22 oktober 2011

Tidlig lørdag morgen

 

 

Her til morgen har jeg det helt ok, og jeg vækker mig selv og dagen med lyslampen og lidt julestemning. Ja ja, lidt vel tidligt, men når nu posten ligefrem bringer den til mig, så skulle man da være et skarn, hvis ikke man ku nyde det lidt.

 

Apropos jul forresten…

 

Ja så vil mange jo være klar over, at MIN sidste af slagsen var ganske forfærdelig. Faktisk mindes hverken jeg eller ungerne, at 2010 overhovedet indeholdt den 12 måned. I år skal jeg hverken tilbringe december på en lukket afdeling, eller på et krisecenter og derfor vil jeg ikke skamme mig over, at jeg allerede nu begynder at glæde mig til jul. Jeg skal nemlig fejre hele den lange måned så meget jeg nu orker, her i mit eget hjem. Uanset hvor meget jeg stadigt mangler at komme på plads, så håber jeg på at kunne pynte op, bage lidt, hygge med levende lys, lave adventskrans og kalenderdekoration, og midt i stuen skal stå det herligste juletræ.

 

Det bliver sgu da fantastisk :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar