13 februar 2012

Jeg kan selv, jeg vil selv. Og hvad sker der så ved det?

 

 

 

Joo nu ligger jeg så lang jeg er i min seng, med rystende hænder og ondt i maven. Jeg fik  gjort det jeg havde sat mig for, og det var dejligt, men kroppen er godt nok ikke tilfreds med min hjernes beslutning.

 

Sølle otte små skruer, mere skal der altå for tiden ikke til før jeg går kold. Jeg må jo acceptere det, men det er ret så svært.  Jeg kæmper gør jeg. Et lille skridt er vel stadigt et skridt ik..   ;-)

 

Jeg fik to styks persienner i hus forleden, og nu hænger den ene. De skulle begge have hængt i køkkenet, men målene var forkerte. Heldigvis passer den ene ( næsten) foran altandøren, og nu hænger den der. Basta. Viljens kraft er både dum og praktisk.

 

Præcis sådan ser det nu ud, når jeg ligger her i min seng. Den er for kort, men det kan jeg ikke tage mig af. Den tager lyset der hvor der er mest brug for det, så det er alle anstrengelserne værd.  Rasmus den ged, ja han har siddet lige ved siden af og kommenteret på alle mine støn og prust, og havde han ikke skinne på, fik han dælme et spark over skinnebenet.

 

Det har nu heller ikke været helt ligetil at få skidtet op. Min skruemaskine mangler sådan en forlænger dims, så bit’sne kan ikke nå ind i den lille firkantede metalholder. Så er det man tager en fladtang, og i bare hidsighed bøjer kanterne fra hinanden ik..  Forinden er der boret otte små huller med arme, der kun havde kræfter til at bore kvart ind væggen. Derefter er man bevæbnet med div skruetænger og maskinen, insisterende nok til at få de kun syv skruer man er i besiddelse af, og som er i varierende størrelse, skruet næsten helt i. Ihvertfald nok til at persiennen kunne komme på plads. Derefter presser man metallet sammen igen, for til sidst at sætte facaden på. Den sørger for at ingen kan se hvad der gemmer sig bag.

 

Hele dette cirkus foregår samtidigt med at der lige uden foran min dør, vandrer store stærke mænd op og ned af trappen. Enormt belastende at vide, men samtidigt er det også en god følelse at jeg kan selv. At jeg vil selv og at jeg gør det.

 

Jeg er ikke 100 % procent afhængig af en mand..  Kun 99 hehe

 

Hvad der har været af rod i den forbindelse, lader jeg ligge og stå til en anden dag. Jeg har ikke mere i mig nu, men skidt med det.  Måske jeg endda når at få endnu en op, inden jeg behøver at lægge alt på plads igen, hvem ved. Det eneste jeg ikke selv kan er at få det indkøbte hylde/spejl op over vasken i badeværelset. Den er jeg nødt til at lade stå. Desværre. Men den er indkøbt og dermed er tættere på målet, om et badeværelse der ikke minder om hospitalets.  Hurraaa

 

6 kommentarer:

  1. Godt gået Henriette :-) Pyt skidt med at persiennerne ikke passer helt.
    Stort tillykke med din nye lejlighed. Hvis du bor dér, hvor jeg tror, er det et dejligt område, hvor jeg kom meget som barn.

    Dejligt at høre, at du har fået job i en garnbutik. Det må være slaraffenland for dig.
    I min blog-hvileperiode har jeg fået opbrugt alle mine garnrester. Uldgarnet er blevet til huer, halstørklæder og fingerløse vanter. Bomulden er blevet til huer, undertrøjer og sokker til for tidligt fødte børn. Jeg mangler at sy knapper i trøjerne, så skal de sendes til Hillerød og Næstved sygehuse.
    Snart vil jeg igang med at strikke hvide soltoppe til mig selv.

    Jeg ved ikke, hvorfor min laptop er enormt længe om at komme ind på din blog. Den går helt ned i omdrejninger. Måske har du nogle script liggende eller lignende. Jeg vil ellers gerne ind og se på dine links øverst på bloggen, men jeg har simpelthen ikke tålmodighed til at vente. Har du hørt det fra andre? - Nu må du ikke tage det fortrydeligt op. Det er ikke kritik. Jeg undrer mig bare.

    Det gør mig ondt at høre, at du ikke har det så godt for tiden. Din dejlige humor er i hvertfald i god behold.
    Rigtig god bedring til dig - og også din søn, Ramus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Halllooo Lone :) Det er i Brønshøj og lige her omkring er der vældigt fint at bo, men der er vist nok et kvarter lige om hjørnet, som er knapt så hyggeligt. Det mærker jeg dog ikke såå meget til.
      Jeg har virkeligt elsket at kunne være i forretningen de timer jeg kunne, men lige nu er jeg jo nødt til at holde en pause. Det har været hårde måneder, især dem på Østerbro trak tænder ud. Jeg prøver nu at forholde mig til at det tager tid at komme ovenpå igen, og det bliver helt sikkert også bedre, nu skal taget bare lige lægges på så... får vi varmen tilbage :))

      Hvor er det herligt at du har fået strikket så meget. Det vil jeg da gerne se billeder af. I forretningen har vi også samlet til Hvidovres neonatal afd. Det er sådan en god sag.

      Jeg ved faktisk ikke hvorfor du har svært ved at hente min side, ingen andre har talt om det, men jeg har selv svært ved at hente andre sider. Det der med script kan sagtens være problemet, men hvordan finder jeg så ud af hvad de er for nogle?? Og hvorfor er de der?? Og hvordan får jeg dem væk igen??

      Humor er man nødt til at have hihi. Ellers går det bare ikke, og jeg kan heldigvis ikke lade være med at se det sjove.

      Tak fordi du skrev og for din hilsen
      Kh Henriette :)

      Slet
  2. Ja undskyld man kan sgu ikke lade være med at grine, for kan se det for mig.........

    Hold kæft jeg få lavet meget lort, når jeg vil selv uden at kunne !!! Og ja.. hvad sker der lige for ens skrue beholdning...... Der er bare altid mere en max 3 der er ens, når man skal bruge 4....

    Fruen min er noget bedre til det der handy kvinde ting.... Selvom det dog tit sker at hun råber SKATTTTT kom og hjælpppppp :-)

    Hihihi Men det er heldigvis sjældent at vi bliver nød til at have hjælp af en mand..........

    Og så er det godt at vi har en rigtig sød en af slagsen som nabo og hans søde kone låner ham gerne ud for lidt kage :-)

    Faktisk bare rart med naboer hvor man hjælper hinanden , hvor man kan............

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo også lidt morsomt. Og det nytter ikke at se så seriøst på det vel.. Jeg har nu skrevet bag øret at der må flere skruer på lager her i huset hihi.

      Gode naboer betyder faktisk rigtigt meget, og jeg er særligt glad for min underbo. Hun er godtnok reeet snakkende, men hun siger selv at hun gør sig umage for ikke at overskride mine grænser, er det ikke sødt :) Hun lånte mig forleden en varmeblæser og jeg er dybt taknemmelig, for den har hjulpet enormt. Vi har den tændt ind i mellem når vi er nødt til at være i køkkenet i længere tid, og så lige inden Rasmus skal sove i hans værelse. Så er der ikke så hundekoldt ;)

      Knuuus
      Henriette

      Slet
  3. Selvgjort er velgjort!! Og nu hænger den der - godt gået, Henriette :-)

    SvarSlet