05 november 2011

Husk lige at nyde…

 

 

 

 

 

 

… det allersidste af efterårets gaver.

 

 

Om lidt er det, der gør efteråret til årets smukkeste periode forbi. Vinden og viceværten fejer de sidste blade væk fra overfladen af vore veje og parker. Nu er det ikke fra dag til dag, men nærmere fra minut til minut, at løvet falder af træerne, og det der var så fantastisk et skue i går, er i dag næsten borte.

 

HUSK nu at nyde farverne i denne weekend, og tag dem ind mens tid er. Se frem til det, der skal føre os godt videre ind i det nye år. For om vi elsker den eller ej, så er december og julens kulører en hjælp, og en måde at få mørket til at blive vendt til noget positivt. Vi tænder lys og pynter mere eller mindre op. OG når Januar endeligt rammer er kontrasten både grum og dejlig, med vores igen afpyntede huse.

 

 

 

27112010056_resize_thumb[33]

Jeg elsker vores skiftende årstider, men måske aller allermest efteråret. Tænker om vi mon også i år allerede i november får sne? Jeg mener… d. 15 er det jo præcist et år siden, at jeg blev indlagt vanvittigt syg og elendig. Dengang var det, der fik mig til at komme videre, faktisk at jeg kunne skovle sne som en besat på den lille terasse, ved den ellers lukkede afdeling. Egentlig er der jo ikke noget at fejre ved lige den dato, men alligevel gør jeg det, for den dato blev jeg sat fri og givet chancen for at få mig selv tilbage igen.

 

Der sker meget på et enkelt år, og dette er fløjet afsted.  Heldigvis har jeg min blog, og jeg kan læse tilbage til de dage jeg ikke erindrer så meget af. Året er ikke fosvundet, men bare vundet faktisk :-)

 

NYD dagen ik..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar