I dag er det store arbejde med at pakke ud begyndt sån rigtigt. Som kasse efter kasse, og pose efter pose bliver tømt, viser der sig et billede af mig, som jeg ikke havde set inden jeg røg ud fra Ålekistevej.
Dette billede vender jeg lige tilbage til om lidt, for først må jeg fortælle om, hvordan det så er at være her. På denne den første rigtige hele dag i mit nye liv.
I tror måske at det nu er rablet totalt for mig. Og jeg er tilbøjelig til at give jer ret. For var der noget jeg IKKE var forberedt på, så var det sgu da at jeg ikke kan forholde mig til al denne plads! Meget muligt det skyldes de ni mdr i en proppet tændstikæske, og også meget sikkert at denne følelse af rumfang fortager sig, men lige nu kan jeg simpelthen ikke finde rundt i mig selv, og jeg går rundt i ring for at finde ud af, hvordan jeg vil have tingene sat på plads. Det er noget der aldrig tidligere har været et problem. Altid i mine mange flytningsprocesser, har jeg vidst nærmest med det samme jeg så mit nye bo, hvordan og hvor jeg ville have mine ejendele. Her.. aner jeg det simpelthen ikke. Generelt er lejlligheden jo ikke netop hvad man ville kalde stor. Ikke i forhold til hvor jeg ellers har boet. Og da slet ikke hvis man sammenligner med Ålekistevej, hvor vi godt nok boede som sild i en tønde, men på mange flere kvm. Den har den størrelse en bolig til en enlig mor skal ha’. Jeg tager mig selv i at vandre ind i soveværelset som er det mindste, når jeg lige skal føle mig tryg og sikker igen. Hvor er det altså åndssvagt ik..?
Så her er jeg altså. Og her kommer billedet fra før så ind. For efterhånden som ting og sager dukker op, kan jeg se at mit liv kan opdeles i tre faser og at jeg er bygget af tre facetter. Jeg har for det første rigtigt mange bøger ( ifølge Frau Putz hihi ), og ja her er mange, men alligevel kun en tredjedel af, hvad jeg har haft i min storhedstid som hausfrau. Bøgerne har været en stor del af mit liv siden jeg var teenager, og senere kom i lære som boghandler. Bøgerne er stadigt en del af mit liv, dog mere i form af lydbøger for ellers kan jeg jo ikke strikke hihi. For det andet har jeg ufatteligt mange køkkenting. Mange flere end jeg lige huskede. De ting repræsenterer den del af mig, som i mange mange år var bidt af en gal madnørd. Jeg har stadigt det håb, at min lyst og entusiasme omkring madlavning kommer tilbage til mig igen. Nu har jeg ihvertfald lidt mere arbejdsplads til det. For det tredje har jeg indrømmet rigtigt RIGTIGT meget garn. Det er den nyeste del af min indentitet og mit liv. Denne interesse og kærlighed til fibre og strik er forholdsvis ny, kun to et halvt år har jeg haft den i denne omgang. Jo jo jeg strikkede også i de glade firsere, men slet slet ikke på denne måde og med denne glæde over selve garnet, som jeg har i dag. Jeg vil ikke kalde mig selv en strikkenørd som sådan, for jeg er hverken perfektionistisk omkring resultat, eller engageret i alle de aktiviteter der findes for strikkeglade damer. Til gengæld er jeg vanvittigt glad for garn og gadgets, og jeg har flittigt samlet begge dele i rå mængder siden jeg begyndte igen. Som med bøgerne og køkkenet har garnet bragt mig så meget glæde og ro i mit urolige sind. Og alle tre ting har jeg som resultat meget af, men…
HVOR HULEN SKAL JEG GØRE AF DET??
Og her taler jeg ikke om den rigelige plads i selve boligen, men om møbler og andet jeg kan putte det i. Jeg må erkende at jeg er en samler af en art, og her må tænkes i helt nye baner, så det prøver jeg nu på. Heldigt at jeg har tiden for mig, for penge har jeg ingen af nu, og den del af min fremtid gør mig faktisk så bekymret, at jeg får ondt i maven over det, men mere om det en anden dag.
