19 januar 2011

Strik og skyld

 

 

 

DSCN4815_resize

 

 

Sjovt som der er forskel på tingene.

Rytmen med min lille tjans i garnshoppen er sådan, at jeg møder og arbejder så meget som jeg nu kan den dag, som regel er det omkring to - tre timer, og når jeg så ikke rigtigt kan mere, så sætter jeg mig ned og strikker og nyder omgivelserne og, at være i et miljø hvor alt handler om strik og garn, og derefter kører jeg hjem igen  :)   Alt dette foregår om formiddagen og ser man bort fra, at jeg stadigt har svært ved at komme i omdrejninger så tidligt på dagen, så er det en rigtigt god rytme jeg er ved at indarbejde i mit liv. Jeg er svineglad for at være der, og føler for første gang i en arbejdssituation intet pres om præstationer eller krav, hvilket betyder at jeg kan yde helt uden stress eller utilstrækkelighedfølelse. Jeg har fået frie hænder til forbedringer hist og her, og har allerede hørt hvisken om at mine evner som ordensmenneske er vældigt værdsat, og at det vækker begejstring. En lykkefølelse spreder sig langsomt i mig :))

 

 

MEN..

 

 

DSCN4823_resize

 

…  Når jeg er hjemme som jeg jo har været i årevis, så KAN jeg ikke få mig selv til at sidde med strik før ved aftenstide.  Generelt er alt det jeg har strikket indtil videre strikket om aftenen, og hver gang  jeg har forsøgt at strikke hjemme om formiddagen så føles det skrubforkert!

 

Hvorfor skriver jeg så om det?

 

Tjoo det gør jeg såmænd fordi jeg et eller andet sted åbenbart stadigt, efter seks år på pension har en indbygget fornemmelse af, at det er uartigt at gøre hvad man har lyst til. Måske også fordi jeg åbenbart stadigt ikke helt har forliget mig med at være pensionist, og have al den tid til rådighed jeg har.  Man BØR jo være i arbejde, bør jo være effektiv og aktiv og give sit til at hjulene kan dreje rundt ik..

 

 

Er det ikke tumbet? En af de ting jeg skal skrive på listen over  “ to work with” må bestemt være at jeg bestemmer over min egen tid.

 

 

 

DSCN4817_resize

Så nu griber jeg mit strikketøj og prøver at hygge mig med det her til formiddag..  NÅ!

5 kommentarer:

  1. He he, er ikke greit det greiene der. Kanskje du skal prøve å gå en tur ut de gangene du føler skyld over å gjøre som du vil? Da er du på en måte aktiv og så kan du hive deg over strikket en time senere istedet ;)
    Mange knus Kristin

    SvarSlet
  2. Jo - følg dine lyster...og strik væk!

    SvarSlet
  3. Skyld og tanker om ikke at yde noget til det fælles er vist et fællestræk.
    Jeg har (snart) lært at jeg yder noget til det fælles, når jeg tager mig godt af mig selv.

    Både jeg og mine omgivelser kommer til at trives med det, når jeg hviler i mig selv og sørger for at gøre noget, jeg har lyst til og behov for.

    Omvendt, hvis jeg ikke tager mig tid til at gøre noget, jeg har lyst til og behov for, får jeg det skidt og bliver en belastning fordi jeg bliver syg.

    At jeg så "kun" bidrager til at min familie og mine børn trives og ikke til det store verdensomspændende tandhjul, må så være det.

    Knus

    SvarSlet
  4. Det kender jeg bare ALT for godt - det med ikke at føle, at man regerer over sin egen tid, når det netop er det, man gør.

    For mig handler det om skrivning.
    Jeg er dog i gang med at prøve at skrive lidt hver dag. Så sætter jeg mig med en kop kaffe ved spisebordet og går i gang. Som regel bliver det først hen ad eftermiddagen, men jeg vænner så mig selv til at være stolt, bare jeg får skrevet lidt.

    SvarSlet
  5. Hvor jeg dog kender det! Næsten hver dag føler jeg mig utilstrækkelig, fordi jeg jo "bare" går hjemme.. Som pensionist har man jo aldrig ferie eller weekend, så jeg har fornemmelsen af, at jeg altid skal lave noget

    Min forlovede har gang på gang sagt, at mit job er at passe på mig selv, men det er bare ikke nok åbenbart.. Det er ikke hver dag jeg når alt det jeg vil, og så blir jeg nedtrykt, og får endnu mere dårlig samvittighed

    Det er noget jeg vil arbejde meget med, for ingen har glæde af det, som det er nu...

    Fantastisk dejlig og ærlig blog du har!!

    SvarSlet