10 februar 2012

Når man overvejer at give op..

 

 

 

Mørke skyer samler sig om min forstand. Selv kan jeg ikke samle mig om ret meget. Kulden tærer, og knoglerne gør efterhånden så ondt flere steder, at jeg snart ikke orker mere.  Specielt ansigtet har jeg ondt i. Selve kraniet og hele vejen langs hårgrænsen, kæben og nakken værker på en måde, så jeg har svært ved at koncentrere mig. Briller kan jeg ikke holde ud at have på særligt længe ad gangen.  Fra jeg vågner, og til min krop fungerer bare nogenlunde går der flere timer, og alt i alt har jeg nået et punkt, hvor jeg overvejer at give op..

 

Som jeg skrev forleden har jeg skrantet nærmest uafbrudt siden flytningen, og jeg kan faktisk ikke mere nu.

 

I dag har jeg måttet tage en tung beslutning, som virkelig gør mig ked af det. Min fribase og glæde i hverdagen er sat i bero for en tid, som konsekvens af at jeg er slidt. Hver eneste dag har jeg i månedsvis lovet mig selv, at I DAG.. ville jeg afsted, og så er det endt med at jeg ikke har kunnet alligevel. Det duer ikke. Og det giver mig en unødig stress, at jeg lover mig selv og Sisse, uden at kunne overholde. Jeg har en pligtfølelse som får mig ned med nakken. Det kan man faktisk godt have selvom man er pensionist. Hvis nogen skulle tvivle..

 

Officielt holder jeg nu pause fra forretningen.

 

Det eneste der hjælper på den beslutning er hendes ord om, at hun og jeg har en særlig aftale og at jeg ALTID kan komme tilbage og fortsætte hvor jeg slap, når jeg er klar. Den slags ord får mig til at tude på stedet, for det er ord der varmer og betyder mere end man kan forestille sig.  Når jeg sidder her, efter en nat hvor jeg har drømt sorgfyldte drømme om opbrud fra mit gamle arbejde i boghandelen, som jeg var knyttet til i mange år, føler jeg mig slået. Og nedslået.

 

Jeg tænker over, hvor meget længere jeg har lyst til at kæmpe. Især tænker jeg på, hvorfor det liv jeg er havnet i skal være så svært? Hvorfor der et sted er nogen, der har besluttet at jeg ikke skal få lov til at hvile. At få bare et enkelt år med medgang og let gang på jorden. Bare eet. Et enkelt lille bitte år ud af de mange jeg skal leve. Sådan et af den slags, hvor jeg uden at mærke smerter i kroppen, står op og bare lever dagen. Spiser morgenmad, tager tøj på, går ud i verden, er social, kommer hjem igen, laver mad og går i seng. Og lukker mine øjne fordi det var endnu en dag, der bare var.

 

Jeg trænger til ferie. Helt ærligt. Fra min egen hverdag. Det er seks år siden jeg sidst har været væk fra tilværelsen som pensionist. Sådan rigtigt væk. Måske min eksmand alligevel har fået SIT ønske opfyldt, da han råbte til mig at han håbede mit liv ville blive forbandet. Måske han alligevel har evner som en djævel?  Hans ord om, at han ville gøre alt hvad han kunne for at jeg endte på gaden som et nul i et hul, er måske alligevel ikke tomme trusler? I hvertfald har jeg i dag lyst til at grave mig ned. Helt derned hvor jeg ikke mere behøver at være problemknuser, femkæmper i livet og konstant træt. Derned hvor min mobil ikke ringer, og hvor der ikke trampes, hamres, bores og bankes fra morgen til aften.

 

 

Om lidt tager jeg hen og henter Rasmus. Han har vinterferie nu. I næste uge skal han til nogle undersøgelser af benet, så der skal jeg være klar.  En uge.. det SKAL bare gå. Jeg glæder mig til at se ham. Glæder mig over at jeg har ham, og når ugen er gået ved jeg sgu ikke.. måske jeg der, så kan give mig selv ferie. Og grave mig ned som en bjørn der venter på foråret.

 

33 kommentarer:

  1. Åh sødeste skat...du har da også alt for meget modstand og dit at slås med..så jeg forstår dig så godt! Livet kan være så træls, når man hele tiden render panden mod en mur og skal døje så meget med den hæslige migræne.
    Din ex har slet ikke evner til at forbande dig - giv endelig ikke ham æren for din elendighed.
    Jeg kan kun sige een ting til dig, og det er...tag afsted på ferie...tag til vesterhavet i et sommerhus..kun dig, og måske din søde kæreste og dit strikketøj. Kom væk fra byens larm og stress og byggerod - sålænge det står på..og giv din krop lov til at heale - i fred og ro. Så skal alt nok gå og du behøver slet ikke at give op.
    Masser af varme knus - rigtige langt kram til dig her fra Helle i Odense

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle.

      Dine og jeres ord er lige hvad jeg har brug for, og det hjælper faktisk så utroligt meget. Sjovt nok ik.. for vi kender jo ikke hinanden sån rigtigt :) Tusind tak og nu arbejdes der på at finde mulighed for lidt ferie.

      Mange knus og god lørdag
      Henriette

      Slet
  2. Svar
    1. Kære I.P. Det er dejligt at få en lille hilsen fra dig, og jeg var i går forbi din blog. Hvor er den fin og velformuleret. Jeg putter dig straks på min blogroll, for også du bør læses og ses af os der gerne vil formidle og vide mere om psykiske lidelser.

      Tusind tak og rigtig god lørdag smukke pige.
      Kh Henriette :)

      Slet
  3. Hvor jeg dog bare kender det !

    Har jo selv sagt nej tak til en pension, for mange år siden, fordi jeg bare ikke ville give op... Men for hulen da , hvorfor skal det være sådan en kamp ! Folk kan ikke se ens smerter... SÅ de forstår ikke.......

    Men.. ja.. tager en dag ad gangen... Forsøger at accepterer at .. sådan er jeg , sådan er mit liv..............

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange knus til dig Marianne og igen.. TAK for den fine hæklepose jeg har fået. Farverne er lige mig, og den bliver min nye tamedibyen ting :-))

      Rigtig dejlig lørdag I to
      Knus og kram
      Henriette :))

      Slet
  4. Her efter flytningen hvor alt skulle være i orden, er der endelig blevet tid og rum til at kroppen kan reagere, forhåbentlig reparere sig selv imens. Og det tager tid at komme igennem. Men slå hjernen og viljen fra, og lad din krop bestemme.

    Det er bare vældig uretfærdigt at huset også skal repareres samtidig med dig.
    Hvis jeg havde et sommerhus, ville jeg straks låne dig nøglen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tante. Tid ja.. jeg er nok lidt ( meget) utålmodig efterhånden. Jeg må prøve at acceptere at det tager den tid det tager. Hmm

      Hvor er du sød og helt ærligt varmer tanken ligeså meget som hvis du rent faktisk havde haft et sommerhus. Tusind tak for det.

      Mange knus og god lørdag
      Kh Henriette :)

      Slet
  5. Jeg kan ikke meget andet end at sende dig et kæmpestort, varmt, tæt og kærligt kram!
    Jeg tænker på dig ♥
    Z

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også rigtigt dejligt Z, tusind tak for det :-)

      Kh Henriette

      Slet
  6. Kære Henriette - du skal bare vide, at du er ikke alene; vi er mange som tænker på dig og føler med dig - det vidner alle de fantastiske kommentarer om...
    Jeg ville også med glæde lade dig låne mit sommerhus, hvis jeg bare havde et ;) eller sende dig af sted på en laaang ferie til et dejligt varmt sted, hvis jeg havde pengene til det!
    Håber du snart får mulighed for at komme af sted og lade op, et roligt sted, helst i naturen og ikke langt fra vandet...og håber der er en venlig sjæl her i blogland, som har mulighed for at låne dig et sommerhus for en tid, for med din pension er der nok ikke masser af ekstra penge til at leje et sommerhus også for øjeblikket, kunne jeg forestille mig...
    Hvis jeg vinder stort i Lotto snart, som jeg regner med ;) skal du være den første jeg tænker på til at nyde godt af det med en ferie...hihi..og indtil da, må tanken tælle :)
    Masser af Knus og håber du og Rasmus får en dejlig uge sammen -
    Marianne

    P.S. Din eks-mand er en sørgelig lille og svag mand, som kun kan hævde sig på en sådan modbydelig måde, som han åbenbart gjorde overfor dig - og NEJ, han har slet ikke magt til at gøre dit liv elendigt for dig - for kun hvis man tror på sådanne "forbandelser" får de magt...og jeg tror på, at det man selv sender ud vender tilbage igen, så jeg kan ikke forestille mig din eks-mands liv er særlig rart, men det må han jo selv rode med ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Marianne. Hihi, jamen så vil jeg da krydse fingre for at du vinder den store gevinst :-))

      Dine ord hjælper mere end du nok tror, og det var lige hvad jeg trængte til. Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive dem. Min eks og børnenes far ER en meget lille mand mentalt.

