Gensyn med vennerne

 

 

Så kom dagen, hvor jeg fik mine små pelsede venner hjem igen. Eks’en og hans forelskede nye kæreste… ankom med dyrene og buret henover middag. Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad jeg føler og tænker om, at der uventet var flere med i bilen end mine dyr, blot konstatere at det klarede jeg så også…

 

Jeg fik straks anbragt de små på altanen, for at de kunne nyde det fri lidt, og få lov til at flytte ind stille og roligt. I stuen har jeg nemlig bakset temmeligt meget med at finde et godt sted til dem, som helst skulle være stationært. Jeg vil ikke rykke for meget rundt med dem, men om det ender som de står nu ved jeg ikke helt. Jeg er ikke tilfreds med deres muligheder for at løbe rundt, så når sofaen fra Sisse kommer på mandag, må jeg se om der er andre måder de kan få lidt motion på.

 

 

 

Sjovt er det ihvertfald at opleve, hvordan den lille ( kæmpe   aehmm!! ) Lakrids, som altid er urokkelig i sin tro til at mad klarer alt, for han åd i eet væk af det græs jeg tidligere i dag hentede nede ved mosen. Og da det var gnasket så han sådan ud:

G O D N A T   du og var der ellers noget du ville?

 

 

Anderledes sur har Cupcake været, og selvom han er sit sædvanlige fremmelige jeg, med frygtløs undersøgelse af det nye, så har han godtnok ikke været tilfreds, og først her til aften er han så afslappet, at han har tilladt sig selv at hvile i sin kurv. Jojo, han har da været i arm hos mor, og har også uden at give mig megen opmærksomhed, snuet med et øje halvt åbent i sit tæppe hos mig, men jeg skal ikke tro jeg er noget, så jeg er stadigt lagt på is.

 

Nu er der så ro over feltet og jeg regner med at de nok skal falde til her. Som med mig selv, tager det lige lidt tid :-)