Bededage, blomster og BEO

 

 

 

 

Det har været gode bededage, selvom jeg ikke har så meget mere at bede om :)

 

Fredag var dejligt langsom, med gåture og skønt vejr på stille villaveje. Jeg er ved at lære Brønshøj at kende, ganske enkelt ved at gå rundt i kvarterene og jeg må indrømme, at der faktisk er så meget smukkere og charmerende end jeg lige gik og troede. Ganske som da jeg flyttede til Vanløse, har jeg haft en ide om at det var et sted der var møgkedeligt at bo. Og ja.. der er da steder som jeg ikke gider reklamere for, men ærligt talt.. de steder og den slags bebyggelser findes overalt i alle byer, også gode gamle Lyngby hvor jeg er vokset op, ja selv på Frederiksberg er der kareer der ikke er værd at nævne. Faktisk er der ikke mange byer, hvor det er rent idyl, flagstænger og violer over hele linien mere. Og skidt da med det. Der skal være plads til det hele, og man kan heldigvis selv vælge hvor man vil færdes, OG jeg skal bo et sted der i dén grad minder mig om gamle dage, og selvom jeg ved at det tager tid at finde sig til rette et nyt sted, VED at det kræver noget af en selv at skabe hjemmefølelsen, så er jeg sikker på at også i Brønshøj vil jeg ende med at blive glad for at være.

Det sjove er at jeg jo endte med at være ret så meget glad for Vanløse og dens lilleby atmosfære, men aldrig rigtigt følte mig rigtigt hjemme på selv adressen, hvor jeg boede i næsten tre år..

Sådan er der så meget, og sådan kan man være så klog bagefter, men jeg ser fremad og jeg ser i den grad mig selv som en glad madamme, omgivet af alt det grønne jeg selv kan tilføre og som allerede er plantet for mig rundt om huset. Faktisk betyder det så meget, at jeg allerede nu har set lejligheden indefra, at jeg nærmest allerede betragter den som min. Altanen er godt i gang med at blive tilført Henrietteånden, og jeg hygger mig med alle mulige drømme og planer. Fordi jeg nu endeligt har fået billeder på nethinden af det, der før var diffust og bare en drøm. Jeg VED hvordan jeg skal bo, og jeg ved HVORNÅR. Det giver mig ro og glæde og smil i hjertet.

 

Her i Brønshøj findes der masser af kommende motiver, og jeg kan begynde med et jeg aldrig har set så tæt på før. Noget så almindeligt som en kastanjeblomst..  De sidder sgu altid et sted helt oppe under skyerne, men her er der en vej hvor de er så lave at jeg ku plukke en af dem med hjem. Jeg vidste slet ikke at der var farver i den??  Det kan man ikke se på afstand, der ser de bare hvide og fluffy ud. Men jo, det er faktisk en rigtigt smuk syrenformet art, der med en masse små hvide blomster, lyserød eller gul midte og en sart duft, pynter fint i vinduet nu. Den holder sig ihvertfald længere end den sprøde og douche syren, som jo ikke holder mere end en halv dag, før den begynder at hænge med næbbet. Farven er jeg dog vild med må jeg sige. Lyyys lilla :)

 

 

Men hvorfor BEO??

 

Jo det er såmænd fordi min ynglingsoplæser, HR. Bent Otto også går under navnet Beo. Det har han da vist gjort ganske længe, og han har på FB småøv’et lidt over at en ny drik har set dagens lys i “hans” navn hihi.  Jeg måtte jo smage på stadset, og jeg giver ham så inderligt ret.

 

 

ADR!  Hvis man endeligt skal kunne købes som læskedrik, så ku det have været så meget sjovere, hvis det rent faktisk var en der smagte godt og gav gode vibrationer. Denne her er aldeles gyselig og jeg mener helt klart at han bør klage til nogen *fnis*   Den se ellers fristende nok ud. Lys i farven og læskende at se på. Smart etiket og hvad ha vi, men altså Carlsberg..

 

Det er sgu en ommer. NÅ!