25 september 2011

Hva fa’en er den af??? og skal jeg nu ha’ røven på komedie??

 

 

Efter et par dages fravær kigger jeg ind i blogland i går aftes. Sidder lidt og læser om stort og småt rundt omkring i landet. På et tidspunkt lander mit blik tilfældigt på den ting jeg har ude i sidebaren, hvor man kan se en liste over mest populære indlæg. Det er sjældent jeg lige giver den opmærksomhed, for der er stort set aldrig nogle dramatiske ændringer, og “kampen” står som regel imellem et indlæg hvor jeg beder om hjælp, og så et om forventninger. Jeg skriver også sjældent indlæg, der er så revolutionerende at der rykkes ved det. MEN SÅ.. i aftes altså ser jeg til min forbløffelse, at et skriv har sneget sig ind på førstepladsen og min hjerne fatter ikke en bønne, da det er et indlæg om min søn og mine marsvin????

 

Nå, men jeg går så lige ind i status bagom bloggen. Tænker at der måske er et eller andet, der kan forklare DEN interesse. Der kan jeg se at det indlæg har haft absurd mange besøgende igennem flere dage, og at de stort set alle er “sendt” derhen af en blogger jeg slet ikke gider beskæftige mig med? “Godt så”, tænker jeg. “Gad vide hvad det handler om?” , og min nysgerrighed byder mig selvfølgelig at undersøge hvad der er grunden. Og jo mine damer ( og måske herrer ), jeg er såmænd blevet til hende den ulækre og svinske marsvinedame!

 

Her orker jeg så ikke at gå ind i de mere end 70 kommentarer, der kører omkring både mig og andre i den tråd, men efter at have læst dem alle blev jeg så liige ramt af en impulsiv trang til at lade MIN røst høre også, så jeg gik igang og skrev en sober, smilende og lettere forklarende kommentar, og trykkede på “send kommentar” knappen.  Så vidt så godt. En time gik, og med den en million tanker i min hjerne. Som sagt gider jeg egentlig ikke beskæftige mig med den slags mennesker, men jeg blev sgu pikeret og provokeret. Jeg blev også langsomt klar over, at jeg muligvis kunne have sat en lavine igang, der ville aktivere en masse mennesker og en masse meninger og skriverier, som alle sikkert ville ende med at jeg ku få en masse bøvl ud af det, så her til morgen gik jeg ind og slettede min kommentar igen.

 

Jeg gider det bare ikke, men omvendt er det også irriterende at blive sat i bås af nogle, der slet ikke kommer her hos mig normalt, og som dermed ikke kender mig.

 

Jeg vil i stedet heller koncentrere mig om alle jer, der trofast besøger og læser med. Alle jer der seriøst kommer med konstruktive og velmente kommentarer, og som godt kan regne ud, at jeg måske nok er lidt en skør kælling med de pelsede kræ, men også at jeg IKKE lever som et svin..

 

Og her kommer så et helt almindeligt og ikkesamfundspolitisksætterdebatigang billede fra forleden :-)

 

Et feelgood billede fra min altan.

 

Det er nemlig det jeg allerhelst vil ha læsere på her. Lidt billeder af det der er skønt i livet. Skriverier der hjælper mig selv til at huske, og måske bearbejde det jeg ikke har det nemt med, og som måske ovenikøbet hvis jeg er heldig, kan hjælpe bare eet andet menneske til større forståelse af sig selv. Almindeligheder såsom at jeg er en pivskid når jeg bliver syg, og at jeg nu hvor jeg har hentet min cykel, har umanerligt ondt af mig selv, fordi jeg nærmest siddene i sadlen, blev angrebet af en eller anden åndssvag bacille, som nu betyder at min stemme er underlig, min hals gør ondt og at en hoste har besat mine lunger, der meget hellere ville ryge end lade være. Jeg bliver glad for læsere der besøger mig, fordi de som jeg er vilde med den hverdag, der inkluderer strik og garn i rå mængder og som kan dele min begejstring for bare nogle få meter af en tråd i en særlig farve. Og JA, jeg både har erkendt brug for, men også stor taknemlighed til overs for, alle de gode og støttende kommentarer I giver mig.  Det hverken vil eller undskylder jeg.

 

Og her ligger så et rent og tilfredst lille pelsdyr:

 

16 kommentarer:

  1. Jeg bliver både ked af det, vred og forskrækket, når jeg læser, at du (og andre) er blevet mobbet på nettet. Jeg har heldigvis aldrig selv prøvet - eller også har jeg bare ikke opdaget det? Men jeg kan godt forstå, at du følte trang til at forsvare dig, men på den anden side, så er det jo ikke din energi værd.
    Vi er alle forskellige, men derfor behøver vi jo ikke gøre os til dommere over hinanden.
    God søndag.

