Der findes ingen der ser ud præcis som de to, og jeg har aldrig set eller hørt om dem før, MEN.. jeg faldt over dem på tv her til aften. Voksne er de så vidt jeg ved, men noj hvor er de alligevel et par drengerøve. Med monstermange tatoveringer og iført et dress, der allermest minder om noget fra en engelsk kostskole i tresserne. Jeg er charmeret er jeg. Billedet er lånt fra TVTID. DK
MAND! hvor er de sjove. De mange kulører til trods er der intet, hverken skræmmende eller ubehageligt at ved de to herrer. Kun sjove ansigtsudtryk, varm humor og fede replikker er hvad der møder en, hvis man skulle vove sig indefor i
Om man er til den slags eller ej er jo en smagssag, men jeg har længe drømt om to mere. Den ene SKAL være garn og strik i en eller anden form, og den anden noget der repræsenterer Josefine og Rasmus. Om det bliver i Skindergade ved jeg ikke, men en dag så..
Her kan man læse kommentarer om deres arbejde. Der er som alle andre steder både ris og ros, men uanset hvad så er jeg godt underholdt af programmet. Ik ringe når man sidder og hækler bøvsede havartiblomster i bomuld. Hihi
( Forresten vil jeg langt hellere underholdes en time af de to, end af et program om børn der får tæsk. Det kan jeg nemlig slet ikke rumme. )
Jeg synes det er uhyggeligt, det må jeg indrømme. Kan man ikke nøjes med den slags, der kan fjernes igen? En slags permanent blæk, som ikke vaskes af lige med det samme?
SvarSletTatovering på hovedskallen er anatomisk uklogt, blodomløbet bliver ikke bedre af de mange små ar, som man får.
På hænder og andre steder, som man ofte viser frem, er tatoveringer vanskelige at leve med efter 20 år. De bliver ikke kønnere.