Sikke en mandag ( rapport fra afd psyk #6 )

 

 

 

 

 

 

Midt i bunken at sten henne ved den smeltede sne omkring varmeristen, der fandt jeg  jo et hjerte på min gåtur i går.

 

Desværre var det ikke mit, og heller ikke min elskedes. Hans hjerte er uden for rækkevidde, og MIT er ikke lavet at sten..  desværre.

 

Mit hjerte er lavet af det blødeste matriale, varmt, sart, pulserende og fyldt med så mange følelser at det er sprængt. Det kunne ikke rumme mere.

 

Nu går jeg så rundt her på afd, og prøver at finde alle stumperne, forsøger bid for bid at lime skårene sammen igen. En svær proces for hver gang jeg syntes jeg har fundet en lim der virker stærk nok, så går det fra hinanden igen et andet sted. Krakelerer og sprækker, og ud siver der tårer i stride strømme. De følges ad med de ord, der er blevet gemt derinde og som jeg har værnet om med kærlighed og stolthed fra den første dag. 

 

***************

 

I dag har været en af de grimme dage. Jeg er blevet udfordret af planen for min helbredelse, af mangel på søvn ( det er mere end 24 timer siden), af udsigten til en kold tyrker for at få den helende søvn tilbage fra medicinens lænker. Som timerne er gået er jeg blevet mere og mere sårbar og udmattet, og nu sidder jeg her..

 

Et varmt  bad og en gevaldig tudetur senere. Der er talt og fortalt, rådet og tøvet og serveret the i min kop. Hvor meget af det jeg husker i morgen er uvist endnu, om jeg får sovet denne nat er næste stensikkert tvivlsomt, om jeg står i morgen igennem er nok mere sikkert, for jeg kæmper.

 

FOR SATAN HVOR JEG KÆMPER..

 

Og FOR SATAN hvor jeg savner..