23 januar 2012

Skønne dage og hurtige postbude

 

 

 

Det første oplever jeg ofte, det sidste temmeligt sjældent hihi.

 

Ikke desto mindre kan man jo blive overrasket, og her på denne mandag ringede det på min dør allerede ved ni tiden. Selvom der allerede på det tidspunkt havde været masser af støvletramp et par timer, var jeg ikke heeeelt vågen da jeg trykkede budet ind. Faktisk var jeg heller ikke klar over, hvad det var han kom med. Kunne ikke mindes at have bestilt ting og sager for nyligt, men tænk sig.. det var pakken fra Mia

 

Hun afsendte den igår, og allerede MINDRE end et døgn efter når den frem til mig. Man bliver jo helt svimmel.

 

 

I pakken lå de naturtabletter jeg gerne vil give en chance, og som hun har skrevet om her. Jeg håber selvfølgelig at de kan hjælpe, men nu ser vi og selvom jeg er super glad for at kunne prøve dem, så er min begejstring nok allerstørst over det magasin, hun har sendt med til mig. Uhhh jeg elsker jo smukke billeder og alt hvad der kan inspirere til positive dage. Jeg ved godt at Mia udgiver det, jeg har kigget på det mange gange i webshoppen, men endnu har jeg ikke fået givet mig selv et. Derfor jeg er vildt glad over at få et eksemplar.Tusind tak siger jeg, for den ekstra overraskelse. Det er præcis som jeg har forestillet mig. Et smukt blad med artikler om det, der gør livet skønnere. Ikke artikler der er tunge og lange og fuld af koncentrationskrævende opmærksomhed, men tekster og billeder der giver en bid af det smukke vi har omkring os. Vil vi gå dybere ind i emnerne, findes der masser af bøger at få. Her handler det om at give sig selv en stund, med skønhed og forkælelse. Det er lige hvad jeg trænger til nu.

 

****************
Øhh nu går der sgu mænd rundt på min altan!!  Og her sidder jeg i sengen endnu og ligner noget der er løvn. Jeg må liiiige finde ud af hvad det nu handler om.

 

Jeg vender tilbage senere…

 

…. nå, men jeg skal åbenbart pakkes ekstra godt ind, så jeg ikke får for meget skidt og snavs og asbest!!! ned hos mig, når nu de skal igang med at banke taget ned. Så der bliver sat lægter og plastik op nu.  Fint nok siger jeg, men jeg har lovet dem bank hvis deres asen og masen betyder, at mine små fuglevenner ikke længere tør komme her. NÅ! Iøvrigt er det ret så surrealistisk at sidde en halv meter fra fremmede der tramper rundt, når man selv ikke engang er stået op. På samme måde er det også liiidt en fest, når jeg forsøger at bade. Det er nemlig ret så svært at finde et tidspunkt hvor der IKKE går nogen forbi lige udenfor og kan se AT jeg bader. Jeg SKAL have det plastik gardin hæklet færdigt nu.

************************

 

 

Nå, men ..

 

Sjovt nok er der i  bladet også lige netop noget om mejser. Når jeg om lidt får snøvlet mig sammen til at stå op og få badet, vil jeg glæde mig til at sidde bagefter med en kop the og læse :-)

Skønne dage. Dem samler jeg på

6 kommentarer:

  1. Det var da imponerende, at det nåede så hurtigt frem. Godt, at du blev glad for bladet :-) - og jeg håber sørme, at tabletterne kan hjælpe. Det er i hvert fald et forsøg værd... :-) Knus

    SvarSlet
  2. Sikken en dejlig overraskelse! (-: Dejligt billede af blåmejsen. De er så nuser!! Håber pillerne hjælper. Bare det var til at finde rundt i junglen af naturmedicin. God eftermiddag!!

    SvarSlet
  3. Glædelige overraskelser er dejlige at samle på ligesom skønne dage :-) Håber tabletterne hjælper dig. Ha' det godt :-)

    SvarSlet
  4. Hej Mia. Du kan tro jeg er glad, og så skøn en tid det er, når jeg sidder og bladrer i det:)

    Tak igen og sov godt
    Kh Henriette

    SvarSlet
  5. Hej Vibeke.

    Det ER en jungle ja, men her fik jeg jo hjælp af en der ved noget om det heldigvis :)

    God aften og kh
    Henriette :)

    SvarSlet
  6. Godaften Tenna. Det er de nemlig og ja jeg håber også sådan at de virker på mig.

    I lige måde og kh
    Henriette :)

    SvarSlet