11 september 2011

Outside the box

 

 

 

Det er sådan jeg har tænkt. Jeg har ingen hensyn at tage, andet end til mig selv, og så at Rasmus selvfølgelig skal være her også. Jeg har ingen normer jeg skal følge, eller regler der skal overholdes. Så da mine behov ikke rigtigt kunne passes ind i den måde lejligheden er tiltænkt, eller den måde jeg har kunnet fordele mine møbler og ejendele på, ja så har jeg taget konsekvensen og indrettet mig til MIG.

 

De to damer jeg fik besøg af i dag, er et par yderst handlekraftige og konsekvente veninder, og da jeg havde forklaret lidt om mine planer, tog de fat fra en ende af. Dog først efter at vi havde sat tænderne i lækker lækker ost på hjemmebagte boller, og så den der chokolade cheesecake Pernille også havde med. Uhmm sikke en lækker og syndig sag.

 

 

Der blev tømt reoler og rykket møbler. Sofaen blev forgæves forsøgt flyttet ind i et andet rum, men den er simpelthen for bred og stor til de døråbninger der findes her i huset. Planen med den er nu droppet til fordel for en anden. Det bliver sikkert godt alligevel. Mit garn ligger nu igen i poser og min seng er endnu engang flyttet.

 

Jo jo igen smalle steder her. Et ben skulle lige eksperienteres med, men det røg hurtigt tilbage igen. Bettina er stærk og Pernille hurtig, og jeg kan indskyde at hendes strømper var rene da hun kom..  det blev de ikke ved med at være, for hold da op hvor det støver at rykke rundt.

 

 

Nu ligner lejligheden igen en, der lige er rykket ind i går, men jeg er rolig i hjertet for mine planer har fået det hele til at finde sin plads, så nu er det bare at gå i gang. Denne gang dog med hensyn til mig selv, og i et langsomt og adstadigt tempo. Jeg selv deltog, men ikke så effektivt som mine hjælpere, og så kan jeg alligevel berette om ondt i ryggen. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan de to har det i deres kroppe nu?  Jeg håber de husker at strække godt ud inden de går i seng ihvertfald :)

 

Nu er jeg træt, og vil ikke andet end at ligge i min seng med mit strikketøj og tv’et kørende. Heldigt at jeg selv bestemmer og kan gøre lige netop det.

6 kommentarer:

  1. Det er en vigtig erkendelse at komme til at livet er ens eget, og at der ikke kommer ret meget godt ud af at opfylde andres forventninger, hvis de ikke passer til een selv.

    Og så gad jeg rigtig godt at se en plantegning eller noget i den retning af hvordan du har tænkt at indrette dig. Nu hvor det skal være helt utraditionelt for at opfylde dine behov.

    SvarSlet
  2. :-) jamen når jeg lige er lidt mere udhvilet, så skal jeg nok uddybe det mere. En plantegning.. øhh jo ja hihi. Måske jeg kan fotografere en håndtegning a la ca mål og sån.

    Og ja.. det er faktisk helt vildt svært at tænke på egne forventninger er vigtigst, især når man lever alene. Men jeg øver mig da hårdt på det.

    Tak for kommentaren og interessen kære Tante.
    Knus Henriette

    SvarSlet
  3. Ja, selv en gnidret håndtegning kan sikkert stille min nysgerrighed. Men jeg må vist ruste mig med lidt tålmodighed til du har hvilet/sovet (hvad det end kan blive til i nat) for jeg bliver nok ikke klogere uden lidt forklaring til stregerne.
    Men hov, du skal jo i virkeiigheden kun gøre det hvis det er dit behov at forklare dig...
    :-)

    SvarSlet
  4. Tak for i dag. Joh... jeg var lidt træt da jeg nåede hjem, men lidt læsning og en god kop the kan gøre rigtig meget godt :)

    SvarSlet
  5. Jeg flyttede ind her i marts, og jeg har altid været sådan en, der havde alting på plads omtrent med det samme. Men det rækker kræftene sgu ikke til længere. Samtidig er jeg perfektionist - og ville ikke leve med de ellers nymalede, hvide vægge, der var i hele lejligheden. Næh, mit liv skal der kulør på :-).

    Så vi var da næsten fremme ved august, før det hele endelig var kommet på plads. Undervejs var jeg ved at gå ud af mit gode skind over rod og kaos - jeg hader det. Men det blev godt til sidst. Jeg elsker at bo her, og jeg elsker at komme hjem til min lejlighed, når jeg har været væk.

    Det kommer du også til, er jeg sikker på. Glæder mig til at høre mere om dine "vilde planer" :-)

    SvarSlet
  6. Det lyder rigtig spændende !
    Og hvor er det godt, at du har så gode venner :-)

    SvarSlet