Jeg lytter ved døren..

 

 

 

… helt uden at ville det.

 

 

Jeg må have lidt frisk luft ind, og også lys selvom DET ikke er så nemt med det går vejr vi har i dag.  Man kan godtnok ikke lige se det på billedet her, men nu er stilladset nået op hertil, og videre forbi mig til taget. Der arbejdes flittigt, heftigt og hurtigt derude, og her i mit hjørne kan jeg så sidde og høre på røverhistorier fra den flok af kæmper, der tramper rundt i regnen, imens de jonglerer med jernrør og hvad har vi på størrelse med et mindre træ.

 

Det er nu lidt underligt, sådan at være omgivet til alle sider af trafik. Om jeg står i køkken eller stue, ja så skal jeg hele tiden være opmærksom på, at være påklædt for nu at sige det sådan..  Inden længe kommer der så plastik på, og dermed forsvinder min udsigt for en tid, men der er stadigt kik indtil mig. Jeg har jo heldigvis mine stofmetre sat op så det går nok, men jeg kan ligeså godt vænne mig til det, for det tager såvidt jeg kan forstå minimum frem til foråret, før jeg bliver befriet igen.  Henriette.. nu i stuearrest *fnis*

 

Det er kommet mig for øre, at det er et nyt firma der står for tingene nu, efter at stormen rev to af stilladserne mere eller mindre ned, jeg hører også lidt om tilskadekomne arbejdere, meninger om alt fra chefen til temperaturen på kaffen.  Jojo det er ikke småting der vendes af dem derude, og da de jo ikke ligefrem står på samme etage allesammen, ja så råbes der sgu så det kan høres ;)

 

Apropo regn. Mand det er en grå dag hva’. Jeg er nødt til lige at smutte ud efter lidt forsyninger, men så snart jeg er tilbage igen skal der tændes for lamper og lys, så jeg ikke bliver alt for nedtrygt. Det kan nemt ske på en dag som i dag.

 

OG DET GIDER JEG BARE IKKE.. nemlig så.