15 august 2011

Træt men super tilfreds..

 

 

Med det første billede fra udsigten her på min altan, vil jeg lige pippe en lille hurtig hilsen.

 

Allerførst TUSIND tak til alle jer, der har skrevet hilsener til mig på min fødselsdag og med ønsker om en god flytning. Jeg bliver så glad af at læse dem, og jeg kan sige at flytningen nu er vel overstået.

 

Eller… det vil sige NÆSTEN vel overstået!

 

For trods nøje og uddybende mail til flyttefirmaet, møder de alligevel op med en bil der er for lille, og derfor også med krav om yderligere betaling for en ekstra tur. En tur som de iøvrigt ikke har tid til at tage i dag. Lige da jeg fik opkaldet (som kom da de var mødt hos familien Putz), gik jeg helt i sort. Jeg har simpelthen planlagt og organiseret, og været så godt forberedt på at ALT i dag skulle flyttes, at jeg kunne lukke døren bag mig uden mere at tænke over. Ydermere er min økonomi ikke til ekstra flytteomkostning, så jeg blev sgu lidt overrasket. Jeg forklarede og gjorde ved, og enden blev at der nu står otte kasser og nogle stole i Hvidovre. OG at Jesper og Pernille tog turen fra Brønshøj til Hvidovre i hans bil for at læsse så meget de ku, efter at flyttemændene var færdige. Selv faldt jeg bevidstløs omkuld i min nye seng.

 

Jeg vender selvfølgelig stærkt tilbage, men i aften vil jeg nu bare glæde mig over at være på nettet igen, at jeg har et tv der viser mig nyheder og andet, at jeg har siddet på altanen, at jeg har låst min egen hoveddør, at jeg har mine marsvin tilbage igen inden længe, at Rasmus blev afleveret på efterskolen i går og at køreturen frem og tilbage gik godt omend meget regnfuld, OG at jeg er

 

HJEMME.. ;)

15 kommentarer:

  1. STORT tillykke med dit nye hjem!!!! Jeg glæder mig til at følge din indretning, og er helt sikker på, at det bliver den dejligste, hyggeligste og spændende hule:-) Og så er det ovenikøbet DIN:-) Mange hilsner Helle

    SvarSlet
  2. Tillykke,tillykke og tillykke Henriette.
    Både med fødselsdag og det nye hjem.

    Håber der kan falde lidt ro over dig, når du finder din egen rytme og hverdag igen :-)

    Hilsen

    Githa, Nørklekurven

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare skønt at høre! Tillykke med det nye hjem :)

    SvarSlet
  4. Endelig, nu går det kun fremad, det har det bare at gøre:) Tillykke med dit nye hjem.

    SvarSlet
  5. Hjertelig tillykke med din nye lejlighed.
    Håber du må blive rigtig glad for den.

    SvarSlet
  6. Gratulerer med bursdagen som var og ditt nye hjem. Mange knus <3

    SvarSlet
  7. Stort tillykke! Der er bare ikke noget bedre end at kunne lukke SIN EGEN dør!
    (Det skulle da lige være at vågne den første morgen i ens nye lejlighed....)
    Håber, du får mange glæder dér.

    SvarSlet
  8. Tillykke med dit nye hjem!!!
    Og et forsinket tillykke med fødselsdagen!
    Jeg glæder mig til at se billeder af de pelsede, når de kommer hjem.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  9. STORT tillykke med fødselsdagen og dit nye hjem! (-: Nu kan det kun gå fremad. Kram fra Vibeke. (-:

    SvarSlet
  10. STORT tillykke med din nye bolig, Hvor er jeg glad for at høre, at det værste er overstået - nu skal du bare have tid og ro til at komme i orden og det glæder jeg mig til at følge. Hvor er det dog irriterende at flyttefirmaet ikke kom med den aftalte bil! De skulle selv få lov at betale. Masser af knus

    SvarSlet
  11. Hvor er det dog dejligt for dig.. stort og varmt tillykke herfra.. :-)

    SvarSlet
  12. ... og jeg glæder mig til at du kommer forbi en hel masse gange for liiige at hente en kasse eller en stol - og drikke en kop kaffe - og strikke en maske ;)

    Tillykke med de nye nøgler - og forsinket tillykke med fødselsdagen.

    KH Karina

    SvarSlet
  13. Hvor er det dejligt at du nu er hjemme.
    Tillykke! Det må det blive.

    SvarSlet
  14. Hvor er det skønt, at du endelig er hjemme hos dig selv! :-)


    KH

    SvarSlet