22 oktober 2011

Man skal gribe chancen når den er der

 

 

Og det har jeg så gjort i dag. Jeg har nemlig haft det godt fra morgenstunden af, og så skal man da være mere end almindeligt sløv, hvis ikke sådan en chance for aktivitet skal udnyttes.

 

Derfor jeg har slet ikke strikket endnu, MEN tilgengæld har jeg fået fjernet lidt mere af det, der endnu trængte til at finde sin plads rundt omkring. Entreen ser nu helt ryddelig ud.

 

Og så må jeg lige sige, at jeg drømmer om et pænt og smukt møbel i stedet for den kedelige reol, men den tjener sit formål så det får være godt med det.  Varme sweatre, huer, tasker og sko er til at overskue. Mine støvler er sågu blevet pudset

 

 

Dog har jeg et pladsproblem når det gælder sjaler… Ahemm, nogen der kender det??  De er derfor endt sådan her

En stor gul plastikbalje er fyldt og ok, jeg indrømmer at det måske nok ikke liiige ser så fikst ud, men jeg ved ikke lige hvordan den skal skæres. Om ikke andet er de da placeret lige ved hånden i entreen ;)

 

I det lille arbejdsværelse er der også sket lidt. Det passede fint med at jeg skulle have sikret mig en back up af computerens indhold, og i tiden der gik med at vente på det, fandt mine farvekort igen en plads

 

 

En skuffe fyldt med alskens skriveredskaber er ryddet og jeg ved igen hvor jeg kan finde en blyant eller en kuglepen

 

Alt mit uldne broderigarn fra min tid som brodeuse er kommet på glas. Ikke for at syltes, men fordi jeg tænker at jeg faktisk godt kan bruge det til at hækle noget kulørt af, og så ser det så smukt ud som det står der.

 

Jeg nåede IKKE at få styr på dette her

Sy og strikke tilbehør i en uregerlig bunke, men det må blive en anden dag. Det er en tjans der kræver vågne øjne og overblik, for der er mængder af knapper, nåle, pinde, dippedutter og duppeditter til strikketøjet, maskemarkører og hvad har vi ellers. Det er regnvejrs beskæftigelse, så det skal der nok komme dage til er jeg ret så sikker på.

 

 

 

Jeg må hvile lidt nu, men bagefter ved jeg at der kommer både romantik og krimi i fjernsynet, og når jeg har besluttet om det skal være det ene eller det andet, så finder jeg strikketøjet frem igen.

 

Ahhhh  :-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar