03 juli 2011

Vandskade på 3. sal! Jov jov da..

 

( Lørdag aften inden nettet røg sig en tur.. ) 

 

 

 

 

 

Med sønnike på Roskilde siden tirsdag. har jeg holdt velfortjente fridage andetsteds end på Østerbro. I dag er jeg så hjemme igen, og ved gud det er et held.

Sidder nok så fredeligt og fotograferer skybruddets fremmarch på mit vindue, da der pludseligt lyder besynderligt inde fra Rasmus’ værelse. Jeg rejser mig og ser vand!!!!  sile langsomt ud under døren..

 

Sønnike har forladt boligen som den sidste, og uden at haspe vinduet. Jeg går af princip ikke derind, da det som de fleste teenageres værelser ikke er forældrevenligt, så jeg har ikke set at vinduet har været åbnet, men da jeg skubber døren til side står der simpelthen 20 cm vand derinde. Alle hans ejendele har jo deres faste plads på gulvet. Ligeså har alt hans elektronik medsamt et ocean af ledninger og flere stikdåser. Derudover befinder der sig konstant et lag af tøj og mindre affald og service, og alt dette var nu gennemblødt.

 

Tror I lige jeg blev lidt træt i ansigtet?? 

 

Nu her et par timer senere er der så tørt igen, men om hans tv, computer, buffer og div andet kommer til at fungere igen ved jeg ikke, for dert har regnet så langt ind at selv døren var våd. Hans madrasser er ubrugelige og alt det våde tøj kan fylde en hel sæk. Dyner, tæpper, puder og min stols sæde er også mildest talt vådt. Jeg har måttet tage det ting for ting, og grave mig centimeter for centimeter, for at kunne svabe alt vandet op og væk. Resultatet er at alle hans maskiner er skilt ad fra deres ledinger, og nu står det faktisk så fint og lige klar til at flytte. Jeg har aftalt med farmor at han tager ophold derude en tid, både fordi hans seng er helt ødelagt nu, men også for at forhindre at jeg river hovedet af ham når han kommer tilbage fra festivalen…

 

 

 

Børn er en gave. Børn er en gave. Børn er en gave. Børn er en gave…..

Iøvrigt er der her i gaderne omkring nærmest noget, der ligner resterne efter en mindre borgerkrig. Oversvømmede kældre. Biler der står i vand til knæene. Røg fra undergrunden siver op alle vegne og himlen er mørk som helvede.

Sikke en omgang vi lige fik der.

  

 

  

 

 

 

 

Søndag..

 

Jeg er nu evakueret til Vanløse. Et held er det at veninden er på Fyn hele juli, så vi kan opholde os her indtil august. Så er der kun 14 dage til flytningen og det klarer jeg nok uden net. Så må jeg bare ha maskinen med mig rundt, og vente med at blogge seriøst igen til efter d.15 august. Jeg har opgivet at finde ud af hvorfor nettet ikke virker, da routeren ser ud til at fungere fint??  Her er jeg på ledning så jeg kan heldigvis kommunikere og komme på netbank de næste fire uger. Alt ligger til tørre på Østerbro, og selve bygningen er også hårdt ramt, men nu da jeg kan se tv, er det så gået op for mig at det er over hele København, at vandet har været på spil.

6 kommentarer:

  1. Sikke da en omgang vand I har fået derovre... pyha...

    Ja, ind i mellem er det vigtigt at sige: "BØRN ER EN GAVE!" men kunne nu alligevel ikke lade være med, at sidde og små grine for mig selv ;-)

    SvarSlet
  2. Åh, for satan.. åbne vinduer og den mængde regn, der faldt er ikke en god kombination. Krydser fingre for elektronikken, det ville ikke være sjovt uden :)

    SvarSlet
  3. Øv hvor surt at det vindue ikke var lukket! Håber stadig elektronikken virker. Knus

    SvarSlet
  4. For pokker da osse.. gætter på du lukkede en serie knap så pæne ord ud, da du opdagede det.. Det ville jeg i hvert fald ha' gjort.. :-)
    Godt du kan være et andet sted i juli.. og så er det jo heldigvis snart flyttedag for dig. Hvor bliver det skønt for jer begge.
    Det er helt utroligt at komme hjem fra Hornbæk, hvor det ikke regnede overhovedet, og så høre og se det kaos der har været i København.. I dag har det indtil videre holdt tørt her i Roskilde, i går fik de en god skylle, men ikke nær så voldsomt som inde i byen.
    Hav en god aften Henriette.
    Kh Inge

    SvarSlet
  5. Av, gyseligt...men du har ret - børn ER en gave.

    SvarSlet
  6. Godaften Henriette
    Føler med Jer københavner. Sikken en skylle i fik...
    Håber Rasmus kom sikkert hjem fra Roskilde...
    God Mandag Aften / RikkeBo

    SvarSlet