14 september 2011

Cupcake 4#

 

 

 

Nu skal det hele ikke handle om min lille pelsbasse, men vi tager lige en opdatering mere. Jeg har i dag vejet ham igen, og han taber sig stadigt desværre. Hans humør fejler intet, og han er stadigt lige nysgerrig og opsøgende når jeg går rundt. Med det in mente, vil jeg fortsætte lidt endnu med, at fodre ofte og veje hver aften. Han har jo været et stort marsvin, og har derfor noget at tære på, MEN han må ikke gå og være sulten, så jeg vil i morgen forsøge at lave en blanding af grønt og tørfoder, som jeg blender og giver ham med ske. Det lille kræ har jo længe været forvænt af sin mor, med at spise med når hun spiser müsli med mælk, og således også i morges. Han slubrer nok så fornøjet i sig, så jeg tænker at han også kan spise en moset blanding af næring af en ske.

Jeg tror ikke han kan overleve i meget lang tid. Og har forliget mig så meget jeg kan med det, men jeg kan forsøde og forkæle ham i en periode, så længe det er forsvarligt og så længe han stadigt er glad og aktiv. Jeg ved hvad jeg skal holde øje med, og hvad han IKKE må komme ned og veje under, og det bliver min målestok. Når tiden kommer, tager Gitte sig af det praktiske, og bagefter skal han ligge under et af træerne i mine forældres kolonihave. Faneme nej, om han skal ende i en skraldespand eller som slangeføde..  NUL AMIGO!

 

På billedet ser han jo fin og kær ud som altid. Det er fra i dag, og som den eneste af de fire marsvin jeg har haft, stritter han med pelsen af bar begejstring, hver gang der er salat og agurk i sigte. Uhhh det er bare så herligt at se på.

 

 

Et lille aftennus med mor. Og ja.. jeg ved det godt, jeg er ikke rigtigt klog ;)

 

Beklager kvaliteten, det var lidt mørkt. Og for ikke at I skal tro jeg helt har glemt Lakridsen, så har jeg også lige et billede af ham til jer her:

 

6 kommentarer:

  1. Man bliver altså bare bekymret - også for de små dyr. Det er dejligt, at han har det godt, og at du holder godt øje med ham.
    Jeg tror ikke, et marsvin kunne have det bedre noget andet sted!
    Så selv om han taber sig og måske ikke holder så længe, så har han haft det skønneste marsvineliv.

    SvarSlet
  2. Altså for det første - så har du bare at opdaterer ALT det du har lyst til!
    For det andet, så går jeg faktisk selv og tænker meget på ham, og sender en masse tanker og bønner op om snarlig bedring.
    Så jeg har også brug for de opdates ;)
    For det fjerde er du overhovedet ikke det mindste skør!
    Du elsker dit lille dyr, som du har en masse kærlighed til og omsorg for.
    Og sådan skal det bare være!
    Og lad ingen andre fortælle dig nogetsomhelst andet.
    Jeg tog selv den tunge beslutning for 2 år siden, at aflive min højtelskede kat igennem 9 år.
    Jeg har haft mange katte, men ingen som ham. Og har aldrig haft et dyr så længe, før.
    Jeg tudbrølede i 14 dage - og jeg får stadig tårer i øjnene når jeg tænker på ham, og taler om ham.
    Og jeg savner ham mere, end jeg nogensinde vile ha' troet det muligt.
    Og der er gået 2 år...
    Han var bare mit et og alt.
    Jeg håber virkelig på det bedste for lille dejlige Cupcake ♥
    (hvor gammel er han?)

    SvarSlet
  3. Det lyder, som om du gør alt, hvad du kan for ham. Det må være dejligt at være marsvin hjemme hos dig :)

    Hvis et af mine marsvin trænger til et boost, giver jeg den lidt druesukker opløst i vand med en pipette. De er helt vilde med det (de slikmunde) og har svært ved at slippe pipetten igen, når den er tom.
    Men det er selvfølgelig mest, hvis de mangler energi - og det lyder det jo ikke til, at Cupcake gør.

    Jeg synes i øvrigt godt, man må være lidt "skør", når det drejer sig om kæledyr. Det kaldes også kærlighed :)

    Mange kram og god bedrings-ønsker herfra

    SvarSlet
  4. Jamen..selvfølgelig knytter man sig til de kære dyr og forstår sagtens din bekymring. Syntes virkelig dine marsvin oser af personlighed og forstår godt du er smadder bekymret for cupcake...Sender mine bedste tanker for at han må blive rask igen. Knus fra Helle

    SvarSlet
  5. Hejsa
    Følger din blog, og vil bare lige sige, måske med fare for at blive upopulær, at hvis det var mig og mit marsvin, så havde jeg besøgt dyrlægen forlængst.

    Håber det bedste for jer.

    Kh. Dianna

    SvarSlet
  6. Ja, jeg forstår heller ikke hvorfor den ikke har været ved dyrlægen....

    Venlig hilsen

    Lis

    SvarSlet