Jeg forsøger ikke at dvæle ved det, men hver eneste dag som jeg går herhjemme, sender jeg dem tanker og mærker hvor tomt her er. Jeg tænker over det, hver gang jeg smider grønt i skraldespanden, hver gang jeg dufter til agurker, hver gang jeg vågner og inden jeg går i seng. Med andre ord er de rutiner, der fulgte med i hverdagen med dyrene, så stor en del af mig, at de simpelthen mangler og giver en fornemmelse af savn.
Savnet handler måske allermest om den personlighed, der fulgte med de to pelsede kræ, mere end det handler om savnet efter dyr generelt. Og så alligevel jo… jeg savner sgu dyr i mit liv. Og på de dage hvor vejret er rigtigt gråt og vådt, ja så kan jeg godt få helt tårer i øjnene over det. Sikke noget altså.
Jeg kan da godt forstå, at du savner dine dyr, de ser også så søde ud.
SvarSletDet er forståeligt, at du savner dem. Det ville være mærkeligt, hvis du ikke gjorde, og jeg tror der går en rum tid endnu, inden du kan dufte til en agurk uden at gå en lille smule i stykker indeni.
SvarSletKnus og varme kram til dig fra mig :-)
Hej Henriette
SvarSletJeg forstår dig godt.
Jeg er opvokset med hund og kat (har pt. "kun" kat) så det ville være frygtelig for mig hvis ikke jeg havde et kæledyr.
Mon ikke det ender med du får nogle små marsvin igen engang:)
God week-end
Knus fra Anne-Birte
Tak Bebiane :) God weekend og håber solen også skinner hos dig.
SvarSletTak Anita. Jeg ved det jo godt, og sådan skal det også være, men noj hvor er det trist nogle dage at de mangler..
SvarSletKnuuus og dejlig solrig weekend til diiiig :))
Hej Anne-Birte. Tak for din hilsen og jo jeg skal helt sikkert have dyr igen senere på året. Kan ikke forestille mig at skulle undvære længere end det:-))
SvarSletI lige måde og knus tilbage til dig
Henriette :-)))