Noget ku tyde på at torsdag kommer til at forløbe sådan her:
Med ryggen til og godt gemt fra lys og lyd.
Ja undskyld mig, men det har jeg FANEME ikke tid til lige nu. NÅ! Migrænen banker lige nu bag det ene øje. Det har den sikkert gjort en tid for styrken tyder på, at jeg har sovet de første par timer af anfaldet væk. Derfor kan det blive lidt af en opgave, at få smerterne til at forsvinde, men jeg giver nu ikke op så let. Derfor begyndte min dag IKKE med sund saft, dejlig kaffe og en let youghurt. Næh nej, her går vi anderledes hårdkogt til værks, med en cocktail at smertestillende og koldt vand. Ned med skidtet og så ellers bare vente..
Nu her en time senere er jeg nået til det stadie, hvor min krop er helt summende, en underlig varme spreder sig i hænder og arme, og så den der fornemmelse der enten kan betyde succes eller fiasko. Det ville være praktisk med succes, for i kælderen er der håndværkere som med alle midler gør opmærksom på, at de er mødt på jobbet. Det er den der med at alle rørene i huset skal skiftes, og de er snart nået til min opgang. Der bores og bankes, hamres og hugges i vægge og gulve, med en kraft der er nøjagtigt så irriterende som den i mit hoved. Mine små elskede pelsede venner har gemt sig med ryggen til, lettere forskræmte af den voldsomme måde de er blevet vækket på i dag.
Som sagt….. det her fis jeg har sgu ikke TID til nu. Og jeg gider ikke høre på larm, hverken fra de gutter med hammer og mejsel, der arbejder i kælderen eller på kvisten i min krop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar