Om at finde sig til rette

 

Tre parter er ved at finde sig til rette i min familie lige nu. Først er der Rasmus. Han har været en uge på efterskolen, og er vanvittigt splittet. Splittet iellem sit ønske om at være på skolen og forventingerne til hvad der følger med der, og så imellem savnet efter en håndfuld venner han har kendt de sidste 10 år af sit liv. Han tænker rigtigt meget over risikoen for, at han mister kontakten til dem. Han er følsom som jeg selv, og tænker at de fem muligvis vil knyttes tættere da de følges ad videre nu i gymnasiet. Mine ord om, at han jo gerne skulle knytte nye bånd på sin skole, kan han ikke rigtigt tage til sig. Ihvertfald ikke endnu. Jeg håber at jeg får ret, og at han ikke giver op inden han er kommet igang.

 

Så er der mig. Jeg har flyttet møbler rundt og rundt flere gange. Tømt reolerne for bøger og med en tyk gulvklud som glider, skubbet dem fra væg til væg og fyldt dem op igen, for at se hvad der duede bedst. I stuen skal der være mine bøger, dyrene, sofaen og lænestolen, men også mit arbejdsbord og spisebordet. Heldigvis ser det nu ud til at jeg har fundet en god løsning, og nu handler det mest om at få tingene på plads, og så bare vente på at jeg kan finde et offer til at montere mit arbejdsbord på væggen og de hylder jeg også gerne vil have op. Den ene lampe jeg har, skubber jeg også rundt med indtil jeg finder flere lyskilder.

Idag ankom min nye/gamle sofa. Det er Sisse fra forretningen der har foræret mig den, og jeg er dybt taknemmelig og vildt glad for den. Sådan er det så herligt. At for hende er den gammel, men for mig er den spritny og ovenikøbet med et look, der lige rammer min smag. Juhu og jubi for det. Med sofaen faldt noget på plads her i stuen og i mit sind, så jeg har nu fået mig en ny  “allerbedste plads i hele verden”. Hillemænd hvor den bare står perfekt nu. Indtil videre er den det sted, hvor jeg er mest på plads, men det bliver selvfølgelig endnu bedre, så snart jeg får de rette ting og den rette nips sat frem også.

Til sidst er der de pelsede. Ganske langsomt er de ved at finde ud af, at de igen er hjemme hos mor. Eller.. de er ihvertfald ved at acceptere, at her bor de nu. Om de reelt husker mig ved kun de selv. I dag har også de fundet deres rette og faste sted i livet. Jeg benyttede mig af, at de var ude og lege på altanen til at flytte deres bur, så de ikke bliver for stressede af min rumsteren og baksen rundt. Mit sofabord har nu måttet ofre sin funktion, for med en gammel dør ovenpå, en gammel rullemadras OG flere bløde tæpper, har de nu langt mere plads at lege på. De var ikke længe om at finde sig til rette, og da alt var afprøvet, flere runder rundt i ring omkring hinanden spænet, og mere mad indtaget gik de fuldstændigt kolde og sov tungt i flere timer.

 

Her er familiens nye liv i billeder:

 

 

 

Rasmus og Skolen Nysted på Lolland Falster

 

Den passer lige i vindueshakket, og med lidt nudler og agurk som aftensmad, har jeg allerede nydt den første time her.

 

 

 

 

Over and out. Nu skal der strikkes. For første gang i en hel uge. Jeps.. jeg har slet ikke strikket i den  nye lejllighed. Utroligt ik.. ;)