22 august 2011

Om at finde sig til rette

 

Tre parter er ved at finde sig til rette i min familie lige nu. Først er der Rasmus. Han har været en uge på efterskolen, og er vanvittigt splittet. Splittet iellem sit ønske om at være på skolen og forventingerne til hvad der følger med der, og så imellem savnet efter en håndfuld venner han har kendt de sidste 10 år af sit liv. Han tænker rigtigt meget over risikoen for, at han mister kontakten til dem. Han er følsom som jeg selv, og tænker at de fem muligvis vil knyttes tættere da de følges ad videre nu i gymnasiet. Mine ord om, at han jo gerne skulle knytte nye bånd på sin skole, kan han ikke rigtigt tage til sig. Ihvertfald ikke endnu. Jeg håber at jeg får ret, og at han ikke giver op inden han er kommet igang.

 

Så er der mig. Jeg har flyttet møbler rundt og rundt flere gange. Tømt reolerne for bøger og med en tyk gulvklud som glider, skubbet dem fra væg til væg og fyldt dem op igen, for at se hvad der duede bedst. I stuen skal der være mine bøger, dyrene, sofaen og lænestolen, men også mit arbejdsbord og spisebordet. Heldigvis ser det nu ud til at jeg har fundet en god løsning, og nu handler det mest om at få tingene på plads, og så bare vente på at jeg kan finde et offer til at montere mit arbejdsbord på væggen og de hylder jeg også gerne vil have op. Den ene lampe jeg har, skubber jeg også rundt med indtil jeg finder flere lyskilder.

Idag ankom min nye/gamle sofa. Det er Sisse fra forretningen der har foræret mig den, og jeg er dybt taknemmelig og vildt glad for den. Sådan er det så herligt. At for hende er den gammel, men for mig er den spritny og ovenikøbet med et look, der lige rammer min smag. Juhu og jubi for det. Med sofaen faldt noget på plads her i stuen og i mit sind, så jeg har nu fået mig en ny  “allerbedste plads i hele verden”. Hillemænd hvor den bare står perfekt nu. Indtil videre er den det sted, hvor jeg er mest på plads, men det bliver selvfølgelig endnu bedre, så snart jeg får de rette ting og den rette nips sat frem også.

Til sidst er der de pelsede. Ganske langsomt er de ved at finde ud af, at de igen er hjemme hos mor. Eller.. de er ihvertfald ved at acceptere, at her bor de nu. Om de reelt husker mig ved kun de selv. I dag har også de fundet deres rette og faste sted i livet. Jeg benyttede mig af, at de var ude og lege på altanen til at flytte deres bur, så de ikke bliver for stressede af min rumsteren og baksen rundt. Mit sofabord har nu måttet ofre sin funktion, for med en gammel dør ovenpå, en gammel rullemadras OG flere bløde tæpper, har de nu langt mere plads at lege på. De var ikke længe om at finde sig til rette, og da alt var afprøvet, flere runder rundt i ring omkring hinanden spænet, og mere mad indtaget gik de fuldstændigt kolde og sov tungt i flere timer.

 

Her er familiens nye liv i billeder:

 

 

 

Rasmus og Skolen Nysted på Lolland Falster

 

Den passer lige i vindueshakket, og med lidt nudler og agurk som aftensmad, har jeg allerede nydt den første time her.

 

 

 

 

Over and out. Nu skal der strikkes. For første gang i en hel uge. Jeps.. jeg har slet ikke strikket i den  nye lejllighed. Utroligt ik.. ;)

15 kommentarer:

  1. Hej Bliver dine marsvin oppe på pladen eller render de også ned på din stol. Jeg spørger dig fordi jeg selv lige har fået et lille marsvin ( Møffe) og er selv ved at prøve hvordan jeg kan indrette hans plads ? De er bare så søde dine to, jeg har kun en men jeg har bestemt mig for at han skal være alene og så må jeg bruge tid på at lege og snakke med ham han snakker utrolig meget og hopper rundt.

    SvarSlet
  2. Du må meget gerne svare på en mail, hellehansen44f@gmail.com

    og Tillykke med din nye bolig !

