NU kan jeg ikke mere..

 

 

.. for jeg er træt. Træt helt ind til benet, og jeg hverken kan eller har lyst til andet, end at smide mig præcis som Cupcake..

 

Et blødt og trygt sted, med ikke meget lys og i stilhed.

 

Jeg klapper mig selv på skulderen for, hvad jeg har nået og klaret selv den sidste måned. Jeg beviser hver dag over for mig selv, at jeg kan mere end jeg troede for et år siden. Det er fint og herligt, men nu er jeg som sagt gennemført færdig. Desværre er noget af det, der får mig til at gå lidt i knæ det kaos, der har omgivet mig en tid. Jo jo jeg er nået langt, og her er sket store fremskridt, men mine sanser bliver overstimuleret af alle de ting og sager, der endnu bare står og stritter alle vegne. Orden omkring mig er med til at få mig til at være rolig og afslappet. Så nu mærker jeg den Henriette, som bare har brug for at være alene. Ikke foretage sig noget. Ikke tale, ikke høre og ikke se. Den Henriette der bare skal sove og strikke, sove og se tv, sove og sove og ligge og glo. Det er ikke alle der syntes det er så fedt, men sådan er det bare.

Jeg blev hjemme fra butikken i tirsdags, og det gør jeg også i morgen. Så kommer weekenden og der håber jeg ikke at skulle andet end et par timer i butikken lørdag som jeg har lovet, og derefter være hulebo så længe som muligt.  Det er simpelthen nødvendigt..

 

Det soves i det nye liv nu 

 

ZZZZZ  ZZZZ   ZZZZZ  ZZZZZZZZ ZZZ  ZZZZZ

 

 

( Jeg har forresten overvejet om jeg allerede nu, skal begynde at bruge min lyslampe igen dagligt. Det er generelt mere mørkt end normalt for denne tid, og jeg ved at man skal begynde i GOOOD tid, inden det bliver virkeligt vintermørkt og nødvendigt med det ekstra lys. Jeg har brug for al den energi jeg kan opspare, inden den sædvanlige tristhed og træthed begynder at indfinde sig. Måske jeg helt kan slippe, hvis jeg begynder nu???  Det kan vel ikke skade vel..  )