24 august 2011

Hvad der ellers er at fortælle.. Ups, det endte med at handle om GARN og STRIK!

 

 

Jeg har hentet de sidste kasser hos Frau Putz her til aften og det er en lykke vil jeg mene. Jeg har svedt i den lumre augustvarme og pustet af mit forsøg på at lege stærk mand, men nu er alt næsten i hus. Kun tilbage er der altanens planter. De må lige vente lidt endnu.

 

 

Et par småprojekter har jeg haft nærvær til at fremstille. Tiden og overskuddet har ikke lige været til at strikke eller hækle, men jeg har savnet det hver time af dagene der er gået siden flytningen. Og så har jeg gramset på nyt garn i forretningen. Jahhh det er herligt :-)

 

Nyt super chunky og blødt garn er landet på hylderne, og jeg har haft mine problemer med at få plads til nøglerne på lageret. NOVRA de er grande siger jeg bare.

Med så tykt garn tager det ingen tid, at fremstille et lille varmt strykke beklædning. Denne er hæklet og garnet er fra Lang. Astrakan hedder det, og der er nok i eet enkelt nøgle til sådan en sag her.

 

Også fra Lang er der denne super tykke merino. Nr 50 hedder den og den er bløøøød at arbejde med.

Sidst men ikke mindst har vi fået et garn, som jeg døde lidt over da jeg så det første gang. Faktisk fik jeg et prøvenøgle med hjem allerede i maj, for at jeg kunne ligge og kramme det inden jeg skulle sove. Ja ja, jeg ved det, jeg er ikke helt rask, men hvad gør man, når der er måneder indtil det kan købes???  Jeg spørger bare?.   Det er så fantastik flot og lækkert, at jeg ku tude over mit eget købegarnstop løfte. Jeg har bare så meget garn nu, at jeg må holde inde med skydningen en tid. Det mener vist især min bankrådgiver er fornuftigt, men jeg siger jer.. dette tweedede garn MÅ man bare eje. Det MÅ man altså.

Lækre farver til efteråret, der kommer yderligere to mere inden længe. Det er også fra Lang og det hedder Donegal Tweed.  Kig ind og mærk selv efter.. det er en drøm.

 

Med et nøgle tweed fra Wilfert har jeg leget lidt med en hue, jeg så på Pinterest. Den er blevet lige det mindste i pulden, men jeg har ramt udseendet ret godt, med tanke på at det er frit strikket og uden opskrift. Jeg har kun haft billedet at gå ud fra, og jeg laver lige een mere der skal være lidt mere poset i det.

Med fletninger og kjole og hue gemmer jeg mig bag linsen :-)

 

Noget andet jeg har leget med, er strikkede armbånd. Igen.. jeg så det på Pinterest, og måtte bare prøve selv. Første forsøg blev lidt løst i det, men med en herlig knap til formålet. Andet forsøg blev topsmart og nu har jeg lavet fire fem styks i alt. De bliver omsat til opskrifter til butikken har vi besluttet.

Min favorit lige nu. Onions organic cotton/ merino wool og så to træknapper. Hurtigt og let lavet.

 

Så er der et i rødt Wilfert Tweed, et lilla igang af Hjertgarns inkawool og næsten usynligt er den første udgave af hørfarvet garn med en stribet knap af dyrefacon.

 

Min grønne vendetrøje er færdig og jeg har netop her til eftermiddag syet ærmerne sammen. Den er super lækker og mangler nu kun den rette knap i oversize :-)

Jeg elsker jo grøn og dermed er denne trøje dømt som perfekt til efteråret.

 

Åhh hvor jeg bare elsker at strikke. Elsker garn og farver og alt hvad der handler om strik. Jeg har givet mig selv forbud imod flere indkøb til mit lager, da jeg virkeligt ikke har plads til (… brug for !! )  mere nu. Økonomien er heller ikke til det, men det er svært. Meget svært endda. Jeg er ikke svær at friste, og i den kommende sæson kommer der mange nye dejlige vintergarner på hylderne. Jeg må bare speede endnu mere op på pindende, og glæde mig over at jeg har en million projekter jeg gerne vil i gang med. Tiden har jeg vel egentlig også rigeligt af fremover, såååå…

 

HEP siger jeg og griber pinden for at fortsætte med denne her:

Jeg siger kun een ting. Den er bløøøøød at røre ved ;)

15 kommentarer:

  1. Hihi..den med et enkelt nøgle lige til at kramme lidt med, er altså sød:-))) Og hvor kan jeg godt følge dig! Det er ofte en PRØVELSE, når man er garnoman!!! Den der lille hue, du har kreeret er superfræk:-) Og så håber jeg da, at vi får mere at se af den råhvide tingest, du er ved at hækle/strikke - det ser rigtig spændende ud:-) Mange hilsner fra Helle

    SvarSlet
  2. Jah jeg kan kun tilslutte mig,det er svært at stå for nye fristelser..men må styre mig,min veninde og jeg skal til Fanø-strikkefestival og der er fristelserne ikke mindre...godt at se dig på banen igen;)venlig hilsen Pia D.

