14 februar 2012

Jordbær fra mormor, leveret af morfar

 

 

 

 

Der er ikke den store stil over dem. Jeg forsøgte virkelig at gøre mig umage, men nu er smagen jo også det vigtigste ik..                 

Mormor besluttede at vi skulle forkæles med jordbær, og så måtte morfar jo afsted. Det var nu ikke kun den eneste grund, for han medbragte også en ekstra dyne til knægten, en ordentlig bunke ugeblade til mig, og lidt mad til køleskab og fryser. En stor hjælp for mig, for her fire dage inde i vinterferien, begynder jeg at kunne mærke den manglende alenetid. Ingen kan bebrejdes andet end jeg selv og min psyke, for Rasmus er meget afdæmpet. Faktum er bare at der jo ER ting han ikke kan, og det er der jeg mærker trætheden. Inden søndag skal jeg have fundet kræfter til at få vasket tøj. Han har en ordentlig bunke med sig hjem, og jeg selv har også bygget et lille bjerg. 

 

Nå, men det er rimeligt mange år siden jeg sidst har fået jordbær med chokolade, så de er nydt med højlydt guffen af både Rasmus og jeg.  Jeg begyndte i fin stil med at dyppe i den smeltede chokolade, men endte med at hælde hele herligheden ud over dem. Tålmodighed.. I ved.  Den brunøjede og jeg ku ikke være sammen i dag, MEN i morgen har en særlig betydning for os. Der kan vi så heller ikke lige ses, så vi må nøjes med at tænke på hinanden. :)  Jeg bliver jo grundigt forkælet af ham hele tiden, så det går nok endda.

2 kommentarer: