09 januar 2012

Når man ikke er vild med vrang.. / Henriette’s strikkemagasin # 5

 

 

Jeg har ikke sovet meget i nat. Ved halv fem tiden opgav jeg helt, fik lavet mig en kop varm kaffe og tændte for computeren. Man kan jo altid surfe lidt rundt ik.. ;)

 

På min vej rundt, har jeg besøgt bloggere, læst nyheder fra i går, pinnet skønne billeder og kigget lidt på strikkevideoer på you tube. En masse findes der at vælge i mellem, nogle mere interessante end andre, men denne her er bare lige mig for jeg hader vrang. Af sammen grund vil jeg hellere strikke rundt og rundt, for så at klippe op bagefter, men nu må jeg da vist lige få tilføjet endnu en lille ting, til årets mål på strikkefronten.

 

I har måske som jeg hørt om fænomenet uden at have gjort mere ved det, men nu skal der andre boller på suppen. Mine damer..  her kommer en lille og letforståelig instruktion i at strikke baglæns. DET er knagme da genialt altså.

 

 

 

En anden teknik jeg har haft øje på, men ikke taget fat i er entrelac. Altså den type strik der ser vævet ud, men ikke er det. Der findes masser af smukke og fine eksempler på Ravelry som feks disse her:

 

Det jeg godt kan lide ved denne metode, er man som med dominoerne, strikker små stykker ad gangen. Det giver hele tiden lyst til liiige at snuppe en mere for at se, hvordan det så kommer til at se ud. Derudover er det oplagt at bruge de mange smukke selvstribende garner der efterhånden findes.  Det ser indviklet ud, men når man har set hvordan det gøres, er det faktisk helt logisk eller… nogenlunde logisk :)  I alle fald virker det knapt så umuligt at kaste sig over, se selv her hvordan:

 

 

Rigtig god strikkelyst og på gensyn i næste udgave af   “Mit strikkemagasin. “

12 kommentarer:

  1. Jeg bliver lige nødt til... Bare fordi jeg kan :)

    Jeg lærte at strikke baglæns for mange år siden og efter noget øvelse, var jeg næsten lige så hurtig, som når jeg strikkede ret. Jeg gør det stort set på samme måde som i videoen, det irriterer mig bare at se den noget besværgelige måde venstre pind stikkes ind i masken på. Det behøver ikke være så forkrampet - bare stik pinden ind i masken, som skulle masken flyttes fra den ene pind til den anden.

    I forhold til Entrelac bliver jeg også nødt til at blande mig. Jeg kan godt forstå at der i disse internettider dukker engelske ord op, som så hænger fast. Ligesom alting i dag hedder Lacestrik. Hvad skete der med det udemærkede danske ord kniplingsstrik, Det betyder det samme.

    Entrelac hedder på dansk Neverkont. Det er et gammelt, gammelt, nordisk ord. Kont er en kurv og never den måde pilebark blev flettet... Jeg synes det er et fint ord med masser af historie...

    Men nu er jeg jo også lidt nørdet.
    Hav en god dag :)

    SvarSlet
  2. Hvor er det træls du ikke kan sove.. Så er det godt du kan surfe lidt rundt på nettet, og det får vi andre jo også glæde af :-)

    Jeg lærte for nylig at strikke baglæns og brugte teknikken da jeg strikkede skøge hatten fra Hattedamer, af Annette Danielsen. Det er lidt langsommeligt, men bedre end at skulle vende strikketøjet hele tiden, når man strikker bobler, som i skøge hatten.

    Neverkont er utrolig smukt.. Og hatten du har fundet er da bare vildt flot. Er der en opskrift et sted mon :-)

    Kan du ha en dejlig dag søde og få dig nu en morfar i løbet af dagen :-) Det må man godt når man står SÅ tidligt op..

    Knus Gitte

    SvarSlet
  3. TAK Pernille- jeg er vist selv efterhånden ved at udvikle allergi overfor at snart alle ord, så absolut skal drejes/ oversættes over i det engelske. Jeg kan ikke ha' det! ☺

    Og tak til H, for små fif til nye tiltag.

    SvarSlet
  4. Kære Pernille. Nu elsker jeg jo nørderi, sååå.. ;) Skønt at du lige kan give mig flere nye ord at bruge. Jeg vil nemlig også allerhelst beholde det danske sprog, fremfor at " engelsklisere" det hele.

    Knuus og dejlig dag til diiig.

    SvarSlet
  5. Kære Gitte. Ja, klikker du på billedet, skulle du meget gerne komme videre til Ravelry, som har opskriften liggende.

    Tak og dejlig dag, Knuuuuus :))

    SvarSlet
  6. Kære Z-grubler, vi er helt enige :))

    Rigtig god dag og kh
    Henriette

    SvarSlet
  7. Forresten er neverkont en gammel nordisk teknik, der blev brugt til strømpestrikning. Jeg synes det er ret lækkert at bruge de gamle teknikker med et tvist, så det bliver til noget helt nyt :)

    SvarSlet
  8. Klikker man på billedet med huen søde, så kommer man da ikke til ravelry.

    SvarSlet
  9. Har du en opskrift på vesten/ponchoen?

    SvarSlet
  10. Jeg har kigget på huen strikket med neverkont. Jeg kan ikke finde opskriften ved at klikke på billedet. Kan du evt give et link til Ravelry, hvor man kan finde opskriften??? Der er jo mange opskrifter der, så det ville være rart med et link. Venlige hilsener, Rikke Stougaard

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke. Uhh det er godt nok længe siden nogen sidst har besøgt mig her på den her blog så hvor er det hyggeligt at du kom forbi. Desværre har jeg fuldstændigt glemt hvor pokker jeg fandt billedet henne, men det er ikke utænkeligt at huen er fundet på pinterest. Det er ni år siden at jeg slog det her skriv op så der er løbet meeeeget vand i åen siden da :-) Kh Henriette

      Slet
  11. Hej Tak for din hyggelige hilsen!!!! Ærgeligt, at du ikke ved hvor du så opskriften. Men, du kan tro, at det blev noteret ned på Facebook med fotoet!!!!! Da jeg fandt frem til indlægget igen, fandt jeg på en eller anden måde frem til din nye hjemmeside og kiggede!!! Det så spændende ud. Lige nu, kan jeg ikke huske, hvad det nu var, at din nye hjemmeside hedder. Du må meget gerne lige skrive det til mig, så jeg kan kigge der igen. Det var vist meget om have. Håber, at der igen kommer noget om strik!!!! Kh Rikke

    SvarSlet