      Mange knus og god lørdag
      Kh Henriette :)

      Slet
  7. Kære Henriette,
    Du kan tro, at jeg har tænkt på dig og har ønsket dig en ferie fra kulden i din lejlighed og larmen fra håndværkerne. Håber virkelig, at du kan finde et godt sted at tage hen – måske nogen skal på ferie og du kan bo der og vande deres blomster? Knus fra Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mette, nu arbejder vi på at jeg kan få lidt ferie. Jeg kunne desværre have lånt venindens lejl i denne uge, men det faldt mig slet ikke ind at spørge desværre. Nu er hun på fyn og jeg har ikke længere nøglen. Sådan kan det gå, men jeg har alligevel haft god gavn af alle de ord I har skrevet til mig.

      Tusind tak for dem og for dine altid søde mails.
      Mange knus
      Henriette :)

      Slet
  8. Jeg kan kun sende dig mine varmeste tanker søde Henriette !

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle, de varmer skam kan du tro. Det er dejligt at få støtte herfra når jeg har det svært. Tankevækkende at blogland kan levere hjælp alene via ord, men det KAN det søreme. Jeg bliver meget gladere når jeg læser hvad I skriver til mig.

      Mange knus og kh
      Henriette :)

      Slet
  9. Åh, Henriette! Jeg ville ønske jeg kunne give dig et stort bamsekram lige nu!

    Allerførst skal du have tak for at hjælpe mig med at finde Zpaghettigarnet :) Julie og jeg fik hæklet 2 fine kurve - og i alt 5, fordi vi måtte pille op flere gange ;)

    Hvor er det godt at du er kommet væk fra det fjols, der med alle midler forsøgte at få dig ned med nakken. Lad ham ikke gøre det! Du er et smukt menneske som fortjener det bedste og som har så mange kvaliteter, jeg beundrer.

    Tag et lillebitte skridt ad gangen og ros dig selv for det du kan lige nu:
    Er det at lave en kop kaffe og drikke den, er det godt.
    Er det at nyde synet af din nye smukke rundpindetaske, er det godt.
    Er det at se en film, er det godt.
    Er det at bestille en pizza og spise den, er det godt.
    Hver eneste lille ting du orker, er god nok.

    Jeg ville ønske at jeg kunne gøre andet end at skrive til dig.
    Varme og helende tanker til dig,
    mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mette. Ihh hvor var det godt at I fik hvad I skulle bruge. Jeg ku forstå at der netop var kommet en ny ladning lige inden I skulle besøge butikken, så det var jo perfekt :-)

      Jeg har utroligt meget glæde af de ord jeg får herfra, og I dag går det lidt bedre med humøret. Tusind tak også til dig, jeg tænker mig til knuset :)

      Mange knus og kærlig hilsen
      Henriette :)

      Slet
  10. Mangler da helt ord nu. Synes foregående kommentar, som slutter med ´Hver eneste lille ting du orker, er god nok´ er meget fin og rigtig. At lave en lille ting for dig - lige nu - er jo samme besvær/arbejde, som hvis en psykisk/fysisk robust udførte en stor ting.

    Måske skulle du læse dine indlæg med fanen glæde, for du har da heldigvis skrevet indlæg, hvor glæden skinner mest igennem. Det kommer igen. Og mon ikke de perioder kan blive længere med tiden. Jeg tror det, jeg næsten ved det. Basta.

    Håndværkene bliver færdige, solen kommer til at skinne og fuglene fløjte, din søn bliver ældre så ansvar og bekymring letter med tiden osv. osv.

    Det er forresten ´din skyld´, at jeg har fået lyst til at strikke igen, det første bliver et et ´hals-rør´. Du gør en forskel.

    Jeg bor i Århus, og ejer desværre heller ikke noget lækkert sommerhus.

    Du ønskes en god uge med din søn. Og husk, mange børn i dag ønsker faktisk bare at forældrene er indenfor rækkevidde, snarere end en masse oplevelser.

    Hilsen Hanne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Hanne.