    SvarSlet
  3. Hej Helle. Jeg kommer lige hurtigt med lidt input her. De er begyndt at overveje stolen som legeplads, men det er nu også hensigten. Så får de lidt mulighed for at hoppe op og ned, og bruge deres kroppe. Jeg så godt at du skrev den anden dag, om dit lille nye pelsdyr og jeg er så glad på dine vegne. Det er en glæde og fornøjelse helt bestemt. Jeg vil opfordre dig til at være meget aktiv med ham, for ellers bliver han ensom og trist. Fordelen ved eet dyr, er at han så knytter sig enormt til dig, og kan blive virkeligt tam, og fordelen ved to er , at de så har en at lege med og som de kan nusse med. Alle dyr kan bedst lide at være to, men så længe han ikke får lov at være for meget alene, så går det rigtigt godt med at nøjes med et.
    Jeg vil da rigtigt gerne se ham, og kigger over til dig med det samme. Håber du har billeder på bloggen :-))) God fornøjelse og husk at tage masser af billeder nu hvor han er lille, for der er så mange sjove episoder. Som små er de mægtigt aktive og hopper en masse hihi.

    Knus og tak
    Henriette ;)

    SvarSlet
  4. Anders har meldt sig som offer.. jeg har godt nok ikke fortalt ham om hylder, men er helt sikker på at når først han er i gang.....
    Vi må lige finde en dag der virker for alle.

    Sofahjørnet ser rigtig hyggeligt ud :)

    SvarSlet
  5. Hjertelig tillykke med dit nye liv i din nye lækre lejlighed...er sikker på du bliver himmellykkelig der - og du skal nok få strikket en masse fra din stol med udsigt til dine søde marsvin :-) Knus fra een der læser din blog hver eneste dag og næsten syntes jeg kender dig :-) Helle

    SvarSlet
  6. Kære Pernille. HVOR ER JEG GLAD :-) Han er en guttermand, OG der venter ham stor forkælelse og en kold øl kan du godt hilse ham at sige. Hvad forkælelsen bliver må jeg så lige tænke lidt over. Jeg kan jo endnu ikke bage en kage eller koge en gryderet hihi.

    Jeg er klar WHENEVER.. Bare sig til.

    Knuuus
    Henriette

    SvarSlet
  7. Hej Helle. Tusind tak fordi du giver dig til kende :-) Jeg bliver så glad når det sker, og ja.. nu begynder det da at ligne noget her. Hvor er det fantastisk at du har fulgt med så længe.

    Tak igen og på "gensyn".
    kh Henriette :-))

    SvarSlet
  8. Hvor er det dejligt at du er ved at finde dig tilrette og de to små fyre ogs - uh, hvor jeg glæder mig til at høre om dem igen.

    Håber at Rasmus også falder til ro - selv om det er svært for ham nu.

    Klem herfra.

    SvarSlet
  9. Sikke en skøn sofa - og herlige billeder af Lakrids og Cupcake. Deres nye legeplads ser bare hyggelig ud :)

    Ang. dit svar til Helle, så vil jeg sige, at man altid bør have marsvin (mindst) to og to sammen, da de er flokdyr. Selv om man bruger meget tid på at snakke med et marsvin, kan man aldrig erstatte dét at have en artsfælle.

    Men der er nu andre dyr, som helst skal bo alene - hamstere f.eks. Men det er en helt anden historie :)

    SvarSlet
  10. Hvor bliver der dejligt....dyrene ser nu glade ud, syn's jeg.

    SvarSlet
  11. Godmorgen Marianne. Jeg tror på at han finder sig til rette, det handler nok mest om, at han aldrig har været begejstret for nyt. Det tager lige lidt tid, men den har han jo heldigvis:)

    Tak og der kommer helt sikkert flere billeder af de pelsede :)

    God dag og knuus
    Henriette

    SvarSlet
  12. Godmorgen Reke. Syntes du det er en ok plads?? Jeg vil så gerne at de har lidt legerum og sån.. OG du har helt ret, de har de absolut bedst når de er to eller flere, men hvis Helle har besluttet kun at have een, vil jeg ikke virke fordømmende omkring det. Eller diktere... ;) Skulle jeg bestemme eller råde INDEN beslutning om køb bliver taget ville jeg helt klart også anbefale minimum to stks. Det handler måske om pladsen..

    Til Helle: Jeg er som sagt enig med Reke, og vil faktisk håbe at I i familien ender med at få en lille legekammerat til jeres marsvin. Det giver ikke mere arbejde, da de jo skal være i samme bur. Håber at vores input kan være til hjælp og nytte :-))

    Mange knus og dejlig dag
    Henriette

    SvarSlet
  13. Godmorgen Lavendel :-)

    Tak. Jeg mærker da heldigvis også at de virker mere glade og aktive dag for dag. Det er dejligt.

    Dejlig dag til dig derovre på Fyn.
    Knuus

    SvarSlet
  14. Hvor ser der hyggeligt ud hos dig nu !!! Dejligt !

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  15. Kære Marianne. Tak og det bliver bedre og bedre :)

    Knus og kh
    Henriette

    SvarSlet