

Jeg gemmer mig

Depression er en MEGET ENSOM SYGDOM.

16 kommentarer:

  1. Åh din stakkel. Det er så pinefuldt og rædselsfuldt at være deprimeret. Godt, du får hjælp, for selvfølgelig har du en berettigelse og er meget vigtig for dine nærmeste. Du må huske på, at du er helt essentiel for dine børn og din kæreste. Hold det som lygten i mørket. Der ER lys for enden af tunnelen, også selvom den er flere kilometer lang, og du kommer igennem. Flot, at du kan koncentrere dig om strik, og ovenikøbet lære nyt. Brug det som bevis på, at du kan.
    God kamp.

    SvarSlet
  2. Kjære Henriette
    Ordene blir så fryktelig fattige her i bloggland når det sitter en person i den andre enden som slett ikke har det bra. Du skriver så utrolig innsiktsfullt og beskrivende om ditt liv og din egen situasjon. Jeg er en fast leser av bloggen din, og setter utrolig stor pris på dine beskrivelser av livet, med både de gode og litt mindre gode dager.
    En av de vanskelige ting med depresjon, er å orke å ta initiativ. Jeg tror du må forsøke å finne litt krefter til det nå, for å be om litt hjelp. Prøv med de nærmeste først. Du er ingen belastning for de som er glade i deg vet du. De har jo også et ønske om at du skal ha det bra.
    En stor og virtuell klem til deg fra meg

    SvarSlet
  3. Det gør mig så ondt, at du skal kæmpe med dette.
    Men du er ikke alene! Der er mange mennesker, der holder af dig. Fattige ord, men de er ment med kærlighed:-)

    SvarSlet
  4. Kære Henriette, Jeg er ked af at læse, at det er så svært for dig for tiden. Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for dig? Jeg synes det er så flot at du sætter ord på hvordan du har det - du "kryber jo ikke udenom" og holder dig væk selvom det kunne man sagtens forstå hvis du havde behov for. Jeg sender dig mange tanker og knus!!

    SvarSlet
  5. Uha det lyder voldsomt Henriette, men du skal ihvertfald ikke være nervøs for at du ikke vil blive savnet, der er rigtigt mange mennesker der elsker dig og for hvem du vil syntes uerstattelig, det tror jeg også du selv er klar over inderst inde, men jeg kan selvfølgelig godt se at hvis en stemme konstant påfører dig negative tanker, må det være meget svært at bagatalisere den, jeg håber og ønsker inderligt at du må få det bedre, helst hurtigst muligt Henriette.
    Rigtig mange varme klem herfra.

    SvarSlet
  6. Kære Henriette
    halvtomt og halvfuldt glas, er noget jeg øver mig i. Lad mig skitse dit halvfulde op:
    1) Du formår at skrive et langt, velformuleret blogindlæg
    2) Du sætter ord på hvad der sker
    3) Du sætter ord på, hvad du føler
    4) Du sætter ord på, at noget er kørt skævt og du ved hvor du henter hjælp
    5) Du sætter ord på behov for kærlighed og bekræftelse (ja, vi ville savne dig)
    6) Du holder fast i strik.
    Fuck klagebrev, det er irrelevant nu, hvor du kæmper med eksistens. Vigtigt er DU. At du er her, at du kan de her ting. Listen fortæller mig, at du har lært meget, rigtigt meget - og hvis du skal have det at vide mange gange, så får du det:
    DU er vigtig, også selv om du selv føler noget andet lige nu
    DU ville være savnet, hvis du ikke var her
    JEG ville savne at læse dig, også selv om alle dine indlæg handlede om mørke og depression. Det gør mest ondt på dig, - du er ikke til besvær.

    SvarSlet
  7. Kære Henriette
    Jeg læste dit indlæg med tungt hjerte - indtil jeg så at du holdt fast i strikketøjet. Og som Prophecy skriver ovenover så kan du sætte ord på og ved hvor skabet står lige nu. Selv om det ser sort ud lige nu, så kæmp. For du er elsket og vil blive savnet!
    Mange varme tanker og god karma
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  8. Kender det alt for godt, også det med at man kan gemme sig i sit strik, det gør jeg også fortiden.

    Men vi er mange som vil mangle dig og savne dig hvis du ikke var i blogland husk det !!!!!!!

    Knus
    Helle

    SvarSlet
  9. Kære Henriette
    Det gør mig ondt, at læse om din smerte og kamp lige nu. Men som de andre har skrevet så er der mange her i Blogland der føler med dig og savner dig.
    Klem til dig.

    SvarSlet
  10. Henriette, jeg sender dig lige en masse tanker og et af hjertet kæmpe krammer..

    SvarSlet
  11. Jeg ved at det ikke er fornuften der taler og jeg evd også at du har en berittigelse, men den er sku svær at kæmpe med. Det er godt du skriver det ned og sætter ord på, så du kan læse det igen når du har det bedre og det at det ikke er dig der skriver...ikke helt. Du er værdsat både her og IRL, det ved jeg du er. Du er mor og kæreste. Jeg tænker på dig, søde H!!!

    SvarSlet
  12. Mange tanker og knus til dig!
    Fra Kirsten

    SvarSlet
  13. Åh, søde, det gør mig ondt, gid vi kunne lette dit mørke. Bliv endelig ved med at skrive, det er en fantastisk indlæg, som du her har formuleret.
    Sender dig et kærligt knus.

    SvarSlet
  14. Kære Henriette
    Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor slemt du har det.
    Jeg håber, du får det hjælp du har behov for, og du skal bare vide, at vi alle stadig vil være her, når du kommer ud i lyset igen.
    Knus.

    SvarSlet
  15. Kæreste Henriette..
    Du er elsket og værdsat, også i den grad. Mit hjerte bløder for dig og mine tanker går til dig.
    Mange varme knus og kærlige tanker til dig fra mig. :-)

    SvarSlet