Hva fa’en er den af??? og skal jeg nu ha’ røven på komedie??

 

 

Efter et par dages fravær kigger jeg ind i blogland i går aftes. Sidder lidt og læser om stort og småt rundt omkring i landet. På et tidspunkt lander mit blik tilfældigt på den ting jeg har ude i sidebaren, hvor man kan se en liste over mest populære indlæg. Det er sjældent jeg lige giver den opmærksomhed, for der er stort set aldrig nogle dramatiske ændringer, og “kampen” står som regel imellem et indlæg hvor jeg beder om hjælp, og så et om forventninger. Jeg skriver også sjældent indlæg, der er så revolutionerende at der rykkes ved det. MEN SÅ.. i aftes altså ser jeg til min forbløffelse, at et skriv har sneget sig ind på førstepladsen og min hjerne fatter ikke en bønne, da det er et indlæg om min søn og mine marsvin????

 

Nå, men jeg går så lige ind i status bagom bloggen. Tænker at der måske er et eller andet, der kan forklare DEN interesse. Der kan jeg se at det indlæg har haft absurd mange besøgende igennem flere dage, og at de stort set alle er “sendt” derhen af en blogger jeg slet ikke gider beskæftige mig med? “Godt så”, tænker jeg. “Gad vide hvad det handler om?” , og min nysgerrighed byder mig selvfølgelig at undersøge hvad der er grunden. Og jo mine damer ( og måske herrer ), jeg er såmænd blevet til hende den ulækre og svinske marsvinedame!

 

Her orker jeg så ikke at gå ind i de mere end 70 kommentarer, der kører omkring både mig og andre i den tråd, men efter at have læst dem alle blev jeg så liige ramt af en impulsiv trang til at lade MIN røst høre også, så jeg gik igang og skrev en sober, smilende og lettere forklarende kommentar, og trykkede på “send kommentar” knappen.  Så vidt så godt. En time gik, og med den en million tanker i min hjerne. Som sagt gider jeg egentlig ikke beskæftige mig med den slags mennesker, men jeg blev sgu pikeret og provokeret. Jeg blev også langsomt klar over, at jeg muligvis kunne have sat en lavine igang, der ville aktivere en masse mennesker og en masse meninger og skriverier, som alle sikkert ville ende med at jeg ku få en masse bøvl ud af det, så her til morgen gik jeg ind og slettede min kommentar igen.

 

Jeg gider det bare ikke, men omvendt er det også irriterende at blive sat i bås af nogle, der slet ikke kommer her hos mig normalt, og som dermed ikke kender mig.

 

Jeg vil i stedet heller koncentrere mig om alle jer, der trofast besøger og læser med. Alle jer der seriøst kommer med konstruktive og velmente kommentarer, og som godt kan regne ud, at jeg måske nok er lidt en skør kælling med de pelsede kræ, men også at jeg IKKE lever som et svin..

 

Og her kommer så et helt almindeligt og ikkesamfundspolitisksætterdebatigang billede fra forleden :-)

 

Et feelgood billede fra min altan.

 

Det er nemlig det jeg allerhelst vil ha læsere på her. Lidt billeder af det der er skønt i livet. Skriverier der hjælper mig selv til at huske, og måske bearbejde det jeg ikke har det nemt med, og som måske ovenikøbet hvis jeg er heldig, kan hjælpe bare eet andet menneske til større forståelse af sig selv. Almindeligheder såsom at jeg er en pivskid når jeg bliver syg, og at jeg nu hvor jeg har hentet min cykel, har umanerligt ondt af mig selv, fordi jeg nærmest siddene i sadlen, blev angrebet af en eller anden åndssvag bacille, som nu betyder at min stemme er underlig, min hals gør ondt og at en hoste har besat mine lunger, der meget hellere ville ryge end lade være. Jeg bliver glad for læsere der besøger mig, fordi de som jeg er vilde med den hverdag, der inkluderer strik og garn i rå mængder og som kan dele min begejstring for bare nogle få meter af en tråd i en særlig farve. Og JA, jeg både har erkendt brug for, men også stor taknemlighed til overs for, alle de gode og støttende kommentarer I giver mig.  Det hverken vil eller undskylder jeg.

 

Og her ligger så et rent og tilfredst lille pelsdyr: