Livskvalitet kan være mange ting

 

 

 

 

For mig er det blandt andet det her.

 

Mit lille hjørne ved vinduet. Ved siden af sofaen hober der sig stille og roligt alskens ting og sager op. Alt sammen noget jeg bare MÅ have inde for rækkevidde. Egentlig er det meningen, at samlingen af kulørte effekter skal over i den anden side af stuen, for min hang til farveorden byder mig at denne krog skal være i nuancer der passer til sofaen.  Jo jeg ved godt det lyder liiidt langt ude, men sådan har jeg det altså bare. Det ser bedst ud at tingene passer på en eller anden måde, og da sofaen er stribet i hvid og blå/grå såå..

 

 

Omvendt vil det være helt fint, at den anden side af stuen bliver mere kulørt, så på et tidspunkt lykkedes det mig nok, at hitte på en måde det skal være på. Det seneste skud på farvestammen er disse her:

Snørebånd. Fra Netto i denne uge. Hvad de skal bruges til er stadigt uvist, men det bliver ikke i mine sko. Jeg går nemlig ikke med snøresko ret meget. Som de hang der på stativet skreg de bare til mig, og jeg VED at jeg nok skal finde på et eller andet med dem. For nu, ligger de så her sammen med alle de andre småting i muntre farver. Som en lille evighedsbuket faktisk.

Alle mine små strikke/hækle dimser er samlet i en æske jeg fandt i november hos Søstrene.  Den er helt perfekt til formålet og står også ved siden af mig. Den er en anden buket af farver.

 

Alle disse småting hælper gevaldigt på det faktum, at min udsigt de næste måneder er denne:

Og tilsat regnen, der siler ned i dag er det ganske enkelt nødvendigt med farver og lys indendøre. Ihvertfald for mig.

 

 

*************************************************

 

Når overskriften er som den er, er det fordi jeg er nødt til at finde livskvalitet af alternative kanaler. Det mest almindelige er at bruge ordet i forbindelse med hele pakken af liv. Indholdet af tilværelsen, måden man bruger tiden på, OM man bruger tiden efter ønske, men måske for de fleste handler livskvalitet om det de KAN med deres kroppe og hjerne. Skulle min egen livskvalitet måles på den skala, ville den være nærmest lig nul. Mit helbred og min krop er nemlig nærmest konstant ringe. Det er sjældent jeg har dage, hvor intet værker eller kan mærkes. Dage hvor jeg bare ER og har det godt. Jeg er pinligt bevidst om det, og det irriterer mig da til en grad, men omvendt er det også min egen skyld, for alt det man kan gøre for at kroppen og helbreddet bliver i tip top stand, orker jeg ofte ikke. Og jeg kan ikke overskue hvordan man gør.

Derfor har jeg valgt at måle min egen livskvalitet på andre ting. På det der giver mig varme og glæde i hjertet og sindet. På alle de små ting. Både menneskeligt og matrielt. Og ser jeg verden fra den vinkel, ja så er min livskvalitet simpelthen ikke målbar.

 

 

Den er skyhøj. Den er milevid. Den er så lang som mælkevejen.  Og den er dyb som hullet vi graver til Kina i barndommen.

Og den er så smuk som hver en tulipan jeg giver mig selv :-)