      God ide, jeg tror jeg skal klikke mig frem til glæderne i dag:) Og er der noget jeg gerne vil være skyld i hihi, så er det at inspirere til nørkleri. Pyt med hvad det er og sværhedsgraden, bare det at du gør det, gør mig vældigt glad.

      Ritig god weekend og
      Mange knus og kram
      Henriette

      Slet
  11. Jeg tænker på dig, smukke menneske, og har lyst til at ringe til dig, men jeg gør det ikke, fordi jeg har en forestilling om, at det en stresskilde med telefonen. Men du ved, at du altid kan skrive til mig, hvis jeg skal ringe dig op. Altid!!

    Selvom man ikke tror det, så er der altid nogle "allersidste" ressourcer og dem kan man trække på op til flere gange. Det er jeg også sikker på du kan og bagefter, så må du give dig selv fuldkommen fred og ro. Så godt, som du overhovedet formår.

    Jeg sender dig tusind varme, helende tanker med kærlighed i <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anita. Det er helt rigtigt at jeg stresses af telefonen, så mails og ord er meget bedre. DEM har jeg utroligt meget glæde af, og når jeg læser hvad I har skrevet til mig allesammen, får jeg det bedre igen.

      Jeg tager dine til mig og kæmper videre :))

      Tusind tak for det og mange varme knus til dig du herlige menneske
      Kh Henriette :)

      Slet
  12. Kære Henriette. Jeg ville ønske, jeg kunne samle dig op og putte dig i min lomme, hvor du kunne ligge trygt og lunt til du kommer ovenpå igen. Og så sidder jeg bare her så langt væk, at jeg ikke engang kan give dig et stort knus!

    Du er et smukt menneske, Henriette, kærlig, omsorgsfuld, kreativ og meget, meget mere. Du inspirerer og gør en forskel. F.eks. er jeg begyndt at hækle igen efter rigtig mange år, da jeg både her på bloggen og hos dig på pinterest, har set så mange skønne ting.

    Angående din eks-mand kan jeg fuldt ud tilslutte mig Mariannes P.S., hvor er han dog en ussel person, han har ikke engang fortjent at blive nævnt! Øv altså, nogle mænd.... :-(

    De varmeste tanker og de største kram fra én som tænker på dig

    Tenna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Tenna. Tanken varmer dog også en masse skal du vide. At jeg har kunnet inspirere til at hækle igen gør mig virkeligt glad og stolt, så allerede der har dine ord hjulpet på mit humør:)

      Tusind tak for det, og for at du har skrevet dem.
      Mange knus
      Henriette :)

      Slet
  13. Giv ikke op, du er et smukt og varmt og fantastisk menneske, som glæder mange mennesker, bl.a. gennem din blog.
    Jeg tænker på dig og håber du kommer igennem også denne prøvelse og får lov til at hele og få ro igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Karen. Din hilsen til mig får mig til at rødme og jeg bliver både glad og rørt over at du tog dig tid til at skrive. Det hjælper mere end man skulle tro, og i dag har jeg det lidt bedre igen.

      Tusind tak og mange knus
      Henriette :)

      Slet
  14. Hej! STORT kram og varme tanker sender jeg til dig. Håber du får en god uge med Rasmus. (-:

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Vibeke. Også du skal have et stort tak for at skrive til mig. Jeg sender knus og kram tilbage til dig. Rasmus er velankommet og det skal nok gå selvfølgelig.

      Mange kærlige hilsener
      Henriette :))

      Slet
  15. Mange kram og tanker herfra. Søde Henriette - jeg synes du skal tjekkes ved en øjenlæge snarest muligt. Jeg aner ikke noget om det - men kan "forkerte briller" mon ikke fremprovere hovedpine og migræneanfald? Jeg håber for dig at renovering af bygningen snart er færdig så du kan få noget ro. Knus og mange tanker

    SvarSlet
  16. Kære Anette. Jo det er faktisk også begyndt at falde mig ind, at hovedet måske reagerer på at øjnene ikke gider lave noget.

    Tak for din hilsen og jeg håber også at du har en dejlig dag, måske ude i sneen?
    Mange kærlige hilsener
    Henriette :)

    SvarSlet
  17. Sender lige et kæmpe knus fra Nordjylland i retningen af dig. Du kæmper det bedste du har lært og det koster kræfter. Kræfter som er svære at finde i en mørk tid. Men der skal nok komme lysere tider også til dig.

    SvarSlet
  18. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet