Lægevagten kom rimeligt hurtigt i aftes. Sød og flink og empatisk, MEN uden en eneste form for medicin stærkere end panodil!!! Det viser sig at mange læger har fravalgt det, af sikkerhedshensyn i det område hvor jeg bor.
FEDT ik. Og totttaaaalt betryggende besked. NOT!
Nå, men det er jo ikke fordi jeg ikke forstår manden, jeg har så bare et problem i det, at jeg jo netop ringer fordi jeg selv er løbet tør. Flere muligheder var oppe og vende, men i sidste ende fik jeg et skud flydende et eller andet som en “nuprøvervidet” løsning. Jeg ku godt få udskrevet præcis, hvad jeg havde brug for nemlig stikpiller, MEN de skulle så bringes ud med taxa fra nærmeste døgnapotek. Summa summarum… minimum 600 kroner. Hurra sagde jeg, og forklarede at der ku min økonomi sgu ikke lige følge med, og hvis den så havde kunnet det, syntes jeg måske stadigt er det er lige hårdt nok, at jeg skal betale for at bo hvor jeg gør. Normalt får man jo hvad man har brug for, og kan så senere selv afhente mere, hvis det er nødvendigt. Enten selv, eller måske en pårørende.
Nå, men jeg er igennem natten. Har sovet en masse, hvilket nok skyldes den store mængde kemi der har været indtaget i de seneste døgn. Netop det med kemien har jeg det ikke så godt med, men jeg aner ikke hvordan jeg ellers skal klare mig. Jeg får tilsendt noget natur noget, som jeg kan prøve, af Mia. Sidste gang jeg forsøgte naturmetoden gik det ikke godt, men jeg vil alligevel gerne gøre et nyt forsøg, for alt skal prøves. For min krops skyld.
Jeg har kastet op og kan stadigt ikke holde noget i mig. Jeg er tørstig som en kamel, men må tage det i små mængder. Jeg har også ondt i maven, men spiser forsigtigt af små tørre majsgaletter. Jeg er med andre ord lige til lossepladsen i dag, men i morgen går det nok bedre igen. Hovedet er nogenlunde under kontrol, så jeg udfordrer ikke skæbnen med hverken fjernsyn eller for meget computer. Kun skriver jeg her fordi jeg har lyst, og behov for at fortælle. Alt andet lige, er det dødkedeligt at bare ligge og ligge, og jeg kan også mærke at jeg har brug for at være vertikal mere end horisontal hihi. Derfor nyder jeg lige nu at altandøren er åben og den kolde luft der kommer ind i stuen. Når jeg har postet her, vil jeg pakke mig ind i masser af strik, og sætte mig derude for at kigge på den sne, der endeligt også falder her. Stille og smukt er det. Lige bortset fra de små musvitter og blåmejser, der lystigt hakker solsikkefrø fra min foderdims, men det må de gerne. Pip siger jeg til dem. :)
Og pip siger jeg også her. Nok for nu og vil høres ved igen senere, når jeg igen trænger til ord og billeder. God søndag
Puha :( - den var værre, det med vagtlægen, som ikke har stærkere sager med end Panodil!
SvarSletDet vidste jeg faktisk heller ikke og jeg er selv sygeplejerske og har aldrig hørt om det, før nu, da du fortæller om det...og nej, det er ikke retfærdigt, at man ikke kan få det, man har brug for, blot fordi man bor i et område, der åbenbart er farligt for vagtlæger at køre rundt (tihi, kom til at taste vatlæge lige først ;) og det er vist ikke helt forkert...det virker noget vattet, når de kun har Panodil med!)
Håber det hjælper, det som Mia sender til dig og ønsker dig atter en rigtig god søndag - og ja, nu med sne!
Kh Marianne
Rigtig god og meget snarlig bedring, Henriette :-)
SvarSletIhh sikke da noget !!! Vi har .. et fjernlager at stik piller, pga fruen min skal have dem hvis hun får nyresten igen....... Og det er det eneste der kan slå hendes mens smerter ned...
SvarSletHåber altså at bøtten vender snart for dig, så du kan få en masse gode timer og dage ! Det må altså snart være din tur.
Rigtig god bedring
Hyggehygge
Marianne
Ja Marianne, man skal høre meget og lære så længe man lever kan vi så konstatere ;) Tak for hilsenen og fortsat god aften.
SvarSletKh Henriette
Kære Tenna, tusind tak for din hilsen. Det går langsomt lidt bedre heldigvis, men jeg er også meget påpasselig lige nu ;)
SvarSletRigtig god aften
Kh Henriette :)
Kære Marianne. Jeg plejer også at have et lager, men det gik galt denne gang. Ikke noget jeg håber gentager sig igen hihi
SvarSletNyresten er også ret så ubehageligt har jeg hørt, så uha der må vist også et lager til akut behov kan jeg godt forstå.
Rigtig god aften
kh Henriette :))
Puha, det lyder bestemt ikke rart. Jeg går selv og skranter med noget ondt-over-det-hele-øv-i-dag, men det er da til at sove fra. Smerter er noget af det værste, især når der ikke kan gøres noget. Håber du kommer på benene igen snart...kram Hulemor
SvarSletKære Hulebo. Tak for din hilsen, det håber jeg søreme også, og ja.. det ville være fint hvis jeg bare kunne sove mig fra det :) Håber da at du selv kun forbliver sløj, og ikke får influenza. Det er nu heller ikke særligt fedt.
SvarSletKram tilbage til dig
Henriette :))
Blot til orientering til en anden gang. For ikke så længe siden var apoteket forpligtet til i vagtperioden, for apotekets regning, at sende medicin ud ordineret af vagtlægen. Jeg ved ikke om det stadig gælder, men jeg tror det. LÆgerne tænker sjældent over det, hvis de overhovedet ved det. Spørg på (vagt)apoteket.
SvarSletVenlig hilsen og god bedring. Sven
Kære Sven. Bare jeg dog havde vidst det,men tusind tak for nu vil jeg lige undersøge det, så jeg ved det til en anden gang. Hvor er det pænt af dig lige at skrive om det :)
SvarSletOg velkommen her forresten. Herligt, men sjældent jeg har herre-læsere hihi.
Rigtig god dag
Henriette