Se lige ud. Se til højre.. Nå nej

 

 

Jeg sitter fast. Sådan rigtigt fast. Som i at jeg sidder og intet kan andet end at se lige ud. Noget har forstrakt sig ( eller hedder det forstrukket???  BEO? Hvad mener du? ). Højre arm summer alarmerende, og når jeg forsøger at løfte den bliver summen til brølen. Brølende følelsesløshed og varme der spreder sig prikkende helt ned i hånden. At se til højre, venstre og op og ned er helt umuligt.

 

Alt i alt er jeg paralyseret og det er ikke noget der huer mig i denne tid. Ikke engang strikke eller hækle kan jeg. Kan det blive meget værre??

 

Lå ellers i aftes og tænkte, at med den forestående flytning kan I N T E T slå mig ud på humøret. Heller ikke det faktum, at den sidste tids mørke vejr har fået mit system til at gå i efterårsmood, og at bliver det ved på denne måde, når jeg julestemningen allerede i september! 

 

Der under den varme dyne, og med tændte lys kl allerede kl 21, med en god serie på computeren og tanker om kulører i efterårstoner, må jeg have forregnet mig på optimismen og de gode energier. På INTET tidspunkt faldt det mig nemlig ind, at jeg skulle være ude af stand til at røre mig få timer senere. Og er der noget jeg IKKE har tid til nu, så er det da at sidde og bare glo. Glo ud i luften og være tålmodig. Jeg som hader alt der sinker mig.

 

Jeg tror lige jeg vil være lidt muggen over det, og så ser vi om ikke et laaaangt varmt bad kan løsne lidt op for problemet. Jeg skal nemlig videre med det her:

 

Mit hvidmalede kælderrum der minder mig lidt om et svensk træhus. Jeg er jo i fuld sving med at fylde det midlertidigt op med indbo, OG med at male vægge og ting.

 

Jeg har sgu ikke LYST til at være sat ud af spillet. Det jeg har ligesom været længe nok ik.. NÅ!