Onsdag med lys på

 

 

 

Sådan her ser jeg ud idag. Med næsen lige oppe over dynekanten hihi.

 

Ej, det er så mørkt at min hjerne bliver til mos, og jeg selv bliver handlingslammet. Først kl næsten to, lykkedes det mig at starte bilen og fedte hen efter lidt forsyninger af mælk og sånt. Tju bang og jeg var hjemme igen. En mad’s tid senere ude på altanen, frøs jeg og nu er jeg igen under den varme dyne. Det er bare sådan en dag. En dag hvor der er dømt seriemaraton på tv og masser af kaffe eller te i min mave. Og lys nok til at forsyne et mindre kraftværk med energi.

 

 

En mand på vej op af trappen på stilladset blev lige råbt an:

 

“Hej du der mand. Hvorfor går I og tramper mig sådan oven i hovedet hele tiden? Hvornååååår er i færdige?? “

 

Den stakkels sagesløse herre vidste først ikke lige hvad jeg talte om, så jeg måtte oversætte og forklare, at inde i min stue lyder det præcis sådan hihi. Jeg har også truet ham med, at det er så belastende IKKE at vide hvad det er man kan høre, at jeg overvejer at hoppe over gelænderet for at kravle op og kigge henover kanten ind til loft og tag. Nøjagtigt ligesom min lille sjove hoptimist hehe. Så tog HAN fusen på mig, og sagde at det var jeg da velkommen til. Jeg kunne til hver en tid da bare kigge op!  Øhhh… nu tør jeg slet ikke alligevel. Pokkers osse. Jeg er ved at blive drevet til vanvid. Og det ikke af larmen, men af min egen nysgerrighed. Iøvrigt var han forsigtigt ude i at love, at den værste ballade er slut i midten af næste uge. 

 

JUHU  :-))

**********************

Jeg er også uanset hvor mørkt det er i dag, helt vildt glad fordi så mange har villet hjælpe mig igang på altanen igen. I weekenden har jeg udsigt til herlige timer på udflugt hid og did, efter ting og sager. Nu kan foråret bare komme an, og den første lune dag med sol, er jeg klar til første “spadestik” derude. Der skal gøres ret så meget rent, ryddes op og smides ud, efter måneder med en tendens til at sætte alt, hvad jeg ikke lige ved hvor jeg ellers skal gøre af, derud. Kender I det?

 

Indtil det bliver muligt at drive planter frem, har jeg istedet fremstillet mine egne af slagsen. En smart tingest til at standse ud med, farveprøver fra en malerbutik, lim og sytråd… og voila.  Et par søde dingenoter pynter nu ved døren. Og jeg skal da lige huske at fortælle, at det giver sådan en feeed lyd, når man trykker på maskinen :-)  Klak. Klak. Klak

 

Jeg må ganske enkelt prøve at spare lidt sammen, så jeg også kan få mig dem med prikker og hjerter i. Sikke meget sjov man kan få ud af sådan en tingest hihi.