Hvad handler det så om?

 

 

 

Fra Pinterest.

 

 

Jeg har sovet. Og sovet. Og så sovet lidt mere. Om jeg begriber hvordan det kan lade sig gøre?  Jeg har sovet så tungt og dybt, at der ovenikøbet er blevet bygget, og sikkert også larmet grundigt lige over mit hoved. Jeg kan nemlig se, at det er lige om lidt den store kran kommer for at hejse tagoverbygningen på.  Derfor er det først nu jeg sidder oprejst og i sofaen.  Helt firkantet i hovedet fordi, jeg slet slet ikke får den dag jeg havde sat mig for. Men sådan er det bare. Forretningen ligger stadigt på sin adresse igen i morgen tænker jeg. Men et lille bitte øv vil jeg nu alligevel tillade at slippe ud. ØV ;)

 

*************************************

 

Om få mdr kan jeg fejre 3 år som blogger. Det glæder jeg mig til helt bestemt. 99,8 % af tiden har den nemlig været berigende, og med masser af udviklende skriverier til gavn for mig selv og andre. Derfor har det heller ikke været manglende lyst eller udefrakommende grimheder, der har fået mig til at overveje at stoppe med det.  Jeg er bare så sk.. tyndhudet. Er alt alt for tænksom også. Og begynder tvivlen først at rumstere har den gode vilkår i min organisme. Uhh jeg har en hjerne, der som fed velnæret muldjord kan få ALT til at vokse og gro til enorme vækster. Sådan en uønsket gevækst er derfor vokset frem lynhurtigt, og fra et lille bitte uskyldigt frø. Frøet blev blæst i min retning, og skulle vel bare være blæst forbi, og videre ud i verden uden at jeg mærkede mere til det. 

 

Hvad handler det så om Henriette, kan I spørge? 

 

Jamen det handler simpelthen om, at jeg blev opmærksom på de få og færre kommentarer jeg får som feedback efterhånden.  Og jo jo, jeg skriver fordi jeg ikke kan lade være, og fordi jeg har lyst og for min egen skyld, men det HAR altså også en betydning for mig, at jeg mærker reaktioner fra verden. Fordi min verden jo er forholdsvis lille og snæver. Bloggen er, og har altid helt åbent været min måde at kommunikere med andre mennesker på. Fordi jeg ofte har svært ved at komme ud og være social. At jeg lukker verden fysisk ude er nemlig ikke det samme som, at jeg slet ikke vil ha den ind. Jeg kan bare bedre rumme og håndtere den tavse og skrivende form, end den ofte støjende og talende af slagsen. SÅ altså.. jeg blev ramt af følelsen af at være ligegyldig. Så fjollet kan nogle måske sige, men fred være med det. Jeg blev også ked af det, fordi jeg jo kan se rundt omkring, at mange andre bloggere får masser af respons, også på indlæg der måske er knapt så fyldige, så det kan altså ikke være det der er årsagen. At der kun er anledning og lyst til at kommentere når der er krise på programmet.  Det er samme undren jeg har haft siden jeg var ung. Den undren der handler om, at jeg uden at vide hvorfor, ikke er et menneske der modtager særligt mange hilsener ved højtider og fødselsdage. Hvorfor har jeg aldrig kunnet regne ud, men sådan er det bare. Jeg har kunnet se, hvordan der er blevet skrevet bunker af “ god jul og godt nytår” og “tillykke med fødselsdagen” i blogland og på FB, selv får jeg en lille håndfuld.  Jeg VEEED godt, at jeg skal være så fuld af godt selvværd og styrke at jeg kan sige, “ hvad rager det mig ? “, men jeg kan ikke. Sådan er jeg ikke flikket sammen. Endnu mere forvirret er jeg over, at jeg efterfølgende har kunnet se inde bagved, at jeg har rigtigt mange besøgende hver dag. Om de bliver et sekund eller en halv time er derimod et åbent spørgsmål, men besøgt det bliver jeg. Samme undren viser sig også i  mig nu og da, når jeg ser hvordan mængden af faste læsere vokser støt andre steder, men jeg selv ligger nogenlunde stille og har ikke fået mange nye læsere det sidste år. Hvordan jeg skal fortolke det, må jeg have hjælp til for jeg forstår det ikke. Min hjerne kan ikke få enderne til at mødes på en fornuftig måde, og jeg oplever derfor kun, at jeg bare ikke er værd at bruge tid på. Og hvorfor så skrive??  Ja ja, for min egen skyld, jeg ved det godt. Men helt ærligt.. vi skriver vel alle også fordi det er skønt at kommunikere ikke?  Og jojo, jeg ved jo også godt at jeg er alt for tænksom. Gid jeg ikke var.

 

********************************

 

Det her er tro det eller lad være, meget meget svært for mig at formulere. Syntes selv det kommer til at lyde som 5 årige klynkemarie, uden at det er det der er meningen. Jeg har svært ved at forklare, HVAD der egentlig rører sig inden i mig omkring det her, andet end at jeg altså blev ked af det. Og ikke forstår forskellen på mig og alle andre bloggere. Det har fået min tankeproduktion helt op på fulde omdrejninger. For jeg kæmper jo netop med det at forstå. I det hele taget.

 

Jeg har tænkt på det, og er helt klart super glad for at høre fra jer, om at jeg skal fortsætte. Målet har været, og vil altid være, at formidle erfaring og viden om sådan en som mig. Om hvordan hverdagen håndteres ( HVIS den håndteres..). Jeg har mærket at jeg slet ikke står på det sted, hvor jeg ikke længere har lyst eller gider. Så jeg skriver lystigt videre. Hvor skulle jeg ellers også poste billeder henne??  Ja jeg spørger bare. 

 

 

Forresten beklager jeg hvis teksten fremstår som rodet og underlig, men jeg er godtnok også sådan indvendigt i dag. NOJ hvor alting bare er helt forkert, når man har sovet den halve dag væk.  Der er ingen nye billeder fra mig, men så ER det da godt jeg har min   O P S L A G S T A V L E   ….. hehe

Der kan jeg altid hente lidt fra, så det har været min løsning i dag. Tak fordi I læste med, og nåede I helt herned, så også HURRA fordi I orkede.

 

Knuuuus