Tredje gang MÅ da være lykkens gang ( og lidt om sex, schyyy )

 

 

 

Jeg har nået en masse siden sidst. Flyttekasser står parat på Østerbro. Møde med to sagsbehandlere er afholdt. Ting skifter adresse. Rasmus’ udstyr til efterskolen samles sammen. Der er blevet vasket SEKS maskiner tøj, som har stået og ventet efter himlens sluser åbnede sig, og alt gik ned. Her er smidt ud, lavet mad!!  ( jeg har søreme været i humør til et måltid ordentlig mad jojo ), OG jeg har strikket. Alt i alt super duper dejligt, MEN..

 

… madrassen har drillet.

 

Mandag var en øvoplevelse. Tirsdag fik jeg løst problemet med transport, så i aftes tog Jesper- flyttehjælpsmand og jeg afsted for at få dyret hjem. Han efter en laaang dag i et sommerforlystelses land med børn og kæreste OG en kæmpe forkølelse, og jeg med penge i pungen og spænding i maven. Vi fandt parkering, entrede med faste og målbevidste skridt møbelgiganten, forcerede grædende børn, sultne forældre og mænd/kærester med meeeget trætte ansigter, hapsede et nummer og ventede.

 

Madrassen  U D S O L G T.

 

JESUS altså. Igen stod jeg der og var lige ved og næsten og så alligevel ikke. Den yderst høflige unge mand, der måtte stå model til min fortvivlelse forklarede, at der ville være flere på lager fredag, men i dag har jeg ikke transporthjælp mulighed. Som den voksne myndige dame jeg jo er ( host) forlangte jeg derpå, at få svar på hvad han ville gøre ved det, for nogen måtte jo bøde for tingenes tilstand og mit problem. Med humor kan man jo normalt komme langt, men lige lidt hjalp det, også selvom min følgesvend kiggede på den unge sagesløse sælger med et blik, der signalerede “ ja JEG vil ikke svare for konsekvenserne af en desperat kvindes handlinger”, der var bare ikke noget at gøre, så for anden gang gik jeg med mundvigene nedad ud af biksen.

 

Jeg har nu kun een mulighed tilbage, og den benytter jeg. Det kommer til at trække tænder ud af mit sind der HADER al venten, men so be it. I aften tager jeg endnu engang afsted, håber på heldet og så må Ikeas tilbud om transport klare resten. Det betyder kø foran bestilling af transporten, og derefter et uvist antal timer i bilen foran kældernedgangen. Hvad gør man ikke for at spare penge..

 

 

I dag er der så 14 dage tilbage. 14 lange dage, som nu nok skal få ben at gå på. Jeg mærker kildren i maven nu. Glæde og forventning. Tirsdag er det endeligt tid til at åbne butikken igen. Jeg mangler stadigt nogle ture frem og tilbage mellem  garager og kælder, så tiden kommer til at gå mega hurtigt. Eneste lille øv er det faktum, at jeg så også rammer min fødselsdag med hastige skridt og det er jeg mindre begejstret for. Jeg ved det.. det er absolut ikke i tråd med tidens hippe trend, men jeg har efter nu fem år i denne liga ikke vænnet mig til tanken om at være i de forrygende og seje 40’ere. Jeg hører ikke til de tjekkede kvinder der syntes at ALT er så meget mere fantastisk nu, at livet bare styrer for vildt, at jeg har fået styr på mig selv, min krop og mit liv. Tværtimod har mine fem år i fyrrene været en række af op og nedture, som fortsætter efter et helt årti med desideret sygdom og hard times i 30’erne. Eneste ting jeg kan give medier og medsøstre ret i,  (OG en ikke uvæsentlig detalje sku jeg mene ), og som jeg bestemt er begejstret for ( hehe og stort fnis ), er at med fyrrene følger en forrygende ny selvsikkerhed sexuelt. Halleluja og hurra siger jeg bare. På DEN front er det bestemt sjovere og bedre og mere frigjort end i de unge år.

Så ok.. set fra den vinkel, ( og kan vi ikke blive enige om, at DET er en ret så vigtig vinkel af livet? ), glæææder jeg mig til at fylde 45 HA!  Bare kom an siger jeg faktisk til fremtiden.

 

… og min nye madras ;)