Strik og skyld

 

 

 

 

 

Sjovt som der er forskel på tingene.

Rytmen med min lille tjans i garnshoppen er sådan, at jeg møder og arbejder så meget som jeg nu kan den dag, som regel er det omkring to - tre timer, og når jeg så ikke rigtigt kan mere, så sætter jeg mig ned og strikker og nyder omgivelserne og, at være i et miljø hvor alt handler om strik og garn, og derefter kører jeg hjem igen  :)   Alt dette foregår om formiddagen og ser man bort fra, at jeg stadigt har svært ved at komme i omdrejninger så tidligt på dagen, så er det en rigtigt god rytme jeg er ved at indarbejde i mit liv. Jeg er svineglad for at være der, og føler for første gang i en arbejdssituation intet pres om præstationer eller krav, hvilket betyder at jeg kan yde helt uden stress eller utilstrækkelighedfølelse. Jeg har fået frie hænder til forbedringer hist og her, og har allerede hørt hvisken om at mine evner som ordensmenneske er vældigt værdsat, og at det vækker begejstring. En lykkefølelse spreder sig langsomt i mig :))

 

 

MEN..

 

 

 

…  Når jeg er hjemme som jeg jo har været i årevis, så KAN jeg ikke få mig selv til at sidde med strik før ved aftenstide.  Generelt er alt det jeg har strikket indtil videre strikket om aftenen, og hver gang  jeg har forsøgt at strikke hjemme om formiddagen så føles det skrubforkert!

 

Hvorfor skriver jeg så om det?

 

Tjoo det gør jeg såmænd fordi jeg et eller andet sted åbenbart stadigt, efter seks år på pension har en indbygget fornemmelse af, at det er uartigt at gøre hvad man har lyst til. Måske også fordi jeg åbenbart stadigt ikke helt har forliget mig med at være pensionist, og have al den tid til rådighed jeg har.  Man BØR jo være i arbejde, bør jo være effektiv og aktiv og give sit til at hjulene kan dreje rundt ik..

 

 

Er det ikke tumbet? En af de ting jeg skal skrive på listen over  “ to work with” må bestemt være at jeg bestemmer over min egen tid.

 

 

 

Så nu griber jeg mit strikketøj og prøver at hygge mig med det her til formiddag..  NÅ!