Sidste skoledag

 

Onsdag aften var jeg til sidste skoledags arrangement på Rasmus’ skole. En underligt følelse var det at sidde der, efter at begge mine børn har været elever på skolen, og vi har haft vores gang i huset i så mange år.

 

 

Tre niendeklasser var linet op, og der blev holdt taler og sunget inden de alle fik deres afgangsbeviser. Forældre udstyret med kamera og brede smil vimsede rundt, for at forevige det sidste øjeblik inden de alle flyver videre ud i livet. Blandt andet sang vi  “de smukke unge mennesker” af Kim Larsen, og der fik jeg sgu tårer i øjnene. Blev både trist og rørt på een gang, over det der med tiden der er fløjet, og ungerne der ikke længere er små. Pyhh altså.

 

 

 

I går aftes var vi så til den sidste sommerfest med både forældre og elever. Lærerne kiggede forbi for lige at tage afsked med manér og der blev afleveret gaver og sagt et par ord.

Det var hyggeligt. Eller… jo det var det, men jeg har det bare ikke godt i den slags sammenhænge. Føler mig ikke rigtigt tilpas, hvilket er helt åndssvagt for der bliver altid taget godt imod mig af de andre forældre. De kender min og Rasmus historie, og ved at jeg gerne vil komme for hans skyld og for at vise flaget, men at jeg ikke bliver så længe. Jeg slapper bare ikke rigtigt af. Men jeg var der. Jeg spiste og skålede og sludrede. Og efter nogle timer smuttede jeg lige så stille igen. Fik takket af og sagt god sommerferie. Rasmus var tilfreds og hyggede videre. En stor del af klassen, både piger og drenge, skal til Roskilde festivalen sammen og de har gang i en stor lejr, der skal slås op i dag deroppe. Helt selv har de planlagt og arrangeret, så på en eller anden facon er det en god måde at sige farvel til hinanden på efter 10 år sammen.

 

 

10 år!   De gik søreme med lynets hast. Det er lidt skræmmende. For de ti år er også gået for mig, og jeg har ikke været helt tilstede meget af tiden. De næste ti må gerne gå lidt langsommere..