    SvarSlet
  3. Mon ikke du kan få mulighed for at strikke et par modeller af de nye garner?

    Den vendestriktrøje på billedet: hvad er den strikket op i og hvor er mønsteret fra, er den en voksenmodel etc.?
    Jeg er ved at strikke en str. 12-18 mdr til nogle venners lille datter, de er nede at hente lige nu i Sydafrika. Og er derfor blevet lidt tændt på en til mig selv ;)
    Klem

    SvarSlet
  4. Åh sikke et dejligt indlæg om gran og modeller fra dig, skøn at du lyder så glad.

    De garner lyder som noget man burde røre ved, men jeg er heller ikke helt sikker på at min økonomi står til mere lige nu.

    Undskyld jeg fik aldrig fortalt dig hvad mit marsvin hedder, men han hedder altså Møffe og er en være laban men skøn.

    SvarSlet
  5. Kære Henriette
    Måske jeg skulle forbi min garnpusher og rører ved varerne!!!!
    Fik " Mere Feminin Strik " Og " Feminin Strik " i fødselsdagsgave idag og der er da et par modeler, hvor disse garner kan bruges...
    Ps. Håber du har fået bedre styr på marsvinene... :o)
    God Torsdag / RikkeBo

    SvarSlet
  6. Hej Henriette
    Forstår til fulde din kærlighed til garn. Jeg har det ligesådan. Held og lykke med din nye bolig.
    KH Dorthe (ny i blogverdenen)

    SvarSlet
  7. Hejsa Henriette!

    Det lækre armbånd som du har om dit håndled, nu skrev du at du havde fundet det på Pinterest, hvordan finder du sådan nogle ting derinde, for jeg kan ikke finde ud af det! Jeg kunne nemlig godt tænke mig og prøve og lave sådan et armbånd til mig selv! :o)

    Knus Mie

    SvarSlet
  8. Hej Helle. Tusind tak for kommentaren og ja.. man må jo kramme hvad man holder af ik.. hihi

    Jeg skal nok vise mere til den bløde råhvide sag. Og syntes du virkelig at huen ser ok ud??

    Rigtig god søndag
    Henriette

    SvarSlet
  9. Hej Pia D.

    Uha Fanø.. det håber jeg en dag at kunne prøve. Det lyder som en fantastisk oplevelse. Tak og ja.. jeg er ved at være klar til at blogge mere regelmæssigt igen, men det halter stadigt lidt.Her er så meget at tage fat på :)

    Rigtig god søndag og god fornøjelse på Fanø
    Henriette :)

    SvarSlet
  10. Kære Mette.

    Vendetrøjens mønster er fra forretningen og jeg kan da hurtigt sende dig et. Er på arbejde igen tirsdag. Det er nemt og lige til. Har dog tilføjet en afslutning af stangmasker i halsen for at gøre den lidt mere fast i det.

    Sig til og jeg poster
    Knuus Henriette :-)))

    SvarSlet
  11. Kære Helle. Ej Møffe er da et superkært navn :-))

    Ja at være garnfreak kan være en svær lidelse hehe.

    Jeg ønsker dig en dejlig søndag
    kh Henriette :))

    SvarSlet
  12. Kære Rikkebo.

    Ja du må da STRAKS forbi og mærke og se de smukke garner. Tillykke med bøgerne, de er inspirerende og jeg er specielt glad for to'eren, der er flest modeller jeg ku tænke mig :-)) Knit on og rigtig god søndag

    Kh Henriette :)

    SvarSlet
  13. Hej Dårde. Velkommen og tusind tak for din kommentar og for at du kiggede forbi mig :-))

    God fornøjelse med bloggeriet, jeg har haft utroligt stor glæde af det siden jeg begyndte og har lært mange dejlige kvinder at kende på den måde. Venskaber, bekendtskaber og masser af gode råd har jeg fået herigennem. Jeg har også lært at der faktisk findes fantastisk mange mennesker derude i verden, der gerne vil hjælpe når man står i problemer til halsen. Her deles og læses, læres og inspireres på livet løs.

    Mange venlige hilsener og god søndag
    Henriette .-))

    SvarSlet
  14. Kære frk. Toft.

    På Pinteres er der flere måder at finde ting og sager på. Søg feks på Knit, knitting, chrotchet osv.. Mit strikkede armbånd, har jeg selv stikket ud af hovedet, fordi jeg blev inspireret at et billede derfra. Der er derfor ikke lige noget mønster at linke til på det, men Sisse og jeg er enige om at vi laver et, og udgiver det via forretningen.
    Her er et direkte link til min egen "board" med strikkeinspiration:

    http://pinterest.com/henriettehald/knitting-inspirations/

    Er der noget du skal have hjælp til så skriv mig evt en mail, så finder vi ud af det sammen :-))

    Happy pinning/knitting

    Knus Henriette :-))

    SvarSlet
  15. Tusinde tak for hjælpen Henriette! Nu har jeg ENDELIG fundet ud af hvordan man pinner og det er faktisk sjovt! :o)

    Knus Mie

    SvarSlet