Ja undskyld det lyder dramatisk, men det er virkelig også noget, jeg har gået og tænkt over et stykke tid. Det dukkede op påny i december, da jeg talte med en anden blogger om netop det, og hun har også gået rundt og undret sig.
I kender det sikkert godt. Følelsen af at vi kender hinanden , uden at vi egentlig gør det. Som blogger får man et stort, større eller kæmpe netværk med tiden, nogle af dem møder man på forskellige måde IRL, de fleste forbliver “netvenner”. Det minder for mig lidt om at date via nettet. Det har jeg jo prøvet, og på samme måde kommer man i kontakt med mange forskellige personer. Nogle skriver man lidt med, andre meget, og enkelte ender man med at se på en date. Betingelserne er også lidt de samme når man blogger og dater forstået på den måde, at alle gør det frivilligt og så længe de gider. En dag forsvinder “profilen” måske ud i den blå luft uden yderligere forklaring, og DET kan være ret så mærkeligt at sidde tilbage. Sådan helt uvidende netop FORDI, man i forløbet opnår en følelse af at kende dette andet menneske på en sær måde.
Een enkelt gang da jeg var helt ny udi netdating, blev jeg virkeligt meget påvirket af, at en fyr jeg havde skrevet sammen med et stykke tid, pludseligt forsvandt. Fra den ene time til den anden, hørte jeg aldrig et ord igen. Nu er jeg mere hardcore i dag, og har lært at sådan går det bare, men dengang troede jeg længe at der var sket ham noget. Han virkede slet ikke som typen der bare var ude på fis og ballade, eller som en der ikke tog tingene alvorligt, og havde respekt for dem han nu skrev med. Sådan kan det gå, og jeg fandt lang tid efter ud af, at han var i et forhold!! Ja ja ik.. så lærte jeg da lidt om det.
I blogland er det også min klare fornemmelse, at vi der følger hinanden kærer os om hvordan det går. Vi vil gerne lige have et pip, hvis der er årsager som betyder fravær, så vi VED det og ikke spekulerer over ulykker og hvad har vi. Eller.. sådan har JEG det ihvertfald.
Måske det bare handler om ikke at orke mere skriveri? Det kan være så meget, men nu spørger jeg alligevel:
Hvor er Lone henne? Nogen der ved det? Lone, I ved.. hende med den skønne hund og sommerhuset. Lone som har denne blog:
Nu er det syv måneder siden, at hun har givet lyd fra sig. Jeg har fuld respekt for at lysten måske bare forsvandt, men jeg savner bestemt at læse om hund, liv og sommerhus ved fjorden. Måske nogle af jer ser hende privat, og derfor kan lukke ned for min bekymring for, om der er sket hende noget?
Ja undskyld, det var bare lige det jeg ville spørge om. Jeg er nok bare en fjollet kvinde, der tænker for meget, men det sk.. jeg hul i. ER hun blevet syg, eller har andre problemer kunne det jo være, at en hilsen fra blogland ville gøre hende glad.
Tænker jeg..
Først og fremmest skal du have en stor ros til dit nye design, det ser super godt ud Henriette.. :-)
SvarSletJeg kan desværre ikke hjælpe, jeg har selv efterlyst hende på hendes egen blog, uden at have hørt fra hende, men jeg er også en af dem der savner hende. Håber nogen kaster lidt lys over land her.. :-)
Hvor er du betænksom!
SvarSletJeg kan desværre heller ikke kaste lys over sagen.
Godt tænkt, Henriette. Jeg forstår heller ikke, hvor hun er blevet af...
SvarSletÅhh hvor jeg kender det. Jeg savner en strikkeblogger der uden lyd er forsvundet fra blogland for 2 - 3 år siden.
SvarSletDet mindste man kan gøre er lige en lille notits om at man er blevet træt af bloggeriet eller noget i den retning, for selvom man ikke kender hinanden IRL så tænker man meget på hinanden i blogland. Jeg gør ihvertfald :-)
Desværre kan jeg ikke hjælpe dig med at løse mysteriet om Lones forsvinden.
Jeg har også skrevet på hendes blog flere gange uden held. Jeg sendte hende en mail lidt før jul men har ikke hørt fra hende. Jeg ved at Madame har hørt fra hende og at hun vist har mistet bloglysten pt. Ja det er ærgerligt - jeg savner også hendes indlæg.
SvarSletHej alle sammen. Tak fordi I skriver, det ser ud til at Anette har svaret, og det er kun en lettelse at vide, at det nok mest handler om mistet lyst til at blogge. Trist for os der kunne lide at følge med, men dejligt at det kun er det der er årsagen.
SvarSletKnus til jer alle og rigtig god mandag.
:-) Henriette
Hejsa. Du meget tænksom og betænksom. Stor ros til dig. Jeg klikker tit ind på din hyggelige blog. Jeg vil også mangle den, hvis du stoppede.
SvarSletHa det godt.
Hilsen Hanne.
Hej Hanne. Tusind tak fordi du lige kommenterer hos mig. Det er så dejligt at høre fra jer, der som anonyme læser med ude bagved i kulissen :-))
SvarSletJeg fortsætte helt bestemt kan jeg så lige slå fast.
Mange kærlige hilsener
Henriette