02 december 2011

Julekalender d. 2 december.

 

 

 

2 dec

I dag skal du ikke klikke, men bare rulle ned …

*************************************

 

På denne fredag kommer her en opskrift på verdens bedste og hygsomme hjemmebagte boller. De er hverken sunde eller specielt hurtige at lave,  men til gengæld er de perfekte til weekendens hyggestunder. Det er gode gammeldags hvedemelsboller, der skal hæve godt og nurses for at få den bedste smag og fylde når de skal spises.

 

Man kan variere smagen som man behager, med enten hakket chokolade, appelsinsaft, kardemomme eller hvad man ellers syntes der skal i juleboller. Selv skifter jeg oftest imellem appelsinsmagen og kardemommen. Prøv dig frem og lad huset dufte af jul og hjemmebagte fornøjelser.

Kærlig hilsen Henriette.

 

 

Efterårs/vinterboller

 

 

juleboller

Portionen siger ca 35 stk, men det varierer noget efter stor en kugle man bruger til hver bolle. Vær opmærksom på at de hæver godt op under bagningen.

 

4 dl mælk ( evt 3 dl mælk og 1 dl friskpresset appelsinsaft )

150 g smør

50 g gær

3 æg

80 sukker  ( her plejer jeg selv at skifte det hvide sukker ud med hjemmelavet vanillie rørsukker )

1 tsk salt

800 g mel

 

*******************************

 

Smelt smørret og lun mælken heri. Rør gøren ud i lidt af det lune mælkesmør, tilsæt derefter resten af mælken. Rør æggene i, eet ad gangen og sørg for at piske godt ved hvert æg, men kun med hånden IKKE med den elekstriske pisker. Tilsæt sukker, salt og mel og ælt dejen smidig. Den skal ikke være klistret som de moderne langtidshævede, men heller ikke hård som en fodbold ;) .

Lade dejen hæve et varmt sted i 30 min under et viskestykke.

Form nu dejen til boller, og sæt dem på en smurt bageplade eller på bagepapir og lad dem hæve i yderligere 30 min.

 

Bag bollerne i ca 15 min i ovnen. Har du varmluft så skal bagetiden være lidt kortere. Kig efter dem og tag dem ud når de er smukt brune.

 

**********************************

Disse boller er tunge, men ikke klæge eller tørre. Det er meningen, og man skal huske på at det er en opskrift der indbyder til varm the eller kaffe, hjemmelavet ( eller den man syntes bedst om ) marmelade, dejlig julemusik i baggrunden, måske en god film, levende lys eller strik i hænderne ( altså ikke levendene lys i hænderne hihi, det danske sprog I ved..) , og er der ved et lykketræf flere til overs når adventskransen er slukket, så er de super til morgenmaden mandag morgen. Ønsker du at gemme til næste dag, er det bedste du kan gøre at lægge dem i en åben frysepose, når de er næsten helt kølet ned. Når bollerne så ikke længere er varme, smider du dem bare i fryseren til næste dag. Tag dem ud du skal bruge, og lad dem tø op, ELLER giv dem en hurtig ( kun 15 - 20 sek ) i mikroovnen. Så er de både lune og smager præcist som de var nybagte. Det der med mikroovnen skal man lige være forsigtig med, for alle ved jo at brød klasker sammen til en klump adr, hvis ikke man passer på, MEN det kan lade sig gøre og husk så at det IKKE skal være ved højste varme, brug evt optøningsfunktionen.

 

Velbekomme og rigtig god fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar