22 maj 2011

Bededage, blomster og BEO

 

 

 

 

Det har været gode bededage, selvom jeg ikke har så meget mere at bede om :)

 

Fredag var dejligt langsom, med gåture og skønt vejr på stille villaveje. Jeg er ved at lære Brønshøj at kende, ganske enkelt ved at gå rundt i kvarterene og jeg må indrømme, at der faktisk er så meget smukkere og charmerende end jeg lige gik og troede. Ganske som da jeg flyttede til Vanløse, har jeg haft en ide om at det var et sted der var møgkedeligt at bo. Og ja.. der er da steder som jeg ikke gider reklamere for, men ærligt talt.. de steder og den slags bebyggelser findes overalt i alle byer, også gode gamle Lyngby hvor jeg er vokset op, ja selv på Frederiksberg er der kareer der ikke er værd at nævne. Faktisk er der ikke mange byer, hvor det er rent idyl, flagstænger og violer over hele linien mere. Og skidt da med det. Der skal være plads til det hele, og man kan heldigvis selv vælge hvor man vil færdes, OG jeg skal bo et sted der i dén grad minder mig om gamle dage, og selvom jeg ved at det tager tid at finde sig til rette et nyt sted, VED at det kræver noget af en selv at skabe hjemmefølelsen, så er jeg sikker på at også i Brønshøj vil jeg ende med at blive glad for at være.

Det sjove er at jeg jo endte med at være ret så meget glad for Vanløse og dens lilleby atmosfære, men aldrig rigtigt følte mig rigtigt hjemme på selv adressen, hvor jeg boede i næsten tre år..

Sådan er der så meget, og sådan kan man være så klog bagefter, men jeg ser fremad og jeg ser i den grad mig selv som en glad madamme, omgivet af alt det grønne jeg selv kan tilføre og som allerede er plantet for mig rundt om huset. Faktisk betyder det så meget, at jeg allerede nu har set lejligheden indefra, at jeg nærmest allerede betragter den som min. Altanen er godt i gang med at blive tilført Henrietteånden, og jeg hygger mig med alle mulige drømme og planer. Fordi jeg nu endeligt har fået billeder på nethinden af det, der før var diffust og bare en drøm. Jeg VED hvordan jeg skal bo, og jeg ved HVORNÅR. Det giver mig ro og glæde og smil i hjertet.

 

Her i Brønshøj findes der masser af kommende motiver, og jeg kan begynde med et jeg aldrig har set så tæt på før. Noget så almindeligt som en kastanjeblomst..  De sidder sgu altid et sted helt oppe under skyerne, men her er der en vej hvor de er så lave at jeg ku plukke en af dem med hjem. Jeg vidste slet ikke at der var farver i den??  Det kan man ikke se på afstand, der ser de bare hvide og fluffy ud. Men jo, det er faktisk en rigtigt smuk syrenformet art, der med en masse små hvide blomster, lyserød eller gul midte og en sart duft, pynter fint i vinduet nu. Den holder sig ihvertfald længere end den sprøde og douche syren, som jo ikke holder mere end en halv dag, før den begynder at hænge med næbbet. Farven er jeg dog vild med må jeg sige. Lyyys lilla :)

 

 

Men hvorfor BEO??

 

Jo det er såmænd fordi min ynglingsoplæser, HR. Bent Otto også går under navnet Beo. Det har han da vist gjort ganske længe, og han har på FB småøv’et lidt over at en ny drik har set dagens lys i “hans” navn hihi.  Jeg måtte jo smage på stadset, og jeg giver ham så inderligt ret.

 

 

ADR!  Hvis man endeligt skal kunne købes som læskedrik, så ku det have været så meget sjovere, hvis det rent faktisk var en der smagte godt og gav gode vibrationer. Denne her er aldeles gyselig og jeg mener helt klart at han bør klage til nogen *fnis*   Den se ellers fristende nok ud. Lys i farven og læskende at se på. Smart etiket og hvad ha vi, men altså Carlsberg..

 

Det er sgu en ommer. NÅ!

10 kommentarer:

  1. Det bliver så dejligt for dig at komme på plads i din nye bolig - indrette din altan og få dine små pelsdyr hjem igen. Jeg glæder mig til at følge din altanblog igen! Du skal nok finde dig til rette der. Glæder mig til at følge det. Knus og god søndag

    SvarSlet
  2. Hej Anette :) Jamen du kan være sikker på at jeg vil tegne og fortælle om det hele hihi. Kan sikkert slet ikke lade være, allerede inden jeg overhovedet er flyttet :)

    I lige måde og kh
    Henriette

    SvarSlet
  3. Jeg kender godt det med drømmene om det man gerne vil have.
    Jeg forelsker mig tit i huse, som er til samg og så indretter jeg dem, som jeg godt kunne tænke mig at bo. Det er ret sjovt, indtil jeg kommer i tanke om, at jeg jo ikke skal bo der. Så rammes jeg lige af den våde kold vaskeklud...

    Reklamen for BEO er jo flot og drikken ser skøn ud, men hvordan vil du beskrive den. Jeg troede på et tidspunkt at det var en øl med smag, fordi de fortalte om skummet på toppen.
    Tror ikke jeg lyster selv at smage den, med det du skriver.
    Dejlig søndag og krammer fra mig!

    SvarSlet
  4. Kære Kari, ja drømme har vi let ved ik :))

    Den der drik er vist jo.. en ølagtig ting. For at lyde helt vinsmagerisk, så er der en smag langt borte af humle, men ikke meget. Det er mere som en lettere bitter the, men med brus og en frugt fornemmelse også. Altså sodavand og øl i Uskøn forening. Faktisk er den ikke til at beskrive hihi.

    Om der er skum på toppen vil jeg nok mene er en lettere overdrivelse, med mindre du måske vil hælde den på et glas, men jeg gik og tog en slurk på min gåtur, og der var ikke meget skum over det HA!

    Tak for din glade hilsen og i lige måde kære Kari :-))

    SvarSlet
  5. Det bliver så skønt, og dejligt for dig at du har de kommende måneder hvor du kan gå og "indrette" ;-)

    Sidste sommer da jeg skulle flytte, vidste jeg det også nogle måneder i forvejen. Gik forbi lejligheden flere gange, og drømte om hvordan og hvorledes jeg ville have det, NÅR jeg kunne flytte ind... det var så hyggeligt ;-))

    SvarSlet
  6. Kære Kirsten, du kan tro jeg kan huske da du flyttede, og også den glæde og spænding du havde omkring det. Jeg mærker den nu, og jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har glædet mig og været spændt på denne måde over noget?? Det er jeg lykkelig for trods alt at få lov at opleve:)

    Jeg husker også at du kæmpede lidt før du endeligt fik det sted du bor nu, så ved jo at det også giver ro når det endeligt lykkedes ik..;)


    Mange knus og kh
    Henriette

    SvarSlet
  7. Nej, lad os beholde vores gode gamle og velkendte Beo som den HAN er og må jeg så i samme anledning anbefale den nye Copenhagen i stedet. En vaskeægte lys og let tøsesommerøl ;-)

    SvarSlet
  8. HØRT! Anita;-)) Han er den bedste udgave nemlig.

    Den vil jeg da prøve næste gang jeg falder for tørsten på en gåtur. Lyder netop som sådan en skal være når man skal have slukket tørsten.

    Knuuuuus

    SvarSlet
  9. Du skal bo i "Buster-land".....man kender jo næsten Brønshøj, når man har læst bøgerne...Der er en eller anden villavej, hvor samme Buster havde sit "snusested" lige under en duftende syren :-)

    SvarSlet
  10. Den dér BEO er der ikke meget skum på toppen af. Den er vist ret tynd i toppen :-D

    SvarSlet