I morgen får jeg mit køleskab og DET bliver sgu en fest. Så skal jeg have mig en ostemad :-)
Kære Henriette
SvarSletHulter til bulter oppe på loftet.... øh nede i kælderen... :o)
Det bliver bare så godt for dig og søg du bare tilflugt, når der er behov for det....
God Onsdag / RikkeBo
Godmorgen Rikkebo. Nå ja da.. Jeg har jo min skønne kælder :-)) Tak for tipset søde hihi.
SvarSletJeg ønsker dig en så dejlig dag, og glæder mig over at være på nettet igen så jeg kan "sludre" med dig.
Knus Henriette
Godmorgen Henriette,puh..jeg kan godt huske hvordan det er at flytte til en mindre lejlighed,det ligner kaos men skal nok blive godt;)venlig hilsen Pia D.
SvarSletHold da op, du har allerede fået flyttet rundt på meget. Jeg er nu temmelig sikker på at uanset arealet eller følelsen af plads, skal du nok få det hyggeligt. Du er nemlig rigtig god til at skabe hygge :)
SvarSletDet gik i øvrigt lige op for mig, at jeg stadig har nøglen til din cykel :)
Jeg kan nu godt forstå den følelse af at have for meget plads. Det tager tid at skulle vende sig til at fylde mere.
SvarSletFør de 9 måneder i 'en proppet tændstikæske' boede du jo heller ikke alene, men skulle indrette efter og sammen med et andet voksent menneske. - Og voksne fylder på an anden måde end ens børn, som man kan/skal bestemme for.
Da jeg fik min første helt egen lejlighed bare til mig (og min lille dreng). Brugte jeg i lang tid slet ikke stuen. Køkken og børneværelse rakte fuldt ud.
Jeg er sikker på at du med tiden kommer til at føle dig hjemme i hver en krog af lejligheden.
Hej Henriette.
SvarSletTillykke med dit nye hjem, det bliver godt for dig!
Hvor har du købt dine reoler?
:)
Kh
Der ser ny hyggeligt ud, midt i al flytterodet. Jeg er sikker på du nok skal få pladsen udfyldt ;-)
SvarSletVenlig hilsen.
Forsinket tillykke med din fødselsdag ;-) og KÆMPE tillykke med flytningen... hvor er det dejligt for dig endelig at være flyttet...
SvarSletJeg tror helt sikkert, at du på et tidspunkt, kommer til at nyde al den plads du endlig igen har fået ;-)
Jeg er sikker på at du har ret Pia. Jeg har været lidt nede, men nu går det ok igen, så jeg fortsætter med at finde mig til rette :-)
SvarSletgod weekend
Henriette ;)
Kære Pernille, jamen da cyklen jo stadigt står hos Karina er det jo en god anledning til at mødes hos Putzerne.. mener du ikke det :-)) hehe.. strik og snak vil selvfølgelig være indbygget.
SvarSletKnuuus og dejlig weekend
Kære Tante, hvor det glæder mig at du deler med mig. Det hjælper at vide at jeg måske reagerer helt normalt. Det kan jeg nemligt ikke selv altid helt finde ud af om jeg gør :)
SvarSletDet ender med at blive godt, men det tager sin tid. Og det er også bare ok.
Rigtig god weekend
Henriette :)
Kære Anonyme. Tak for din hilsen og reolerne... de er skam hentet i det store bolighus IKEA :-))) De hedder Billy og kan fås i mange variationer.
SvarSletRigtig god weekend
Henriette ;)
Tak kære Anonyme. Jeg tror du får ret. Tiden vil hjælpe på det, og jeg ender med at få det rart og godt her.
SvarSletRigtig god weekend
Henriette :-)))
Tusind tak Kirsten. Ja det er det, men jeg skal også lige igennem nogle hårde følelser. Det var uventet, men jeg kommer op igen. Det ved jeg :-))
SvarSletRigtig god weekend og knus
Henriette ;))