Easy does it

 

 

 

En vidunderlig dag i går, endte med en hovedpine, der heldigvis med den rette behandling og omsorg forsvandt igen. Her til morgen har jeg så endeligt husket at ringe til min læge for, at få en sludder om hvad der sker med min krop for tiden. Hans konklusion ( som så mange andres..), efter at have hørt smerteremsen er, at jeg uanset hvor meget jeg gør og hvor ihærdigt jeg arbejder med mig selv, bare ER og BLIVER dybt stresset af min boligsituation. Jeg kan nyde foråret så meget jeg lyster, glæde mig over garnet i mit liv, forkusere på dejlige venner og veninder, lade mig begejstre over blomster og bier og fugle der nusser, MEN helt derinde hvor roen og trygheden skulle befinde sig, lige netop der..  ligger presset og stressen, den gamle angst over utrygheden jeg levede med, og frustrationen over ikke at have et hjem, uvisheden over hvornår og hvordan og hvor, .. og lurer og gnaver i mig.

 

Spændinger i kroppen, nakken, lænden, ryggen, maven, hovedet og dermed smerter følger med.

 

Jeg syntes næsten ikke jeg kan gøre mere end jeg allerede gør. Hader at indtage piller for en smerte, der er til at tage at føle på, men alligevel ikke skyldes reel sygdom. Vil virkeligt oprindeligt meget gerne stoppe med at ryge, men ved at dette nok ikke lige er det rette tidspunkt, så i stedet for at kræve mere af mig selv, accepterer jeg at jeg må have ketogan liggende i reserve, og at det ikke handler hvis, men NÅR jeg får en omgang mere med et hoved, hvor hjernen prøver at presse sig selv ud af mine øjenhuler. Det handler om damage kontrol og en hverdag der skal fungere for mig.

Easy does it, må være de ord jeg skal gentage for mig selv hver dag. Rooolig nu. Slap af, ned med skuldrene, det skal nok gå. Det varer ikke evigt, jeg får min plads i verden og en base af tryghed, hvor jeg kan bestemme over mit eget liv og lukke andre ind.

Hvor jeg skal finde styrken fra ved jeg ikke, men et eller andet sted er det måske netop foråret, farverne, menneskene, lyset og livet der uden at jeg mærker det giver mig den.

 

Og så mig selv. For selvfølgelig er jeg stærk og vijlefast. Næsten hver dag..

 

 

 

( Når jeg ikke lige nævner børnene, som jeg elsker og ikke ville være foruden, i denne sammenhæng om “easy does it” beklager jeg meget, men teenageproblemer giver mig ikke mindre stress for tiden… ! )