Den havde jeg ikke lige set komme!

 

 

 

I dag er det store arbejde med at pakke ud begyndt sån rigtigt. Som kasse efter kasse, og pose efter pose bliver tømt, viser der sig et billede af mig, som jeg ikke havde set inden jeg røg ud fra Ålekistevej.

 

Dette billede vender jeg lige tilbage til om lidt, for først må jeg fortælle om, hvordan det så er at være her. På denne den første rigtige hele dag i mit nye liv.

 

I tror måske at det nu er rablet totalt for mig. Og jeg er tilbøjelig til at give jer ret. For var der noget jeg IKKE var forberedt på, så var det sgu da at jeg ikke kan forholde mig til al denne plads! Meget muligt det skyldes de ni mdr i en proppet tændstikæske, og også meget sikkert at denne følelse af rumfang fortager sig, men lige nu kan jeg simpelthen ikke finde rundt i mig selv, og jeg går rundt i ring for at finde ud af, hvordan jeg vil have tingene sat på plads. Det er noget der aldrig tidligere har været et problem. Altid i mine mange flytningsprocesser, har jeg vidst nærmest med det samme jeg så mit nye bo, hvordan og hvor jeg ville have mine ejendele. Her.. aner jeg det simpelthen ikke. Generelt er lejlligheden jo ikke netop hvad man ville kalde stor. Ikke i forhold til hvor jeg ellers har boet. Og da slet ikke hvis man sammenligner med Ålekistevej, hvor vi godt nok boede som sild i en tønde, men på mange flere kvm. Den har den størrelse en bolig til en enlig mor skal ha’. Jeg tager mig selv i at vandre ind i soveværelset som er det mindste, når jeg lige skal føle mig tryg og sikker igen. Hvor er det altså åndssvagt ik..?

 

Så her er jeg altså. Og her kommer billedet fra før så ind. For efterhånden som ting og sager dukker op, kan jeg se at mit liv kan opdeles i tre faser og at jeg er bygget af tre facetter. Jeg har for det første rigtigt mange bøger ( ifølge Frau Putz hihi ), og ja her er mange, men alligevel kun en tredjedel af, hvad jeg har haft i min storhedstid som hausfrau. Bøgerne har været en stor del af mit liv siden jeg var teenager, og senere kom i lære som boghandler. Bøgerne er stadigt en del af mit liv, dog mere i form af lydbøger for ellers kan jeg jo ikke strikke hihi. For det andet har jeg ufatteligt mange køkkenting. Mange flere end jeg lige huskede. De ting repræsenterer den del af mig, som i mange mange år var bidt af en gal madnørd. Jeg har stadigt det håb, at min lyst og entusiasme omkring madlavning kommer tilbage til mig igen. Nu har jeg ihvertfald lidt mere arbejdsplads til det.  For det tredje har jeg indrømmet rigtigt  RIGTIGT meget garn. Det er den nyeste del af min indentitet og mit liv. Denne interesse og kærlighed til fibre og strik er forholdsvis ny, kun to et halvt år har jeg haft den i denne omgang. Jo jo jeg strikkede også i de glade firsere, men slet slet ikke på denne måde og med denne glæde over selve garnet, som jeg har i dag. Jeg vil ikke kalde mig selv en strikkenørd som sådan, for jeg er hverken perfektionistisk omkring resultat, eller engageret i alle de aktiviteter der findes for strikkeglade damer. Til gengæld er jeg vanvittigt glad for garn og gadgets, og jeg har flittigt samlet begge dele i rå mængder siden jeg begyndte igen. Som med bøgerne og køkkenet har garnet bragt mig så meget glæde og ro i mit urolige sind. Og alle tre ting har jeg som resultat meget af, men…

 

 

HVOR HULEN SKAL JEG GØRE AF DET??

 

Og her taler jeg ikke om den rigelige plads i selve boligen, men om møbler og andet jeg kan putte det i. Jeg må erkende at jeg er en samler af en art, og her må tænkes i helt nye baner, så det prøver jeg nu på. Heldigt at jeg har tiden for mig, for penge har jeg ingen af nu, og den del af min fremtid gør mig faktisk så bekymret, at jeg får ondt i maven over det, men mere om det en anden dag.

 

I morgen får jeg mit køleskab og DET bliver sgu en fest. Så skal jeg have mig en ostemad :-)