    SvarSlet
  2. ♥ ♥ ♥

    Jeg har selv haft mine betænkeligheder, ved at skrive alt det som jeg egentlig har lyst til (læs: brug for)
    For jeg er bange for fordømmelsen.
    Jeg er usikker på, om jeg vil kunne tackle en situation som din.
    Jeg ved jo ikke hvem der læser med...
    I starten jeg havde min blog, var det min mening den skulle være min skraldespand, et sted, hvor jeg kunne komme ud med alt det jeg går og bøvler med, og som samler sig og bare bliver større, fordi jeg ikke har et sted jeg kan læsse af.
    Derfor jeg helelr ikke fortalte til nogen, at jeg havde en oprettet en blog.
    Så fandt jeg så ud af, hvilket skønt og kreativt lland, dette sted (også) er, og alt mit skrald var pludselig slet ikke så påtrængende.
    Så nu er det offentliggjort bl.a via min favebook, at jeg skriver herinde.
    Og nu er mit skrald begyndt at koge op og blive påtrængende.
    Og jeg ved stadig ikke, om jeg tør tage låget af, og lukke op for posen....

    Men jeg synes du er mere end sej, at du har styrke nok til at kunne vende disse åndsamøber ryggen, og ikke lade dem komme ind under din (skrøbelige?) hud, og få dig ned med nakken.
    For ja,- vid at vi er nogen, der ser dig, og på dig, med ufordømmende og positive briller.

    Varmt kram til dig,seje og stærke Henriette ♥
    fra Zanne

    SvarSlet
  3. Mange varme tanker til dig - tænk positivt! det har du mere behov for.

    Han ser stadig dejlig ud !

    SvarSlet
  4. Sådan skal den slags tackles Henriette.. Flot :-)

    SvarSlet
  5. hejsa Henriette

    Jeg elsker at læse med på din blog - og at følge dine små fine pelsede venner - og sådan er det bare med dyr...de skal være hvor man selv er

    varme tanker til dig

    SvarSlet
  6. Du er for sej...jeg kan næsten ikke få armene ned...for jeg tror også på at jo mere åbne vi er omkring vores liv, jo mere forståelse vil der med tiden komme omkring det at have en psykisk lidelse, der ikke nødvendigvis kræver at man er lukket inde eller er uintelligent... :oD

    SvarSlet
  7. Ikke bry deg om de blogger, de har ikke annet å gjøre. Men jeg måtte kommentere innlegget om sønnen og de pelsede i dag. Dēt er rart de bloggerne tør spise siden Dēt kommer så mye lort ut av munnen deres. Stå på , du er suveren. Knus fra Kristin

    SvarSlet
  8. Kære Henriette

    Hatere og røvhatte er der nok af på nettet.

    Alt godt til dig og dine ♥

    Kram fra Malou

    SvarSlet
  9. Der må dæleme være folk, der har for lidt indhold i livet, siden de synes, de kan tillade sig at mobbe mennesker, de ikke kender -

    SvarSlet
  10. "Og her ligger så et rent og tilfredst lille pelsdyr"
    I love you!

    Muah-ha-ha-ha-HA! (Den der ler sidst ler højst!)

    ~ Karina

    SvarSlet
  11. Gud fader, Henriette! Forstår fuldt ud din reaktion og tanker. Lysten til at forsvare sig, og så alligevel ikke, når man får tænkt sig om. Jeg er selv blevet lidt bedre til at vælge mine kampe, - og i det her tilfælde tænker jeg, at den slags menneskesyn du er oppe imod, fortjener intet! NADA! Og tror iøvrigt at de er helt uden for pædagogisk rækkevidde. Knus fra Helle

    SvarSlet
  12. Det er så nemt at gøre nar af andre.
    Jeg kan bare undre mig over, at det er nødvendigt at være anonym, når man sviner andre til.

    I øvrigt har jeg tunet boremaskinen, så vi er klar, når du er :)

    SvarSlet
  13. Træk på skuldrene. De folk, der kritiserer, ville nok alligevel ikke læse din blog og ville ikke forstå dit liv. Det er vi så mange andre, der gør :)

    SvarSlet
  14. TAK af hjertet alle sammen. Nu gider vi ikke bruge mere opmærksomhed på det. Videre går vi på denne sidste mandag i september, med varme i hjerterne fordi oktober trods alt er den smukkeste måned inden vinteren rammer.

    Knus og kram
    Henriette :-)

    SvarSlet
  15. Det var langt under lavmål det indlæg hun lagde ind der :-(

    SvarSlet
  16. Kære Fivetosix. Jeg så godt at du var den første til at give udtryk for, at det var lige lavt nok, og du kan tro jeg syntes det var dejligt at du skrev det. Når det er sagt så.. ja det var det, men omvendt så er det vel hele formålet med hendes skriverier, så jeg vælger simpelthen at lade hende skrive og selv fortsætte med at være som jeg er. Alt andet er spild af tid ;-))

    Tak fordi du læser med her og mange knus
    Henriette

    SvarSlet