Tjuhalløj hvor det stryger af sted

 

 

 

Ja ikke fordi garnet her har noget med noget at gøre, men jeg mangler nye billeder hihi

 

Det er ikke meget jeg får skrevet i denne tid. For slet ikke at tale om, at læse hvordan det ellers står til i blogland. Det føles sært tomt, ikke at vide hvordan I hver især har det, og hvem der nu holder ferie og hvorhenne og sån. Jeg har bare erkendt at lige nu tager livet den energi jeg har, og det vil det nok blive ved med indtil jeg er flyttet.  Det er vel egentlig også både ok, og helt naturligt, MEN jeg har bestemt ikke tænkt mig så meget som at overveje, at stoppe skriveriet.

 

Lige nu må bloggen bare holde ferie, og så skriver jeg når jeg har overskuddet til det. Ikke engang billeder får jeg skudt, og så er det søreme slemt.

 

I dag er feks indtil nu gået med at ringe alle mulige vegne hen, og alle er det steder med ventetone. Ikke noget der passer min pengepung eller tålmodighed. Rykke for boligkontrakten, sikre at flyttedatoen kan overholdes af hensyn til flyttefirmaet’s aftale med mig. Afmelde det internet der ikke skal bruges mere, sørge for nyt abb til Rasmus’ mobil, sikre at alt er iorden med efterskolen, da jeg endnu ikke har hørt en lyd fra kommunen.

 

Så er det på plads.

 

Indtil i aften vil jeg så kigge lidt på mine planter, der bor på hotel her. De er vokset fint og heldigvis for det. Det skal nok blive super på den nye altan :)

 

 

Sidst på dagen skal jeg så fejre min datters 20 års fødselsdag. Tænk sig… det er TYVE år siden hun kom til verden. Så lille og fin hun var. Skrøbelig og med Cpap i næsen lå hun på neonatal en tid, men siden indhentede hun bestemt det tabte, og nu skal vi så puste 20 lys ud i kagen. Vi kan heldigvis være hos mormor og morfar, så jeg ved at lagkagen vil smage dejligt, for mormors er altid bedst.

 

At kigge tilbage for at finde lidt billeder fra dengang hun var lille, får mine øjne til at fyldes med tårer.. tiden går alt for hurtigt, men jeg kan stadigt mærke fonemmelsen af hendes lille hånd og måden hun krammede mig på. Det kan tiden ikke tage fra mig, og selvom hun nu er stor og ikke længere holder min hånd for ikke at falde, så er hun jo stadigt min lille pige.

 

Kære Josefine tillykke med fødselsdagen. Håber livet må blive godt for dig.

Mange kærlige hilsener

Mor.